22/09-2010, 01:34

Party like it’s 2006/07:

Uge 2 var en underlig størrelse. Eagles’ Michael Vick startede en kamp for første gang siden 2006 – og vandt.

 

Bengals’ Adam Jones (”Pacman”) lavede sin første interception siden 2006 (hvor han havde fire).

 

Jets’ LaDainian Tomlinson lignede i perioder af kampen mod Patriots måske ikke lige 2006-versionen – men det var tættere på 2006 end den 2009-version, som mange dømte ude da han kom til Jets. Tomlinson bragte minder frem, da han på 4. og 1 med bolden på midterlinjen med to minutter tilbage, fløj til en ny første down, der reelt lukkede kampen endegyldigt.

 

Tom Bradys touchdownkast til Randy Moss lignede ren 2007 – til gengæld var anden halvleg 2009-sæsonen om igen.

 

Og Brett Favre? Om det er 2006- eller 2008-sæsonen han er i gang med at efterligne er svært at sige – men hans tre interceptions i søndagens hjemmekamp mod Dolphins var flere end han kastede i hele 2009-sæsonen på hjemmebane, hvor det på ni kampe kun blev til to styks.

 

Pittsburgh Steelers – ingen undskyldninger:

At Steelers skulle starte sæsonen 2-0 har været en overraskelse for mange. Jeg vil ikke påstå at jeg havde set det komme, men jeg har hele tiden været kritisk overfor kommentarerne om at Steelers risikerede at starte 0-4 eller 1-3. Falcons hjemme, Titans ude, Bucs ude og Ravens hjemme var ikke noget nemt program, men snak om 0-4 var overdrevet. Jeg var ikke solgt på Titans før sæsonen, så jeg havde set muligheder for Steelers i den kamp – efter Titans’ præstation i uge 1 var jeg dog positivt overrasket over hvad Steelers leverede søndag.

 

Trods Buccaneers’ flotte start må Steelers være favoritter i den kamp, og med et Ravens-hold, der har vist tvivlsomt spil på angrebet i de første kampe, er det lige pludselig ikke urealistisk at Steelers står med en 4-0-record når de går på bye week.

 

Skulle de gøre det vil de have mindst to kampes forspring til Ravens og én til Bengals, og med Ben Roethlisberger tilbage vil Steelers lige pludselig være favorit til at tage titlen i AFC North.

 

De første to sejre er blevet grundlagt på stærkt defensivt spil – først blev Falcons holdt til ni points og i søndags var det så Titans, der blev holdt til elleve. Her snakker vi altså om hold, der i de to kampe de ellers har spillet i denne sæson har scoret 41 (Falcons over Cardinals) og 37 (Titans over Raiders) points. Angrebet har ikke vist det store, og kasteangrebet var intet værd mod Titans.

 

Og hvor er det dejligt. Hvor er det dejligt at se et hold, der spiller med en ”der er ingen undskyldninger”-attitude. De må klare sig uden Roethlisberger, har sagt farvel til Santonio Holmes før sæsonen og manglede i søndags nose tackle Casey Hampton – men det får bare holdet til at kæmpe endnu hårdere. Det handler om at vinde, og mangler man spillere, ja så mangler man spillere, og så må man finde en måde at vinde uden dem.

 

Det ville være SÅ let for Steelers at gå ud og have ondt af sig selv over at mangle de spillere de gør, tabe kampen og så bruge alle kvalerne som undskyldning. I stedet går de bare ud og vinder deres kampe.

 

Quarterback-kontroverser eller ej?

Arizona Cardinals, Buffalo Bills, Carolina Panthers, Cleveland Browns, Detroit Lions, Jacksonville Jaguars, Oakland Raiders, Philadelphia Eagles, Pittsburgh Steelers og Tennessee Titans.

 

10 hold ud af 32 har allerede efter to uger af sæsonen haft to quarterbacks inde for at kaste en bold. Nogle steder som følge af skader, andre steder som følge af dårligt spil.

 

Buffalo Bills, Philadelphia Eagles og Carolina Panthers har allerede annonceret at de vil starte en ny quarterback i uge 3 og onsdag vil Raiders annoncere om det bliver Jason Campbell eller Bruce Gradkowski, der starter den næste kamp.

