Tips & analyser » Ekspertanalyse


OROY: (A.Luck/R.Griffin III) (T.Richardson/D.Martin DNB) - Alle andre
(Draw no bet)
Tip: 1 (Robert Griffin III)
Torsdag den 6. september 2012 kl. 02:30 - Amerikansk fodbold, USA - NFL
Af Peter Jensen, 17. juli 2012, kl. 16:58
Opdateret 16. august 2012, kl. 11:41

OBS: Spillet går på at Andrew Luck eller Robert Griffin III vinder titlen som Offensive Rookie of the Year - vinder Trent Richardson eller Doug Martin betales indskuddet tilbage; i alle andre tilfælde er spillet tabt.

* * *

Historien taler klart for at titlen som Offensive Rookie of the Year vil gå til enten en quarterback eller en running back, mens receivers skal betragtes som outsiders.

De seneste otte år er titlen syv gange gået til enten en quarterback eller en running back, mens Vikings’ Percy Harvin er den eneste receiver, der er løbet med titlen – Harvin nød dog godt af at han samtidig var en ganske spektakulær returner med to return touchdowns, og at han spillede i en sæson hvor hverken quarterbacks eller running backs virkede som realistiske kandidater til titlen. Inden Harvin var den tidl. Cardinals-, og nuværende Ravens-receiver Anquan Boldin den seneste receiver til at tage titlen, men han leverede en fabelagtig rookiesæson med 101 catches og over 1300 receiving yards.


Ingen af årets topnavne på receiver-positionen ligner kandidater til at levere noget tilsvarende – og samtidig kommer begge de to første valg i årets draft, quarterbacks Andrew Luck og Robert Griffin III ind i ligaen med masser af hype. Griffin er dog havnet i den på papiret bedste situation med et solidt forsvar, nogle fine våben på angrebet og et solidt løbeangreb. Med sine evner med bolden i hænderne kan han levere spil både gennem luften og på jorden, hvilket vil tale for ham i jagten på titlen. Luck skal levere størstedelen af det gennem luften – selvom han også sagtens kan løbe bolden – og selvom Colts har gjort et solidt arbejde med at bygge holdet op omkring ham, er det et mandskab under kraftig genopbygning med kun Reggie Wayne, og til dels Austin Collie, som rutinerede våben i kastespillet, og et tvivlsomt løbeangreb kan Luck få svært ved at spille op til de stats som Griffin har potentialet for at levere. Luck er dog et specielt talent og efter vi tidligere har set spillere som Matt Ryan og Sam Bradford vinde titlen på trods af et på papiret svagt mandskab inden sæsonen, skal han stadig betragtes som favorit – han har talentet til at gøre Colts til et ganske anstændigt mandskab allerede i år, og det kan være nok til at vinde titlen.


Rookie-årgangen byder foruden de to top-quarterbacks på et par running backs i form af Browns’ Trent Richardson og Buccaneers’ Doug Martin, der begge ligner spillere, der som rookies kan gå ind og tage en featured back-rolle, med spilletid på alle downs for deres hold – især Richardson. Slår ingen af de to quarterbacks igennem virker det ikke urealistisk at forvente at mindst én af disse to står klar til at tage titlen.

De to quarterbacks bliver svære at komme udenom, og med et spil på de to kombineret med en no bet-gardering i fald Richardson eller Martin vinder, står man i min optik med et ganske pænt værdispil til den kommende sæson.

 

Fordeling af odds:

Alle odds fra Bet365:

Andrew Luck – odds 4,33: 43,70%

Robert Griffin III – odds 6,00: 31,54%

Trent Richardson – odds 5,00: 20%

Doug Martin – odds 21,00: 4,76%

 

For at finde hjælp til at udregne odds og fordeling af indskud, brug da http://www.betxpert.com/odds-tools/halvgardering og http://www.betxpert.com/odds-tools/draw-no-bet.

 

Hvis Luck eller Griffin vinder får man odds 1,892242, mens en OROY-titel til Richardson eller Martin giver odds 1,00.

 

Et spil alene på de to quarterbacks giver odds 2,515 – mens et spil alene på de to running backs giver odds 4,038.

