Artikler » NFL
Ballade i Pittsburgh? Brown får stor kontraktforlængelse
Pittsburgh Steelers og holdets wide receiver Mike Wallace har stået stejlt overfor hinanden i kontraktforhandlignerne i månedsvis - kulminerende i denne uge, hvor holdet afbrød forhandlingerne med Wallace indtil han signede sit restricted free agent-tender.
Mens de to parter ikke har kunnet nå til enighed har Steelers til gengæld sendt en klar og tydelig besked til Wallace - der ifølge Pittsburgh Post-Gazette selv har taget beslutningen om et holdout - ved at give hans makker på receiverpositionen, Antonio Brown, en stor forlængelse.
Ikke alene har holdet ifølge ProFootballTalk givet Brown en 5-årig forlængelse til en værdi af hele 42,5 mio. dollars, så han er bundet til klubben til og med 2017-sæsonen; holdet har ifølge Pittsburgh Post-Gazettes Ed Bouchette meldt ud til Mike Wallace at han ikke kommer til at få en ny kontrakt, og at den eneste måde han dermed kan komme på banen i denne sæson er ved at signe sit tender.
Avisen slår samtidig fast at man ikke skal blive overrasket hvis Wallace bliver tradet væk i løbet af training camp - en trade kan dog heller ikke færdiggøres før han signer st tender.
Forlængelsen af Brown kommer til trods for at 6. rundevalget fra 2010 blot har startet tre kampe for holdet i sine to sæsoner i Pittsburgh. Alle tre starter kom i sidste sæson hvor han dog så spilletid i samtlige kampe og havde en gennembrudssæson med 69 catches for 1108 yards og 2 touchdowns, mens han yderligere samlede 1062 yards sammen på kick og punt returns, og returnerede et enkelt punt for touchdown.
Brown var udset som starter modsat Wallace i denne sæson i Todd Haleys system, hvor Wallace skulle have spillet den receiver-position som spillere som Larry Fitzgerald og Dwayne Bowe tidligere har haft stor succes i - Brown var udset til positionen modsat på banen; Anquan Boldins position da han var hos Cardinals under Haley.
Det ventes dog ikke at ændre sig trods udskiftningen - Emmanuel Sanders, der har ageret starter i Mike Wallaces fravær i training camp, må umiddelbart forventes at overtage Wallaces position, hvs ikke den utilfredse receiver kommer i aktion for Steelers i denne sæson.
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
NFL - seneste nyheder
Flere nyheder (kategori: NFL) »
Alle kategorier
NFL
NCAA
Draft
Optakter
| NFL 2011/12 - Optakt |
06/09
|
| NFL Playoffs 2010/11 - Optakt |
07/01
|
| NFL 2010/11 Optakt |
10/09
|