 

Hos Lions vil Matthew Stafford være at finde under center så snart han er skadesfri. Ingen kontrovers her – Shaun Hill har ikke været dårlig, men det var Stafford heller ikke inden han blev skadet. At Stafford er manden i Detroit, er der ingen tvivl om.

 

Tennessee Titans’ beslutning om at bænke Vince Young i søndags mod Steelers kan jeg næsten ikke beskrive hvor lidt jeg synes om. Det er fint at Jeff Fisher går ud og slår fast efter kampen at det handlede om at forsøge at vinde kampen, og at Young stadig er starter – men signalet er stadig bare forkert at sende. Hvor dårligt Young end spillede, så skal han ikke trækkes ud af en kamp, der efter tre quarters stadig er mulighed for at vinde – Titans var kun bagud 3-16 da han Collins kom ind. Det kan umuligt være godt for Youngs selvtillid at blive bænket i den situation. Hvis Young er den quarterback, som Titans har tænkt sig at satse på i årene fremover, så skal han selv have lov til at arbejde sig ud af problemerne. Det kan kun være et slag mod hans selvtillid at trække ham ud af den kamp, og det er det sidste Vince Young har brug for.

 

Steelers har heller ikke nogen kontrovers – i hvert fald ikke om to uger når Roethlisberger vender tilbage. For nu ser det ud til at blive enten Charlie Batch eller Byron Leftwich, der starter på søndag mod Buccaneers, efter Dennis Dixons skade.

 

Jaguars trak David Garrard ud af søndagens kamp mod Chargers efter han kastede sin fjerde interception. Kun hvis Luke McCown havde spillet fremragende og ført Jaguars tilbage i kampen – og ikke var blevet ramt af en alvorlig knæskade der har sendt ham ud for sæsonen… – kunne jeg se Jaguars’ situation udvikle sig til en kontrovers. Det er Garrards hold, og han viste altså også fremragende spil i uge 1, skal vi ikke glemme.

 

Cleveland Browns startede Seneca Wallace i Jake Delhommes fravær i søndagens nederlag til Chiefs, og leverede en statline, der ikke afvigede meget fra Delhommes mod Buccaneers i uge 1. Det ser dog, for nu, ud til at Delhomme vil starte når han er klar igen, men det er bestemt ikke nogen langtidsholdbar situation Browns har på positionen – og tredje-QB Colt McCoy lignede ikke en fremtidig starter i preseason.

 

I Arizona ligner det kun et spørgsmål om tid før der kommer til at ske et permanent skifte på positionen. Derek Anderson har ikke været imponerende i sine to starter, og selvom Max Hall på sine to kast i søndags nåede at blive intercepted, er han en spiller som head coach Ken Whisenhunt har tillid til – og Whisenhunt har selv udtalt at Hall rent faktisk var den bedste af holdets quarterbacks i preseason. Medmindre Derek Anderson genfinder 2007-formen meget hurtigt, vil jeg skyde på at Max Hall starter senest i uge 7 – efter Cardinals’ bye week.

 

Award-sektionen:

Det er naturligvis alt for tidligt at begynde at uddele priser allerede efter to uger – men det skal ikke afholde mig fra at gøre det. Men først nogle for denne uges præstationer

 

Rundens mest imponerende præstation: Matt Schaub og Donovan McNabb

Air.. It.. Out! 923 passing yards er næstflest i én kamp i NFL-historien, og Schaubs 497 passing yards er 12. flest i en kamp i NFL-historien. Andre Johnson greb 12 bolde for 158 yards og et touchdown, og det var 14. gang i karrieren Johnson hev 10+ bolde ind for 100+ yards – det tangerer Marvin Harrison for næstflest i historien. Jerry Rices rekord med 15 af den slags kampe kan meget vel være slået inden vi er halvvejs gennem sæsonen.

 

Rundens bedste kamp: Houston Texans @ Washington Redskins 30-27 OT

Fantastisk comeback af Texans i en kamp Redskins havde alle chancer for at vinde.