 

 

Offensive Rookie of the Year – forbeholdt skill positions:

Én ting står soleklart hvis man tager et kig tilbage på listen over vindere af titlen som Offensive Rookie of the Year: Offensive linjemænd skal ikke gøre sig realistiske forhåbninger om at vinde.

 

Dermed ikke sagt at det er helt umuligt – der er offensive linjemænd, der har fået stemmer, men det vil formentlig kræve en helt ekstraordinær sæson af en linjemand og en total mangel på gode præstationer fra alle øvrige offensive positioner før et flertal af de 50 stemmer, der tæller til Associated Press’ pris, vil gå til en linjemand.

 

Og det bliver næppe i denne årgang at det sker for første gang.

 

Fra løbeliga til kasteliga:

Et tilbageblik på listen over vindere afslører også en del af NFLs udvikling fra en løbeorienteret liga til den kasteglade liga, som vi kender den i dag.

 

Fra prisen blev uddelt første gang efter 1967-sæsonen og frem til 2002 – hvor overgangen til en mere kasteorienteret liga havde været undervejs – var fordelingen af vinderne som følger:

Quarterbacks: 1 (Dennis Shaw i 1970)

Wide receivers: 6

Running backs: 29

 

I de ni sæsoner siden:

Quarterbacks: 5

Wide receiver: 2

Running backs: 2

 

Her bemærkes samtidig også, at vi skal tilbage til Adrian Peterson i 2007-sæsonen for at finde den seneste running back til at løbe afsted med titlen.

 

Foruden ændringen i ligaens overordnede filosofi må det faktum at rookie-quarterbacks oftere ventes at bidrage tidligt i karrieren – en spiller som sidste års vinder, Cam Newton, ville næppe have fået lov at starte én eneste kamp i sin første sæson hvis han var blevet drafted ti år siden. Mens det tidligere var ganske almindeligt at lade selv et topvalg (fx Carson Palmer hos Bengals i 2003) sidde på bænken i sin rookiesæson – eller i hvert fald en del af den – gøres der nu ofte langt mere for at give spillerne de bedst mulige betingelser for at starte fra dag 1, eller i løbet af sæsonen (medmindre ”mentor”-quarterbacken præsterer godt nok til at lade rookien blive på bænken).

 

NFL-klare topvalg:

Draftens to første valg, Andrew Luck og Robert Griffin III, er begge allerede blevet udnævnt som startere for deres respektive mandskaber (Colts hhv. Redskins) – langt tidligere end man normalt ser selv de tidligst valgte quarterbacks blive det.

 

Colts og Redskins opbygger deres angreb omkring deres topvalg med henblik på at give dem de bedst mulige betingelser for at få succes tidligt i karrieren.

 

Indianapolis Colts’ draft havde en klar rød tråd, der pegede i retning af at give Andrew Luck så mange offensive våben som muligt, og draften virkede – som vi også var inde på i vores AFC South draft review-podcast – til at have som fokus, at opbygge et angreb omkring Luck, der minder mest muligt om det han havde succes i hos Stanford.

 

Washington Redskins har ikke som sådan drafted eller hentet spillere ind, der skulle give ”RG3” de bedst mulige betingelser for at præstere – men det er næppe heller nødvendigt, for Griffin er et absolut skræddersyet fit til Mike Shanahans system, og Redskins har da også forsøgt at opgradere sin receivergruppe i free agency, bl.a. ved at hente den tidligere Colts-receiver Pierre Garcon.

 

Begge ligner altså spillere, der kan bidrage tidligt, og begge har et skill-set, der åbner op for muligheden for at de kan få succes som rookies.

 

De to øvrige førsterundevalgte quarterbacks, Ryan Tannehill og Brandon Weeden, har jeg ikke umiddelbart den store fidus til. Tannehill ligner på nuværende tidspunkt ikke Dolphins’ starter fra dag 1 – faktisk er han i skrivende stund kun treer på deres depth chart – mens Weeden ganske enkelt ser ud til at mangle de offensive våben omkring sig til at kunne præstere en sæson, der statistisk kommer i nærheden af hvad Luck og Griffin ventes at præstere.

