Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Efter tre sæsoner i træk som nummer to i AFC North lykkedes det i 2011 endelig igen for Baltimore Ravens at finde vej til toppen af divisionen. På papiret er en 12-4-sæson altid en god præstation, og man skal da heller ikke tage noget fra Ravens, der slog tonen an med en 35-7-udradering af rivalerne Pittsburgh Steelers i første spillerunde, og besejrede 49ers 16-6 på Thanksgiving, men skal man se helt nøgternt på det, så lod sæsonen stadig noget tilbage at ønske.

 

De fire nederlag kom til Titans, Jaguars, Seahawks og Chargers – hold, der alle missede slutspillet – og gentagne gange undervejs i sæsonen viste Ravens at de på dagen kunne spille op til den bedste modstand, og ned til den værste modstanders niveau. Kampprogrammet var ikke voldsomt svært udenfor divisionen, og nøglen til divisionssejren kom i form af en 6-0-record indenfor divisionen.

 

12-4-sæsonen var nok til en bye week i slutspillet, og med en sejr over Texans var Ravens pludselig at finde i AFC-finalen – trods en præstation, der var blandt de bedste de leverede i hele sæsonen, ikke mindst fra quarterback Joe Flacco, måtte Ravens i sidste ende se sig besejret med 20-23 efter wide receiver Lee Evans tabte et touchdown i end zone og kicker Billy Cundiff sluttede af med at sende et 32-yard field goal venstre om opstanderne.

 

Fire sæsoner har John Harbaugh stået i spidsen for Ravens – tre andenpladser og en divisionssejr i AFC North; fire slutspilsdeltagelser; ingen førsterundeexits i slutspillet og en 5-4-slutspilsrecord. Ravens har i allerhøjeste grad vist sig som et hold man skal regne med når slutspilsdeltagerne skal findes.

 

Joe Flacco har brugt offseason på at lægge pres på offensive coordinator Cam Cameron for at få et mere aggressivt angreb med hyppigere brug af no-huddle, og Flacco har fået sin vilje overfor den ellers så konservative Cameron, der gentagne gange er blevet kritiseret for sin play-calling. Flacco har de seneste tre år kastet for mellem 3610 og 3622 yards med samlet 46 touchdowns og 34 interceptions, men kan Cameron afholde sig fra at falde tilbage i de konservative vaner bør der være potentiale for at Flacco topper 2010-sæsonens karrierehøjeste 3622 yards og 25 touchdowns.

 

Problemet har dog ikke nødvendigvis været manglen på kastespil fra Camerons side – tværtimod virkede det i perioder til at han glemte at Ravens har en af ligaens allerbedste running backs i folden i form af Ray Rice. I nederlaget til Seahawks fik Rice blot fem gange lov til at løbe bolden, mens han dog greb otte bolde. Også i nederlaget til Jaguars blev Rice næsten holdt ude af kampen med blot otte carries – og i storsejren over Rams i spilleuge 3 kastede Flacco bolden hele 48 gange, mens Rice kun rørte bolden (løb, catches) 14 gange – og det på trods af at han skaffede 81 yards på sine ni carries.

 

Camerons job bliver at holde både Flacco og Rice tilfredse – no-huddle angrebet vil give Flacco masser af muligheder, men det må ikke blive på bekostning af løbeangrebet, som det for ofte blev sidste år. Rice er for specielt et talent til kun at røre bolden i omegnen af 15 gange i en kamp. Bag Rice er tredjerundevalget Bernard Pierce første mand i rækken til at røre bolden, mens undrafted free agent Bobby Rainey også bør få nogle enkelte chancer.

 

Til at blokere for sig har Rice – og resten af running back-gruppen – den stærke fullback Vonta Leach, der har været valgt til All-Pro de seneste to sæsoner, hvor han har banet vejen for først Arian Foster hos Texans og siden altså Rice hos Ravens.

 

Sidste års andetrundevalg, wide receiver Torrey Smith, fik en forrygende start på karrieren – sådan da. De første to kampe kastede ikke så meget som ét catch af sig, og kun én gang kastede Flacco bolden i Smiths retning. Det ændrede sig uge 3, i den ovenfor nævnte kamp mod Rams. Fem gange greb Smith bolden – de første tre, hans første tre catches i NFL-karrieren, gik alle for tocuhdowns. Der var enkelte andre gode præstationer i løbet af sæsonen, ikke mindst uge 11 mod Bengals med seks catches for 165 yards og et touchdown, men samlet set var det en sæson, der gik meget op og ned for Smith. Meget peger i retning af at det kan ændre sig i år, og at han vil etablere sig som det klare førstevalg i kastespillet.

