Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Fra 1991 til 2004 gik Cincinnati Bengals gennem en lang slutspilstørke – siden er fulgt tre optrædener i januar på syv sæsoner og to de seneste tre. En slutspilssejr er det dog ikke blevet til siden 1990-sæsonen, så der er stadig noget at jagte i de første runder af slutspillet for Ohio-mandskabet.

 

Med et splinternyt angreb – nyt system under den nye offensive coordinator Jay Gruden, ny quarterback i Andy Dalton og ny receiver i A.J. Green – leverede Bengals en fin 9-7-sæson, der gav en tredjeplads i AFC North, men var god nok til at sikre en sjetteseedning i slutspillet; en optræden, der dog blev kort da Texans hentede en klar 31-10-sejr.

 

Jay Grudens præstation i sin første sæson som koordinator i NFL gjorde ham til et attraktivt navn da flere hold i januar skulle have ny head coach, men Gruden valgte at blive i Cincinnati og underskrev sågar en tre-årig kontraktforlængelse. Også head coach Marvin Lewis og defensive coordinator Mike Zimmer har fået forlænget deres aftaler med klubben, og det kan give noget kontinuitet og sikkerhed med indgangen til denne sæson, hvor målet naturligvis igen er at finde vej til slutspillet.

 

Andy Dalton startede sidste sæson ganske pænt og havde efter otte kampe kastet 12 touchdowns mod 7 interceptions og ført Bengals til en 6-2-record. Anden halvdel af sæsonen bød på en 3-5-record, 8 touchdowns og 6 interceptions, og spillet faldt til en vis grad lidt fra hinanden, men det skal dog også ses i lyset af at modstanden i anden halvsæson var betydeligt stærkere end i første del, bl.a. med to kampe mod både Steelers og Ravens.

 

Quarterbacken, og hele Bengals-angrebet, har set ganske middelmådigt ud i optakten til sæsonen, og Dalton er en klar kandidat til at blive ramt af de problemer, som quarterbacks ofte oplever i deres anden sæson. Modstanderne har nu fået noget gametape at arbejde ud fra, og Daltons begrænsede armstyrke kan kun maskeres til en vis grad af det offensive system.

 

Wide receiver A.J. Green havde en glimrende rookiesæson, og betragtes allerede nu af mange som en af ligaens ti bedste receivers. 65 catches, 1057 yards og syv touchdowns blev det til i 2011 og efter en hel offseason til at styrke kemien bør disse tal kunne forbedres en i år. Dalton har samtidig vist Green tillod nok til nogle gange bare at kaste bolden i hans retning trods god opdækning, i håb/forventning om at Green kan få fat i bolden alligevel. Green står dog også som det eneste solide mål i kastespillet for Dalton. Jerome Simpson og Andre Caldwell var måske ikke fremragende receivers, men de kunne dog fra tid til anden gøre en forskel – begge er nu væk. I stedet er Brandon Tate, der sidste år næsten udelukkende agerede returner, nu den umiddelbare toer på receiverpositionen, men det er formentlig kun på lånt tid. Armon Binns presser Tate bagfra, men er heller ikke noget stortalent, og i stedet skal Bengals nok håbe på at én af de to rookies, femterundevalget Marvin Jones og tredjerundevalget Mohamed Sanu, træder i karakter og etablerer sig som andenreceiver; Jones ligner umiddelbart topkandidaten af de to til at gøre det i denne sæson. Andrew Hawkins greb kun 23 bolde for 263 yards i sidste sæson uden at nå i end zone, men viste gode takter i den begrænsede spilletid i slotten, og ligner slot receiveren i angebet i år.

 

Tight end Jermaine Gresham ligner Daltons næstbedste våben i kastespillet. Gresham noterede sig for 56 catches for 596 yards og to touchdowns sidste år. Gresham har dog stort set udelukkende været brugt på korte kast, og hans produktion er i høj grad afhængig af at han er i stand til at skabe noget selv efter at have grebet bolden. For nu er Gresham ikke meget mere end en ”chain-mover”, hvilket som sådan også er okay – det er nødvendigt at kunne flytte kæderne med en game manager under center, men som et tidligere førsterundevalg bør Gresham bare være i stand til mere. Veteranen Donald Lee og rookie Orson Charles giver dybde, men der skal næppe ventes det helt store af dem i år.