 

… men han har Richardson:

Og så har Weeden lige præcis running back Trent Richardson – draftens tredjevalg, der betragtes som det bedste running back-talent i draften siden Adrian Peterson (der jo, som tidligere nævnt, er den seneste running back til at vinde titlen).

 

Browns ventes at køre en offensiv, der har Richardson som omdrejningspunkt, og efter en svag 2011-sæson for løbeangrebet, ventes der klar fremgang fra de 3,7 yards pr. carry og 4 touchdowns som Browns præsterede sidste år. Richardson er en komplet pakke, der anses for NFL-klar på en af de positioner hvor det traditionelt set har været lettest at omstille sig fra college til NFL.

 

Også Tampa Bay Buccaneers ventes at have løbet i fokus under sin nye head coach Greg Schiano, og Doug Martin har et skill-set, der minder om Ravens’ Ray Rice – der i college spillede football under Schiano hos Rutgers – og kan formentlig se frem til stor rolle i Buccaneers’ angreb, der samtidig har flere offensive strenge at spille på end Browns.

 

Draftens tredje førsterundevalgte running back, New York Giants’ David Wilson, kan overraske, men som udgangspunkt vil han kun have en begrænset rolle på angrebet bag Ahmad Bradshaw, og holder det sæsonen ud vil han virkelig skulle være en game-changer når han får bolden for at gøre det bedre end Richardson og Martin forventes at gøre.

 

Til øvrige rookie running backs er der ikke de store forventninger. Broncos’ Ronnie Hillman kunne være et bud på en spiller, der kan bide sig fast, men han havde en relativt skuffende minicamp og head coach John Fox er lidt af en ”sucker” for veteraner, og vil næppe lægge et stort ansvar over på skuldrene af en rookie running back, hvorfor Hillman næppe får mere end en rolle som change-of-pace-back i år.

 

Hvad med receiverne?

Med to receivers som vindere i de seneste ni år – samme antal som running backs – må vi også vende gruppen af pass catchers når vi gennemgår kandidaterne.

 

Jaguars’ Justin Blackmon var den første receiver af brættet, men jeg synes odds på at han tager titlen virker særdeles lave. Han ventes som udgangspunkt kun at være andenreceiver bag Laurent Robinson – selvom det hurtigt kan ændre sig – og han spiller i et angreb med fokus på løbet (forudsat Maurice Jones-Drew ikke laver et holdout) med en quarterback, der ikke havde voldsomt mange opløftende momenter som rookie sidste år.

 

Arizona Cardinals’ Michael Floyd er i min optik næsten et bedre spil – og også næsten større kandidat – end Blackmon til at hente titlen. Han er godt nok også kun andenreceiver hos Cardinals, men førstereceiveren Larry Fitzgerald er nu engang bare noget bedre end Laurent Robinson, og kan tiltrække så meget opmærksomhed fra modstanderne, at der kan blive plads til Floyd. Quarterback-situationen er dog heller ikke her helt optimal, og samtidig kan Floyd risikere at rotere med Early Doucet og Andre Roberts modsat Fitzgerald, og det kan koste.

 

Titans’ Kendall Wright har en på papiret bedre quarterback-situation og med et skill-set, der kan bruges både på ydersiden og i slotten har Wright potentialet til at levere en stor sæson. Han er godt nok formentlig bag både Kenny Britt (når/hvis han bliver klar ovenpå sin skade) og Nate Washington, men selv fra slotten kan han levere en solid sæson. Han vil dog næppe gøre sig som returner og hans stats og impact vil næppe komme i nærheden af dét der kan blive præsteret af Luck, Griffin, Richardson og Martin – værdi i oddset på Wright som vinder kan der dog godt være.

 

49ers’ A.J. Jenkins ventes at være fanget et godt stykke nede på holdets depth chart.

 

Rams’ Brian Quick anses for en kandidat til en stor offensiv rolle tidligt, og med modstandernes fokus på at stoppe Steven Jackson kan der blive plads til Quick. Problemet er dog at angrebet er meget ungt på skill positions, og jeg er ikke overbevist om at quarterback Sam Bradford konsekvent vil kunne få bolden i hænderne på Quick. Odds 26 er dog nok på kanten af værdi.