 

Det skyldes ikke mindst, at veteranen Anquan Boldin ganske enkelt ikke har farten til at slå et forsvar dybt længere. Han er afhængig af at vinde sine kampe på de korte ruter og over midten, men kan han få nogle chancer i slotten kan han måske levere en ganske pæn sæson. Den tidligere Houston Texan, Jacoby Jones, er blevet signet og skal erstatte den ene af AFC-finaleskurkene, Lee Evans, der ikke fik sit ophold i klubben forlænget. Jones var kommet i overskud i Texans’ receivergruppe, men bør stadig være et solidt mål, der med sin fart kan gå dybt og strække banen på langs – sammen med Smith – hvilket igen kan være med til at give plads til Boldin i slotten i tre-receiver sets. Tre receivers vil Ravens dog næppe spille med voldsomt ofte, da de i tight ends Ed Dickson og Dennis Pitta har en duo, de gerne ser på banen ofte. Dickson viste nogle enkelte gode takter i kastespillet sidste år, men havde store problemer i blokeringsspillet. Pitta var ligeledes en dårlig blokeringsspiller, men til gengæld et glimrende våben når bolden skulle kastes, og hævede sit niveau som sæsonen skred frem. Pitta har dog misset en stor del af training camp med en brækket hånd og kan være påvirket af dette tidligt i sæsonen – Dickson har dog også kæmpet med en skade i skulderen; den kostede ham dog ikke ligeså meget tid, og på den baggrund ligger Dickson formentlig i toppen af hierarkiet på nuværende tidspunkt.

 

På receiverpositionen udgøres den resterende dybde af spillere som sidste års fjerderundevalg Tandon Doss og 2011-undrafted free agent LaQuan Williams. Doss har glimrende hænder, men har formentlig brug for en skade til en af de foranliggende for for alvor at kunne gøre sig gældende i år, mens Williams’ rolle ventes at være særdeles begrænset. Tight end Billy Bajema, der var aldeles uimponerende hos Rams sidste år – og var en skændsel som blokeringsspiller – er førstereserve bag Dickson og Pitta.

 

Den offensive linje har sagt farvel til guard Ben Grubbs, der tog til Saints for at erstatte Carl Nicks. Ny mand på left guard er den bundrutinerede Bobbie Williams, der er et dejligt fit i Ravens’ angreb og sammen med center Matt Birk og guard Marshal Yanda udgør en skræmmende trio indvendigt på den offensive linje. Det er på ydersiden at de største bekymringer skal findes. Left tackle Bryant McKinnie gjorde et anstændigt job i pass protection, selvom han tillod lidt for meget pres på Flacco, men som run blocker lod han en del tilbage at ønske. I offseason udeblev han fra starten af training camp og lignede en overgang en færdig mand i Baltimore – han kom dog tilbage, bestod en fysisk test og har genindtaget sin plads. Det har tilladt det tidligere førsterundevalg Michael Oher at forblive på højre side af linjen, hvor han havde en glimrende rookiesæson i 2009. Siden fulgte en skuffende 2010-sæson på left tackle, og i sidste sæson var han en mindre katastrofe på right tackle. Det fysiske potentiale er massivt, men Oher skal til at træde i karakter igen.

 

Dybden ser umiddelbart ganske pæn, om end lidt urutineret, ud. Rookie Kelechi Osemele er førstereserve på right tackle, og vil formentlig også glide ind i tilfælde af en skade til McKinnie (i så fald formoder jeg at Oher rykker til left tackle og Osemele tager højre side). Indvendigt har sidste års tredjerundevalg Jah Reid indtaget pladsen som reserve for Bobbie Williams, mens rookie Gino Gradkowski (lillebror til Bengals’ backup-quarterback Bruce Gradkowski) er backup for Matt Birk på center.

 

Forsvaret:

Chuck Pagano fik kun én sæson som defensive coordinator for Ravens inden han blev hentet til Indianapolis Colts som head coach. Ny mand med ansvaret for forsvaret er Dean Pees, der tidligere har været haft en tilsvarende titel hos Patriots i fire sæsoner (2006-09), og de seneste to år har været linebacker-coach for Ravens (hvilket han også var hos Patriots i 2004-05). Pees har fået besværliggjort sit arbejde af at den stærke defensive end/outisde linebacker Terrell Suggs har overrevet sin ene akillessene, og næppe er tilbage før slutningen af sæsonen – hvis han overhovedet kommer i aktion i år.