 

Rundens catch: Randy Moss

At bryde fri fra Revis Island er i sig selv imponerende – at gøre det som Moss gjorde er ufatteligt. Jeg havde ikke fået samlet kæben op fem minutter efter spillet. Fantastisk catch overfor ligaens bedste covercorner. Desværre for Moss var det ikke nok, og efter det catch greb han ikke flere bolde på dagen – selvom det var Revis’ sidste defensive snap i kampen.

 

Rundens detalje: Antonio Browns return touchdown

Pittsburgh Steelers’ rookiereceiver Antonio Brown var inaktiv i sejren i uge 1, men var med da Steelers søndag slog Titans. På kampens allerførste spil, Steelers’ kickoff return, modtog han bolden på en reverse fra Mewelde Moore og sprintede i end zone for touchdown. Hvilken debut!

 

Rundens overraskelse: Chicago Bears @ Dallas Cowboys 27-20

Den havde jeg virkelig ikke set komme. Gode justeringer på angrebet af Bears, og Cowboys formåede aldrig at finde et modsvar. Fuldt fortjent sejr til Bears.

 

Rundens skuffelse: Manning Bowl

Jeg havde virkelig forventet en tæt kamp her, men Colts var Giants absolut overlegne.

 

Rundens dumhed: Brandon Jacobs’ hjelmkast

Det er bedøvende ligegyldigt om den hjelm hang fast i din finger eller ej – den må under ingen omstændigheder ende ude på tilskuerpladserne medmindre du pænt afleverer den til en tilskuer. Dumt dumt dumt!

 

Og så til de øvrige priser. Disse skal ses som her-og-nu-uddelinger; ikke bud på hvem jeg tror på ender med priserne:

Most Valuable Player: QB Matt Schaub, Houston Texans

Hvor uimponerende Matt Schaub end var i uge 1, var han tilsvarende imponerende i uge 2. Sejr over Colts og stort comeback mod Redskins giver Schaub en fordel overfor Jay Cutler, der statistisk set dominerer Schaub på nuværende tidspunkt. Var Peyton Manning 2-0 og ikke 1-1 ville han være valget.

 

Offensive Player of the Year: QB Peyton Manning, Indianapolis Colts

Tæt mellem Manning og Jay Cutler. Cutler har en marginalt højere passer rating (121,2 mod Mannings 121,0) og 10,1 yards pr. attempt mod Mannings 8,3, men Manning har flere yards, touchdowns og færre interceptions.

 

Defensive Player of the Year: OLB Clay Matthews III, Green Bay Packers

Det er ikke engang tæt her og nu. Matthews har ganske enkelt været ustoppelig i de første uger, og hans seks sacks på to kampe er to flere end nummer to på listen, Mario Williams.

 

Offensive Rookie of the Year: RB Jahvid Best, Detroit Lions

276 scrimmage yards er milevidt flere end nummer to på listen, Patriots’ tight end Aaron Hernandez, og hans fem touchdowns er tre flere end Mike Williams. Sam Bradford kan måske med tiden spille sig ind som kandidat, men pt. ligger den til Best.

 

Defensive Rookie of the Year: DT Ndamukong Suh, Detroit Lions

Ingen har for alvor skilt sig ud endnu, så der er rigtig mange muligheder. Nate Allen, T.J. Ward, Daryl Washington, Sean Weatherpoon m.fl. vil alle kunne tages med uden problemer. Suh fører alle rookies med to sacks, og har i flere omgange vist sit potentiale.

 

Comeback Player of the Year: QB Michael Vick, Philadelphia Eagles

Med Vicks forfremmelse til startende quarterback er han lige pludselig blandt favoritterne til at tage denne pris når sæsonen slutter. Mister han starterjobbet igen til Kevin Kolb, vil favoritten i stedet blive Wes Welker, der også allerede nu er en værdig kandidat efter tre touchdowns i to kampe for Patriots. Her og nu er situationen dog, at Vick haft et forrygende comeback som starter, efter en anonym sæson sidste år. 63,8% completion, 3 touchdowns, ingen interceptions, 105,5 i passer rating og over 100 rushing yards.