 

Andre topkandidater:

Colts’ tight end Coby Fleener er også med på listen over kandidater, men med Luck som quarterback er det svært at se Fleener tage titlen over ham – samtidig har en tight end aldrig vundet. Fleener og Luck kender dog hinanden indgående fra deres tid hos Stanford, så han kan blive et vigtigt mål for Luck.

 

Receivers Alshon Jeffery og Reuben Randle bør begge se en del spilletid, og Jeffery er umiddelbart det bedste bud af de to til at få en starterplads tidligt og bidrage – han vil dog spille andenviolin til Brandon Marshall og i et angreb med fokus på løbet, ikke mindst efter Mike Martz’ afgang som offensiv koordinator, vil han næppe levere nok til at komme i betragtning.

 

Quarterback trumps all:

Når man ser på hvad de to seneste receivers, der tog prisen, præsterede, er det svært at se årets receivergruppe komme i nærheden af det samme.

 

Anquan Boldin havde over 100 catches da han vandt i 2003 – noget ingen anden rookie i historien har præsteret – mens Percy Harvin i 2009 formentlig i høj grad havde fordel af en stærk præstation som returner, med to return-touchdowns, da han blev stemt ind som vinder.

 

De to running backs, der har vundet i de seneste ni år, leverede også store sæsoner. Adrian Peterson slog NFL-rekorden for flest rushing yards i en kamp i sin rookiesæson, mens Cadillac Williams var eneste rookie-running back over 1000 yards i 2005 og var delt nummer to blandt rookies i rushing touchdowns. Samtidig var den årgang præget af begrænset succes fra de øvrige rookies, både blandt quarterbacks og receivers.

 

Generelt har de fire sæsoner hvor titlen er vundet af en ikke-quargterback været sæsoner hvor der ikke har været de store quarterback-præstationer:

I 2009 var Matthew Stafford på banen i ti kampe, med 13 touchdowns og 20 interceptions til følge, mens Mark Sanchez med 12 touchdowns og 20 interceptions heller ikke umiddelbart leverede nogle stats, der gjorde ham til en trussel til titlen (selvom Jets nåede i slutspillet), og Josh Freeman spillede, ligesom Stafford, kun i ti af kampene i den sæson med begrænset succes (10 touchdowns, 18 interceptions).

 

I 2007 var tredjerundevalget Trent Edwards den eneste quarterback, der så nævneværdig spilletid – og dét uden at gøre sig voldsomt meget bemærket, i hvert fald sammenlignet med Peterson.

 

I 2005 var Kyle Orton den eneste quarterback, der kom i nærheden af at spille nok til at være en kandidat. Det var dog forsvaret, der var stjernen for Bears (ligesom for Jets med Sanchez i 2009) og Ortons 9 touchdowns, 13 interceptions og 51,6 completionprocent var ikke værd at snakke højt om. De tre førsterundevalgte quarterbacks var ingen trusler – topvalget Alex Smith spillede i ni kampe, herunder syv fra start, men kastede blot 1 touchdown mod 11 interceptions. Aaron Rodgers var på banen i tre kampe og forsøgte kun 16 kast, mens Jason Campbell slet ikke var på banen.

 

I 2003 var Carson Palmer topvalget, men tilbragte ligesom et andet førsterundevalg, Rex Grossman, sæsonen på bænken. Byron Leftwich og Kyle Boller så begge en del spilletid, men gjorde ikke det store væsen af sig og sluttede begge sæsonen med flere interceptions end touchdowns – Bollers Ravens nåede i slutspillet, men han havde ikke den helt store andel i at det skete.

 

Alle fire gange en quarterback ikke har taget titlen har der altså været en klar mangel på store quarterback-præstationer blandt rookies, og med en umiddelbar forventning om at Luck og Griffin begge kommer ind og gør det godt i år må de betragtes som forhåndsfavoritterne.

 

Blandt running backs og receivers ser jeg derefter Richardson og Martin som de bedste bud, når man vægter odds og sandsynlighed.

