Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Ovenpå den forfærdelige 2010-sæson måtte Panthers i sidste års draft se chancen for at vælge Andrew Luck passere forbi, da han valgte at tage endnu en sæson hos Stanford. Ét år senere er Panthers-fans næppe voldsomt utilfredse med trøstpræmien.

 

Cam Newton, anset af mange som et råt talent, der ville have brug for en lang tilvænningsperiode til NFL, tog ligaen med storm i sin første sæson, hvor han leverede den måske bedste sæson nogensinde af en rookie-quarterback. Hans 60,0% completion over 517 kast med 4051 passing yards, 21 touchdowns og 17 interceptions var ikke i sig selv voldsomt overvældende, om end det markerede første gang i historien at en rookie kastede for over 4000 yards i en sæson, og blot fjerde gang en rookie passerede 3500. Hvad der til gengæld var ualmindeligt imponerende var Newtons spil med bolden i hænderne. 126 carries for 706 yards og 14 touchdowns præsterede Newton i et angreb, som offensive coordinator Rob Chudzinski fik skræddersyet til Newtons styrker.

 

Mens hans spil som løbende running back var fornemt var der fortsat plads til forbedringer når han skulle kaste bolden. Der var en del tvivlsomme beslutninger imellem, og mens Newton kunne levere helt forrygende kampe, var der perioder hvor han ganske enkelt spillede med hovedet under armen. Af hans 17 touchdowns var hele 10 fordelt over blot tre kampe – og 12 over fire – og på trods af de tvivlsomme beslutninger formåede Newton at holdene kampene tætte via blandt andet sine evner med bolden i hænderne.

 

Var der én spiller på Panthers’ hold, der for alvor nød godt af Newtons ankomst, så var det wide receiver Steve Smith. Den rutinerede receiver havde i to sæsoner på stribe grebet bolde for færre end 1000 yards, mens Panthers kæmpede med at finde stabilitet på quarterback-positionen – med Newton under center eksploderede Smith for 1394 yards og syv touchdowns. Newton var villig til at tage chancerne og kaste i Smiths retning, selv når han så ud til at være dækket. Det kostede ganske vist seks interceptions fra Newton i løbet af sæsonen, men det positive opvejede i høj grad det negative. Med en offseason til at arbejde sammen, i modsætning til sidste år, kan kemien mellem de to næsten kun blive endnu bedre.

 

Brandon LaFell vil tage starterjobbet på den anden side af banen. LaFell delte spilletid med Legedu Naanee sidste år, men står med jobbet for sig selv i denne sæson efter Naanee er skiftet til Dolphins, hvilket bør sikre at han leverer sin bedste sæson hidtil. Louis Murphy, hentet i en trade med Raiders, det tidligere dyrt erhvervede tredjerundevalg Armanti Edwards, femterundevalget fra sidste år Kealoha Pilares og rookie Joe Adams giver dybde.

 

Tight end Greg Olsen gjorde ganske pæn figur i sin første sæson hos Panthers med 45 catches for 540 yards og fem touchdowns. Mens han ikke viste det helt store som blokeringsspiller, gjorde han det pænt i kastespillet, og det er også her han ventes at fortsætte med at have sin største rolle. Gary Barnridge, der missede sidste sæson med en brækket ankel, og Ben Hartsock giver dybde. Hartsock har formentlig brug for en skade til Olsen eller Barnridge for at se nævneværdig spilletid i år.

 

Løbeangrebet har længe været Panthers’ offensive styrke, og tilføjelsen af Newton ændrede ikke ved det faktum – det betød dog at både DeAngelo Williams og Jonathan Stewart fik færre chancer for at løbe bolden, og ikke mindst i red zone fik de færre chancer, da Newton ofte tog over her. De to kombinerede for 297 carries for 1597 yards og 11 touchdowns. I denne offseason har ”Double Trouble” fået tilgang af Mike Tolbert. Tolbert har været en produktiv spiller for Chargers de seneste år, hvor han har været en effektiv goal-line back, men også vist gode evner i kastespillet, men hos Panthers vil han som udgangspunkt kun være fullback, og backup for Stewart i short-yardage- og third down-situationer. Igen i denne sæson vil Newton formentlig stjæle masser af carries fra Stewart, og Williams, men samlet set står Panthers med en frygtindgydende gruppe af spillere, der kan løbe bolden.