 

Trods solid produktion over de seneste fire sæsoner – herunder tre sæsoner i træk med mindst 1000 yards – fik running back Cedric Benson ikke forlænget sit ophold hos Bengals. Ny mand i Bengals’ backfield er BenJarvus Green-Ellis. ”Law Firm” har nydt pæn succes hos Patriots i de seneste par år, og især hans boldsikkerhed var værdsat hos Bill Belichick – Green-Ellis har ikke fumblet én eneste gang på 536 touches i sin NFL-karriere. Der er dog i bund og grund tale om et ret middelmådigt talent, hvis produktion har været et biprodukt af at Patriots var foran i størstedelen af deres kampe, og derfor kunne løbe løs – og af at Patriots’ kasteangreb krævede så meget opmærksomhed som det har gjort. Hos Bengals skal Green-Ellis selv klare en større del af arbejdet, og da hans evner i kastespillet ikke er voldsomt imponerende, er hans spilletid, og dermed også produktion, afhængig af at Bengals kan føre deres kampe. Brian Leonard, der især skiller sig ud som en solid pass catcher, vil indtage banen på kastedowns, mens Bernard Scott, der er tvivlsom til starten af sæsonen, er den umiddelbare backup for begge. Fullback Chris Pressley er solid i alle aspekter af spillet, uden dog at være en spiller, der gør stor forskel.

 

På den offensive linje er left tackle Andrew Whitworth blandt ligaens bedste, ikke mindst i pass protection. Som run blocker lader evnerne lidt tilbage at ønske, og efter at han er trimmet ned til 320 lbs kan man stille spørgsmålstegn ved om han ikke fortsat vil have problemer med at blokere for løbet – omvendt bør den lettere kampvægt kunne hjælpe ham lidt i pass protection. Left guard Clint Boling åbnede sidste sæson som starter, men blev bænket efter tre kampe og missede siden en stor del af sæsonen med en skade. Bengals hentede Travelle Wharton i free agency, men et overrevet korsbånd i den første preseasonkamp har sendt ham ud for sæsonen og tvunget det underpræsterende Boling tilbage som starter. Ovenpå en solid 2010-sæson tog center Kyle Cook et lille skridt tilbage sidste år, og tillod især for meget pres på Dalton i kastespillet. Cook misser sæsonen med en skade han pådrog sig i preseason og er blevet erstattet af den tidligere Buccaneers-center Jeff Faine. På right guard vil førsterundevalget i årets draft, Kevin Zeitler, indtage starterjobbet. Den tidligere Wisconsin-lineman er en stærk guard, der især har sin force i løbespillet, og han bør være en klar opgradering over Nate Livings, der er skiftet til Cowboys i free agency. Right tackle Andre Smith, et tidligere førsterundevalg, står foran det sidste år i sin rookiekontrakt, og har endnu til gode at vise spil der berettiger det høje valg Bengals brugte på ham. Smith har været uhyre ustabil, men viste i det mindste i perioder sidste år at han på dagen kan levere glimrende spil.

 

Forsvaret:

Defensive coordinator Mike Zimmer har fået stablet en særdeles succesfuld defensiv på benene i løbet af sine år i klubben. Ikke mindst den defensive linje har været stærk på baggrund af glimrende dybde, og trods en afsked tilet par af spillerne i offseason, bør det igen i år være en linje, der kommer til at volde problemer for modstanderne.

 

Geno Atkins er en kaosskabende defensive tackle, der stopper løbet effektivt, men især skinner igennem som pass rusher op gennem midten. Atkins er stjernen på linjen, og en stærkt undervurderet og overset spiller, på trods af at han både blev valgt til Pro Bowl og All-Pro efter sidste sæson. Domata Peko ved siden af Atkins er en anstændig run stopper, der har vist fremgang over de seneste sæsoner, og en spiller der har påtaget sig en lederrolle på forsvaret. Bag de to startere er der suppleret op med rookies Devon Still og Brandon Thompson, valgt i hhv. anden og tredje runde i år. Yderligere dybde kan findes i Pat Sims, der dog har misset training camp og åbner sæsonen på PUP-listen.