 

Ca. vurdering af de fire spilleres chancer:

Colts QB Andrew Luck: 28%

Redskins QB Robert Griffin III: 20%

Browns RB Trent Richardson: 22%

Buccaneers RB Doug Martin: 7%


Denne analyse er vist 917 gange.

Anbefalinger 0 anbefalinger

Til toppen af siden
Bookmark / Del denne analyse Gå til oversigt over aktuelle tips, seneste forum-indlæg, blogs, mv. fra Peter Jensen RSS feed for eksperttips fra Peter Jensen RSS feed for ekspertblogs fra Peter Jensen
Odds: 1,89
Chance: 48 - 29 - 23
Betvalue: 119,83% 
Betvalue - forklaring
Betvalue er et udtryk for hvor stor værdien af et spil er, udtrykt i forhold til oddset og den chancevurdering som eksperten har sat på det foreslåede spil. Jo højere betvalue, dets "stærkere" er spilforslaget at dømme ud fra ekspertens vurdering.

Betvalue kan derfor give et indtryk af om der på et spil er tale om overodds eller underodds.

For at beregne en betvalue, tager man den procentuelle chancevurdering for et udfald i en kamp, og ganger med det odds man kan få tilbudt for dette udfald. De odds man får tilbudt er jo netop skabt på baggrund af en procentmæssig chancevurdering fra bookmakeren, som ikke nødvendigvis stemmer overens med ens egen vurdering.

Eksempel: Crystal Palace - Chelsea
Tegn Chance Odds Betvalue Formel
1 10% 9,60 96,0% (9,60 x 10%)
X 20% 4,70 94,0% (4,70 x 20%)
2 70% 1,46 102,2% (1,46 x 70%)

Som det ses er betvalue højest for 2-tallet, hvilket betyder at der er størst værdi i at spille dette, ud fra den chancevurdering eksperten har sat. En chancevurdering på 2-tallet på 70% betyder omsat i ord, at eksperten tror dette spil vil gå hjem 7 ud af 10 gange. Og når man kan få odds 1,46 som betaling, vil man i det lange løb tjene sin indsats tilbage med en faktor 102,2%.

Spillede man i stedet på 1-tallet, som man med 10% tror på vil gå hjem 1 ud af 10 gange, vil man i det lange løb tabe penge, for så vil man efter 10 spil stå tilbage med 96% af ens samlede indsatser, fordi man den ene gang man rammer kun får pengene 9,6 gange igen.

For at vinde penge i det lange løb, er det således væsentligt at tilstræbe en gennemsnitlig betvalue over 100 på de spil man foretager sig.



Spilbar ned til odds 1,48

Bookmaker: Bet365
Aktuel bonus hos Bet365
Signup: 100% op til 1000 DKK
 Vis detaljer

Seneste eksperttips

Der er i øjeblikket ingen aktuelle tips fra NFL-eksperterne.

Se tidligere tips

Nyheder fra NFLXpert

19/05
19/05
18/05
17/05
17/05
17/05
16/05
16/05
15/05
15/05
Nyhedsoversigt

Ekspert profil

Peter Jensen


Profil og detaljer
29 år, Viby J
Ekspert siden: 30. august 2010

Beskrivelse: -
Hovedside/aktuelle tips
Statistik
Tidligere tips
Blog

RSS feed for eksperttips fra Peter Jensen RSS feed for ekspertblogs fra Peter Jensen

Ekspert statistik

Sidste 30 dage

Tilbagebetaling: 0%
Balance: -1.00
Hitrate: 0 af 1
Betvalue: 115.29
 

Aktuel sæson

Tilbagebetaling: 115%
Balance: 36.79
Hitrate: 144 af 252
Betvalue: 108.95
 

Alltime

Tilbagebetaling: 115%
Balance: 36.79
Hitrate: 144 af 252
Betvalue: 108.95
 
Formen:

Detaljeret statistik

 

Amerikansk fodbold

USA - NFL
170%
121%
121%
6.34
14.55
14.55
6/9
42/70
42/70

NFL eksperterne

Relateret statistik

Ingen stillinger eller resultater fundet i relation til dette tip.

Ekspert-statistik