Artikler » NFL
Peters' karriere i fare efter ny akillesskade
Halvanden måned efter at have overrevet sin venstre akillessene har Philadelphia Eagles' All-Pro left tackle Jason Peters gjort det igen. Det skriver CSN Philly.
Peters blev opereret for den overrevne akillessene i april og har siden brugt en såkaldt Roll-A-Bout til at manøvrere omkring i sit hjem. Mens Peters gik i sit køkken knækkede Roll-A-Bouten og Peters faldt forover og overrev akillessenen igen.
De første meldinger gik på at skaden vil sætter Peters, der vil sagsøge producenten af Roll-A-Bouten, tre uger tilbage i sin genoptræning, men siden er fulgt mere dystre udsigter. Ifølge Philadelphia Inquirer & Daily News kan Peters' karriere således være i fare.
Fod- og ankelkirurgen Phillip Kwong, som avisen har talt med, siger således:
- Det vil gøre vejen tilbage til fuld styrke langt vanskeligere. Det er ikke så klart som første gang og uanset hvad han havde har han tilføjet endnu en forhindring.
Kwong - der aldrig har behandlet Peters - fortæller yderligere til avisen at det er et sjældent fænomen at man overriver en akillessene for anden gang, så få uger efter det første brud, og at han kun tidligere har set det hos patienter, der har været for aggressive i deres genoptræning.
Peters var i forvejen tvivlsom til at komme i aktion i denne sæson og med dette nye brud er 2012-sæsonen for alvor i fare. Demetrees Bell vil starte på left tackle i Peters' fravær i denne sæson.
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
NFL - seneste nyheder
Flere nyheder (kategori: NFL) »
Alle kategorier
NFL
NCAA
Draft
Optakter
| NFL 2011/12 - Optakt |
06/09
|
| NFL Playoffs 2010/11 - Optakt |
07/01
|
| NFL 2010/11 Optakt |
10/09
|