 

Den offensive linje returnerer fire af de fem spillere, der afsluttede sidste sæson som startere. Rookie Amini Silatolu på left guard er eneste nye billede, som erstatning for Travelle Wharton, der skiftede til Bengals i free agency. Silatolu er en god run blocker, der dog stadig er lidt rå, og selvom Wharton langt fra var stærkeste mand på linjen, kan det blive svært at leve op til hans niveau, i hvert fald fra dag 1. Jordan Gross er en rutineret og velspillende left tackle, der gør det godt i alle facetter af spillet. Center Ryan Kalil hører til blandt ligaens bedste, og udgør sammen med Gross fundamentet på linjen. Right guard Geoff Hangartner var eneste mand på angrebet, der spillede samtlige offensive snaps i sidste sæson, og trods en enkelt horribel kamp – overfor Lions’ Ndamukong Suh – gjorde han generelt god figur. På right tackle er det tidligere førsterundevalg Jeff Otah fortid hos Panthers. Den uhyre talentfulde, men evigt skadede, tackle røg ud for sæsonen efter blot at have været i aktion i fire kampe i sidste sæson, og Panthers har opgivet håbet – han blev tradet til Jets i offseason, men dumpede sit lægetjek, hvorfor handlen ikke gik igennem. Otah blev fritstillet få dage senere. Bell var dog på ingen måde en velspillende right tackle, og er klart linjens svageste led. Den tidligere Raiders-guard/tackle Bruce Campbell agerer reserve for Bell, mens den tidligere Colts-guard/center Mike Pollak giver dybde indvendigt, og Jeff Byers, der endnu ikke har været i aktion i løbet af en regulær sæson afslutter dybden på linjen.

 

Forsvaret:

På den defensive linje var det på ydersiden at Panthers kunne finde mest at juble over. Charles Johnson kunne ikke helt leve op til 2010-sæsonen, men leverede stadig en stærk sæson, ikke mindst med tanke på at modstanderne var klar over hvad han bidrog med, og derfor skænkede ham ekstra opmærksomhed. Greg Hardy på den modsatte side havde en mindre gennembrudssæson og gjorde god figur i kastespillet, hvor han samlede fire sacks sammen – og slog hele 11 kast i jorden. Sammen med rookie Frank Alexander er Antwan Applewhite backups. Der vil være et klart fald i kvalitet, hvis de skal i aktion i længere tid på bekostning af starterne, men som aflastning undervejs i kampene bør de kunne gøre det fint nok.

 

Indvendigt på linjen bød sidste års draft på to draftvalg, der dog begge så ud til at være ude hvor de ikke kunne bunde da de blev kastet for løverne som rookies. Terrell McClain fik blot den ene sæson hos Panthers og blev fritstillet kort før denne sæson, mens Sione Fua har indtaget en rolle som backup. Starterduoen udgøres af Dwan Edwards og Ron Edwards. Dwan blev signet kort før sæsonstart, mens Ron Edwards blev hentet forud for sidste sæson, men grundet en skade sad ude hele året. Frank Kearse, et syvenderundevalg af Dolphins sidste år, agerer backup på linjen sammen med Fua, og Kearse har været inde omkring starterpladsen på bekostning af Dwan Edwards – det kan gå begge veje, men over sæsonen ser jeg Dwan Edwards som svag favorit i den duel.

 

Linebackerkæden ligner umiddelbart den største defensive styrke hos Panthers. Jon Beason har gjort det glimrende for Panthers i hele sin karriere, men fik afsluttet sin 2011-sæson tidligt med en akillesskade. Tilbage på toppen vil han igen indtage sin plads i midten af forsvaret, og han har fået selskab af en af de absolutte favoritter til titlen som Defensive Rookie of the Year – førsterundevalget Luke Kuechly. Kuechkly var absurd produktiv i college, og allerede i de første preseasonkampe har han vist prøver på sit talent, og sammen med Beason udgør han en fremragende duo. James Anderson på den anden side tog et skridt tilbage i sidste sæson uden Beason i midten, men med både Beason og Kuechly på fuld styrke bør Anderson kunne finde tilbage til sin stærke 2010-form. Den primære reserve Thomas Davis er en fantastisk historie – da han indtog banen i preseason, blev han den første spiller til at gøre comeback ovenpå tre gange at have overrevet korsbåndet, hver gang i samme knæ. Jason Phillips og Jordan Senn giver mere dybde, men er ikke specielle talenter.