 

Coach of the Year: Gary Kubiak, Houston Texans

To flotte sejre til at starte sæsonen for Kubiaks Texans. Med overraskende 2-0-hold som Buccaneers, Chiefs og sågar Steelers, er deres head coaches også kandidater – men jeg må gå med Kubiak, der først besejrede Colts for kun anden gang i historien og i søndags leverede et stort comeback og fører den stærke AFC South med en 2-0-record efter to svære kampe.

 

Power rankings:

Hermed mit ydmyge bud på hvor holdene står efter uge 2. Vær endelig uenig og brok løs.

1. Green Bay Packers (2-0) – Matthews er skræmmende og angrebet ligeså

 

2. New Orleans Saints (2-0) – 2-0 uden for alvor at være overbevisende; men vi ved hvad de kan

 

3. Houston Texans (2-0) – Har vundet to kampe de i tidligere sæsoner ville tabe – de er the real deal

 

4. Indianapolis Colts (1-1) – Trods nederlag i uge 1 er de stadig blandt de store favoritter i år

 

5. New York Jets (1-1) – Nu også med angreb – men uden Revis de kommende uger

 

6. Baltimore Ravens (1-1) – Stærkt forsvar, men hvad sker der lige for angrebet?

 

7. Pittsburgh Steelers (2-0) – Intet angreb, men sikke et forsvar!

 

8. San Diego Chargers (1-1) – Ikke overbevisende endnu, men det skal nok komme

 

9. New England Patriots (1-1) – Det var Patriots anno 2009 vi så søndag; og det er ikke ønskværdigt

 

10. Miami Dolphins (2-0) – Mike Nolan kan altså noget med forsvar. Angrebet klikker stadig ikke

 

11. Cincinnati Bengals (1-1) – Var det uge 1 eller uge 2 der var sigende om dette hold?

 

12. Atlanta Falcons (1-1) – Det er tilsyneladende ingen skam at tabe til Steelers i år.

 

13. Chicago Bears (2-0) – Bedre end forventet på begge sider af bolden. Men overlever Cutler?

 

14. Minnesota Vikings (0-2) – Har tabt til bedre hold, men angrebet ser godt nok middelmådigt ud

 

15. Washington Redskins (1-1) – Bittert overtidsnederlag til Texans. De burde være 2-0 nu

 

16. Dallas Cowboys (0-2) – Det klikker bare ikke. Der er langt til Super Bowl på hjemmebane

 

17. Tennessee Titans (1-1) – Jeg gentager gerne: Vince Young skulle ikke bænkes i den kamp!

 

18. New York Giants (1-1) – Jeg har ingen anelse om hvor jeg har Giants i år.

 

19. San Francisco 49ers (0-2) – Turnovers kill ya’! Burde have slået Saints

 

20. Philadelphia Eagles (1-1) – Michael Vick atter under center på søndag

 

21. Kansas City Chiefs (2-0) – Positiv overraskelse; men angrebet har stadig ikke vist meget

 

22. Tampa Bay Buccaneers (2-0) – Den unge talentmasse har klikket overraskende godt

 

23. Denver Broncos (1-1) – Ingen Marshall, Scheffler og Cutler; og kasteangrebet er stærkt. Cwazy!

 

24. Seattle Seahawks (1-1) – Se Bengals

 

25. Jacksonville Jaguars (1-1) – Turnovers kill ya’!

 

26. Detroit Lions (0-2) – Sejren(e) skal nok komme

 

27. Oakland Raiders (1-1) – Halvanden kamp skulle der gå før der var en quarterback-kontrovers

 

28. Arizona Cardinals (1-1) – Få nu bænket Derek Anderson!

 

29. Carolina Panthers (0-2) – Og Jimmy Clausen-æraen begynder...

 

30. Cleveland Browns (0-2) – Det kan godt være de har tabt til to 2-0-hold – men Browns er ringe

 

31. St. Louis Rams (0-2) – Lovede egentlig at holde dem som nummer 32 indtil de vandt, men ...

 

32. Buffalo Bills (0-2) – With the 1st overall pick in the 2011 NFL Draft the Buffalo Bills selects ...