 

Suggs’ rolle overtages af Paul Kruger, der viste glimrende takter i sidste sæson i begrænset spilletid. Han noterede sig kun for 5,5 sacks, men fik lagt pres på quarterbacken på masser af spil. Sergio Kindle, der langt om længe fik lov at indtage banen sidste år, efter et kraniebrud ødelagde rookiesæsonen, om end blot på samlet 15 spil i sæsonen, agerer backup for Kruger. Defensive end Cory Redding er taget med Pagano til Indianapolis og det har åbnet op for en starterplads til Pernell McPhee, der hovedsageligt har gjort sig som pass rush-specialist hidtil. Arthur Jones, et femterundevalg fra 2010, der ku har set begrænset spilletid, agerer backup.

 

Indvendigt på linjen er den fire-dobbelte All-Pro Haloti Ngata en komplet spiller, der gør alt godt – stærk mod løbet og en glimrende pass rusher, der samtidig kan droppe effektivt tilbage i opdækning i de korte zoner. Ved siden af Ngata starter Terrence ”Mount” Cody. Den store nose tackle havde en ikke specielt imponerende første sæson som starter sidste år, hvor han tydeligt viste at han ikke tilbyder meget som pass rusher, og var overraskende anonym mod løbet. Den skadesplagede Ma’ake Kemoeatu agerer backup på indersiden, men selv når han har været rask har han ikke været specielt effektiv de seneste år. Bag ”Kemo” er der dog ikke megen dybde at komme efter.

 

Middle linebacker Ray Lewis fortsætter med at levere spil på højt niveau. Lewis har rundet de 37 år, men baseret på sidste år er der stadig masser i tanken – der blev snakket om at hans niveau var dalet, men det var ikke noget jeg så ret ofte, og var det dalet var det trods alt fra et ekstremt højt niveau. Lewis er stadig en stærk run stopper, der læser spillet godt, kan droppe tilbage i opdækning – og også stadig kan få lagt pres på quarterbacken hvis han blitzer. Han har måske ikke samme hastighed som tidligere, men det kompenserer han fint for med gode instinkter.

 

Jameel McClain på weak side-linebacker er en solid, om end relativt uspektakulær spiller, der både kan stoppe løbet og komme efter quarterbacken, men lader lidt tilbage at ønske hvis han skal droppe tilbage i opdækning. På den anden side af kæden er Jarret Johnson skiftet til San Diego Chargers, og hans plads overtages af Arthur McClellan, der kun så begrænset spilletid sidste år. Han holder starterpladsen foran rookie Courtney Upshaw, der dog formentlig vil overtage jobbet i løbet af sæsonen. Der venter McClellan/Upshaw en hård kamp for at levere samme stærke spil mod løbet som Johnson gjorde, men til gengæld bør i hvert fald Upshaw på sigt kunne kompensere for det ved at vise mere mod kastet – både som pass rusher og i opdækning. Dannell Ellerbe bakker Lewis op indvendigt, mens den tre-dobbelte Pro Bowl-special teamer Brendon Ayanbadejo giver mere dybde – Ayanbadejo viste ganske godt spil i alle faser af spillet sidste år da han fik chancen.

 

I det bageste forsvar havde cornerback Lardarius Webb en gennembrudssæson sidste år. Den 26-årige cornerback fandt kun vej til startopstillingen pga. skader på positionen, men slog hurtigt sit navn fast og sluttede den regulære sæson med fem interceptions – og endnu vigtigere, uden at have tilladt et touchdown. Af cornerbacks, der spillede mindst 75% af sit holds snaps var Webb én af kun to (Bears’ Tim Jennings) spillere, der ikke tillod et touchdown. Webb satte på fornem vis trumf på i slutspillet hvor han i to kampe noterede sig for tre interceptions. Webb blev belønnet i offseason med en stor 6-årig kontraktforlængelse. På den anden side af banen var Cary Williams fast starter og spillede sig op som sæsonen skred frem. Preseasonkampene viste dog at Williams er et svagt led i Ravens’ secondary da Julio Jones, Calvin Johnson og Justin Blackmon på stribe havde succes overfor ham. Førsterundevalget i sidste års draft, Jimmy Smith, så kun begrænset spilletid sidste år, men viste lovende takter, og det ligner kun et spørgsmål om tid før han endegyldigt overtager Williams’ starterplads. Corey Graham er kommet til fra Bears, hvor han sidste år noterede sig for tre interceptions på trods af at han kun var på banen på 89 spil i hele sæsonen. Han giver solid dybde på positionen, men skal formentlig primært gøre sig på special teams.