 

Den ene af de to startere på defensive end sidste år, Frostee Rucker, er væk, mens den anden, Robert Geathers, har misset en del af optakten efter en knæoperation, og ikke ligner en starter længere. Michael Johnson, der har startet 15 kampe over de seneste to sæsoner, trækker starten på den ene side, mens den uhyggeligt stærke pass rusher Carlos Dunlap, endelig får chancen fra start på den anden side. Dunlap har lavet 14 sacks over sine første to sæsoner, og noterede sig kun for 4,5 sidste år, men til gengæld var han konstant at finde omkring quarterbacken, og noterede sig for 13 hits og 29 pressures. Han viste samtidig solidt spil mod løbet, og har i allerhøjeste grad gjort sig fortjent til et starterjob. Starterjobbet er dog udskudt en smule, da han pådrog sig en knæskade i preseason. Det betyder at Robert Geathers formentlig vil åbne sæsonen som starter, for at rykke tilbage som dybdespiller (sammen med det tidligere Falcons-førsterundevalg Jamaal Anderson, der spillede hos Colts sidste år) når Dunlap vender tilbage.

 

Linebackerkæden er ligeledes en solid enhed, der har sin styrke når det kommer til at forsvare løbet. Rey Maualuga i midten tilbyder ikke det store i kastespillet, hvor han især i opdækning kan udnyttes, men han er en god run stopper. Han omgives en solid duo i form af Thomas Howard på weak side og Manny Lawson på strong side. Howard førte Bengals i tacklinger sidste år, og er bedste mand i opdækning af de tre startende linebackers. Lawson er stærk både mod løbet og som pass rusher, og vil ifølge Mike Zimmer få flere chancer for at vise sine evner som pass rusher frem i år, efter at have været brugt en del i opdækning sidste år. Dan Skuta og Vincent Rey er de primære backups – Rey så næsten ingen spilletid på forsvaret i sidste sæson, men viste til gengæld masser af gode ting på special teams. Roddrick Muckelroy og undrafted free agent Vontaze Burfict giver dybde bag Maualuga.

 

Kastforsvaret led et knæk sidste år, efter Johnathan Joseph skiftede til Houston Texans forud for sæsonen. Da så også Leon Hall gik ned med en skade midtvejs gennem sæsonen blev det svært for Bengals. Hall har fået kæmpet sig tilbage ovenpå akillesskaden, og den stærke cornerback, der i 2009 blev valgt til All-Pro, er klar til at starte fra dag 1 af den regulære sæson. Nate Clements, der blev topnavnet på positionen sidste år efter Halls skade, åbner sæsonen på den anden cornerback-position, mens nytilkomne Terence Newman sammen med Jason Allen, Pacman Jones og førsterundevalget Dre Kickpatrick giver ganske pæn dybde. Kirkpatrick blev i år valgt i draften som manden der skulle overtage Josephs plads, men en knæskade sendte ham tilbage i kampen, og starterjobbet har derfor umiddelbart lidt lange udsigter. Han bør dog kunne yde et solidt bidrag i løbet af sæsonen, og måske presse på for starterjobbet hvis Nate Clemens ikke spiller op til niveau. I første omgang skal Kirkpatrick dog tilbage på træningsbanen, og det ventes han ikke før om et par uger.

 

Det tidligere Jaguars-førsterundevalg. Reggie Nelson, vil for tredje sæson i træk indtage pladsen på free safety. Nelson har ikke formået for alvor at ramme et højt niveau, men han leverer overordnet set solidt spil uge efter uge – sidste sæson blev lukket af på dårlig vis mod et par stærke løbehold i form af Ravens og Texans, og det er primært i run support, at han skal blive bedre. Ved Nelsons side var Chris Crocker starteren sidste år, men han fik ikke forlænget sit ophold i Cincinnati og er fortsat free agent. 49ers’ andetrundevalg i 2010, Taylor Mays slog aldrig igennem i San Francisco og blev handlet til Cincinnati forud for sidste sæson efter 49ers fik en ny trænerstab, der ikke havde samme gode øje til ham som Mike Singletary havde haft – efter en første sæson i Cincinnati hvor han stort set ikke kom i aktion er han nu klar til at overtage pladsen fra Crocker. I modsætning til Nelson har Mays umiddelbart sin styrke mod løbet, mens han – trods masser af fysisk potentiale – har kæmpet i opdækning. Reserverne er rookie George Iloka og den i 2010 undraftede Jeromy Miles, der primært har gjort sig på special teams hidtil.