 

I det bageste forsvar er Chris Gamble den store profil. Gamble leverede en glimrende sæson sidste år, men foruden ham ser det ret tvivlsomt ud med talent i den bageste enhed. Captain Munnerlyn på den anden side af banen gør sig bedste i slotten og ikke i en starterrolle, og kan formentlig se frem til masser af arbejde når modstanderne vælger at kaste i hans retning fremfor Gambles. Rookie Josh Norman åbner sæsonen bag Munnerlyn, men kan snildt ende med at tage starterjobbet og skubbe Munnerlyn tilbage som treer. Josh Thomas, der blot var på banen til fire snaps sidste år, er fjerde mand i rækken.

 

Strong safety Charles Godfrey havde en svag sæson sidste år og blev især udnyttet i opdækning. Sherrod Martin på free safety var ikke meget bedre, og kæmpede både mod løb og kast – uden dog at falde helt og aldeles igennem på nogle af punkterne. Haruki Nakamura, der er kommet til fra en backup-tjans hos Ravens har kæmpet med Martin om starterjobbet, og ligner her kort før sæsonstart manden, der trækker starten mens Martin må indtage en rolle som reserve. Syvenderundevalget D.J. Campbell giver yderligere dybde.

 

Special teams:

Punter Jason Baker var en af ligaens dårligste i sidste sæson og sluttede som ligaens dårligste punter i nettosnit (34,1) på baggrund af en coverageenhed, der tillod tre punt return-touchdowns. Baker rangerede dog også dybt i den nederste halvdel af ligaen i gennemsnitslængde på sine punts. Baker er blevet udskiftet med rookie Brad Nortman, som Panthers brugte et sjetterundevalg på i årets draft.

 

Også på kicker-positionen er der skiftet ud, efter Olindo Mare er blevet erstattet af Justin Medlock, der har gjort det glimrende som kicker i CFL de seneste år og blev valgt til CFL All-Star sidste år.

 

På returnfronten er der ikke umiddelbart udsigt til nogen ændring. Kealoha Pilares ventes at fortsætte som kick returner, hvor han sidste år snittede 25,8 yards på 23 returns med et 101-yard touchdown, mens Armanti Edwards fortsætter som punt returner, hvor han blot snittede 5,5 yards på 32 returns.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Buccaneers

Week 2: vs. Saints

Week 3: vs. Giants (TNF)

Week 4: @ Falcons

Week 5: vs. Seahawks

Week 6: Bye

Week 7: vs. Cowboys

Week 8: @ Bears

Week 9: @ Redskins

Week 10: vs. Broncos

Week 11: vs. Buccaneers

Week 12: @ Eagles (MNF)

Week 13: @ Chiefs

Week 14: vs. Falcons

Week 15: @ Chargers

Week 16: vs. Raiders

Week 17: @ Saints

 

Do-or-die player: CB Captain Munnerlyn

Breakout player: WR Brandon LaFell

Rookie impact: OLB Luke Kuechly

 

Konklusion:

Panthers leverede en pæn sæson sidste år hvor flere af holdets nederlag var smalle af slagsen, ført an af Offensive Rookie of the Year, Cam Newton. Med en offseason under bæltet, mere stabilitet på angrebet – og et forsvar, der har fået sin linebackerkæde tilbage – bør Panthers være endnu bedre i år.

 

Der er dog ikke megen hjælp at hente i kampprogrammet, der efter en overkommelig kamp hos Buccaneers (så overkommelig som et divisionsopgør nu engang kan være) byder på tre slutspilsdeltagere fra sidste sæson på stribe, og en hjemmekamp mod et forstærket Seahawks-mandskab inden bye week. Efter friugen venter kampe hos Redskins, hjemme mod Buccaneers og Raiders, som de på papiret letteste, mens ikke-divisionshold som Cowboys og Broncos kommer på besøg, og en tur til Chicago og Arrowhead venter.

 

Går alt op i en højere enhed kan Panthers spille med om slutspilspladser, men det ligner fortsat et hold, der mangler nogle enkelte brikker, og med kampprogrammet i baghovedet kan Panthers let ende med en sæson, hvor spillet er klart bedre end sidste år, men holdets record ikke vil vise det i samme omfang.

 

Vores bud på Panthers' record i år:

Peter: 9-7

Henrik: 7-9

Jesper: 7-9

Jonathan: 6-10

Analyser af de andre hold i NFC South

Atlanta Falcons
New Orleans Saints
Tampa Bay Buccaneers