 

Free safety Ed Reed hører fortsat til blandt ligaens bedste og havde en glimrende 2011-sæson ved siden af New England Patriots’ skræk, Bernard Pollard (manden, som sendte Tom Brady ud for sæsonen i 2008, som Wes Welker forsøgte at undvige i 2010 da han overrev sit korsbånd, og spilleren, der lavede den tackling af Rob Gronkowski i AFC-finalen i januar i år, der gjorde at ”Gronk” spillede Super Bowl på langt fra 100%). Pollard er fortsat stærk både mod løb og kast og sammen med Reed udgør han en af de bedste safety-duoer i ligaen. Dybden er blevet svækket da både Tom Zbikowski og Haruki Nakamura har fundet nye græsgange i offseason. Sean Considine, kommet til fra Cardinals, og rookie Christian Thompson er de primære backups.

 

Special teams:

Punter Sam Koch lå nummer 11 i ligaen med 46,5 yards pr. punt i 2011. Takket være skidt punt coverage blev to af hans punts returneret for touchdown, hvilket bidrog til at han var helt nede som nummer 22 med 38,6 yards netto pr. punt, og lidt skuffende satte han kun 21 af 73 punts indenfor 20-yard linjen. Han hører dog stadig til i den bedre halvdel af ligaen.

 

Kicker Billy Cundiff mistede lidt af sin værdi i 2011 med beslutningen om at rykke kickoffs fem yards frem. Efter at hele 40 af 91 kickoffs i 2010 førte til touchback var det tilfældet med blot 38 af 79 sidste år, og procentuelt var der ikke den samme stigning i touchbacks for Cundiff som for mange andre kickers. Kombineret med blot 28 af 37 succesfulde field goal-forsøg – og det brændte spark i AFC-finalen – valgte Ravens at finde konkurrence til ham i training camp. Justin Tucker overstrålede Cundiff til træningen og gjorde det solidt nok i kampene til at sikre sig jobbet på bekostning af Cundiff.

 

Foruden sin rolle på angrebet kan Jacoby Jones se frem til en stor rolle på special teams, hvor han vil skulle returnere både punts og kickoffs. Som punt returner for Texans snittede han sidste år pæne 10,6 yards pr. return med et touchdown, mens han ikke fik chancen som kick returner. I sine første fire sæsoner hos Texans returnerede han dog 64 kickoffs for 23,3 yards i snit med et enkelt touchdown. Lardarius Webb agerer førstereserve som punt returner (hvor han havde et touchdown sidste år), mens rookie Anthony Allen bakker op som kick returner.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Bengals (MNF)

Week 2: @ Eagles

Week 3: vs. Patriots (SNF)

Week 4: vs. Browns (TNF)

Week 5: @ Chiefs

Week 6: vs. Cowboys

Week 7: @ Texans

Week 8: Bye

Week 9: @ Browns

Week 10: vs. Raiders

Week 11: @ Steelers

Week 12: @ Chargers

Week 13: vs. Steelers

Week 14: @ Redskins

Week 15: vs. Broncos

Week 16: vs. Giants

Week 17: @ Bengals

 

Do-or-die player: DE Arthur Jones

Breakout player: WR Torrey Smith

Rookie impact: OLB Courtney Upshaw

 

Konklusion:

Der skal rettes op på ustabiliteten fra 2011 i denne sæson. Kan Ravens indfri potentialet om et forbedret – og mere balanceret – angreb er de allerede nået langt, for forsvaret bør stadig være stærkt. Fraværet af Chuck Pagano og Suggs er en bekymring, ligesom både Ed Reed og Ray Lewis ikke er helt unge længere, og skal fortsætte med at holde niveau.

 

Det kan blive en glimrende sæson for Ravens hvis de kan leve op til potentialet, men der venter dem også et svært kampprogram med NFC East og AFC West på programmet, samt Texans og Patriots som divisionsvindere, og i en stærk division skal Ravens skal spille op til niveau for at nå langt. Har de seneste år lært os noget er det dog, at Ravens under John Harbaugh altid er farlige i slutspillet.

 

Vores bud på Ravens' record i år:

Henrik: 12-4

Jonathan: 12-4

Jesper: 10-6

Peter: 10-6

Analyser af de andre hold i AFC North

Cincinnati Bengals
Cleveland Browns
Pittsburgh Steelers