 

Special teams:

Kicker Mike Nugent ramte på 33 af 38 field goal-forsøg sidste år, i sin anden sæson hos klubben. Benstyrken er sådan set ganske god, men alligevel blev han ikke sat til at forsøge ét eneste field goal fra 50+ yards, og alle hans fem afbrændere faldt således på spark kortere end 50 yards – tre endda på otte forsøg fra mellem 30 og 39. 14 af 16 konverterede spark fra mellem 40 og 49 yards er dog ganske solidt.

 

Punter Kevin Huber snittede 44,2 yards pr. punt, hvilket rangerede i den nederste halvdel af ligaen. Til gengæld kunne hans 39,2 yards netto snige sig op i den bedste halvdel, og kun 41,7% af hans punts blev returneret. Et enkelt touchdown blev det til for modstanderne på punt returns, der dog blot snittede 7,2 yards pr. return (5,8 hvis man ser bort fra det tilladte touchdown). 24 spark indenfor 20-yard linjen på 91 punts, når man tænker på at Bengals ikke forsøgte field goals fra 50+ yards er umiddelbart en smule skuffende.

 

Brandon Tate ligner som udgangspunkt igen i år den primære returner, men Andrew Hawkins og Pacman Jones kan også begge presse på for nogle chancer. Tate gjorde det ganske godt som punt returner, hvor han snittede 10,6 yards og noterede sig for ét touchdown. Som kick returner leverede Tate mere middelmådige 23,8 yards pr. return med kun ét return for 40+ yards.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Ravens (MNF)

Week 2: vs. Browns

Week 3: @ Redskins

Week 4: @ Jaguars

Week 5: vs. Dolphins

Week 6: @ Browns

Week 7: vs. Steelers (SNF)

Week 8: Bye

Week 9: vs. Broncos

Week 10: vs. Giants

Week 11: @ Chiefs

Week 12: vs. Raiders

Week 13: @ Chargers

Week 14: vs. Cowboys

Week 15: @ Eagles (TNF)

Week 16: @ Steelers

Week 17: vs. Ravens

 

Do-or-die player: OT Andre Smith

Breakout player: DE Carlos Dunlap

Rookie impact: OG Kevin Zeitler

 

Konklusion:

Ikke siden 1981-82 har Bengals to sæsoner i træk vundet flere kampe end de tabte, ej heller har de nået slutspillet i to på hinanden følgende sæsoner siden da. Mens der egentlig er meget at kunne lide ved Bengals’ mandskab og potentiale, så er jeg ikke overbevist om at det bliver i år de statistikker bliver brudt. Stort set alle aspekter af angrebet, med undtagelse af A.J. Green kommer med en del spørgsmålstegn, og selvom forsvaret ser stærkt ud, så er der også nogle skadesbekymringer her. Leon Hall er ganske vist blevet klar til starten af sæsonen, men 100% er han næppe på.

 

Med et nogenlunde overkommeligt kampprogram fra starten af sæsonen er der dog tid til at få styr på nogle af problemerne. Med undtagelse af besøget hos Ravens i uge 1, er det først i uge 7 når Steelers kommer på besøg at der venter en rigtig svær kamp. Efter den efterfølgende bye week spidser det dog til med en voldsomt svær anden halvsæson, der byder på alle fire hold fra AFC West, samt Giants, Cowboys og Eagles – inden sæsonen lukkes af mod Steelers og Ravens.

 

Vores bud på Bengals' record i år:

Henrik: 9-7

Jesper: 8-8

Jonathan: 8-8

Peter: 7-9

Analyser af de andre hold i AFC North

Baltimore Ravens
Cleveland Browns
Pittsburgh Steelers