Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Det er nye tider i Cleveland. Der er ganske vist ikke skiftet ud i holdets front office – om end den nye ejer Jimmy Haslam meget vel kan lave en kæmpe oprydning inden næste sæson – men hvad der ikke er sket udenfor banen, er i allerhøjeste grad sket på banen.

 

2012-draften havde et klart fokus på angrebet, med førsterundevalg brugt på running back og quarterback – og et andetrundevalg i supplemental draften på en wide receiver. Et i forvejen ungt mandskab er blevet endnu yngre og otte af 11 startere på angrebet har højest været i ligaen i to sæsoner inden i år.

 

Ni sæsoner i træk har Browns set på udefra mens slutspillet er blevet afviklet, og det bliver sandsynligvis også tilfældet i år. Head coach Pat Shurmur har dog fået mere talent at arbejde med på angrebet, så der er potentiale for fremgang i år.

 

Under center har Colt McCoy startet 21 kampe over de seneste to sæsoner, med 20 touchdowns og 20 interceptions til følge (14/11 i 13 kampe sidste år), men McCoys begrænsninger – ikke mindst hans armstyrke – har i sidste ende gjort at han trods anstændigt spil ikke har fået ført holdet til sejre. Konsekvensen af det blev taget i aprils draft da holdet brugte ét af sine to førsterundevalg på quarterback Brandon Weeden. Den 28-årige quarterback, der tidligere har spillet professionel baseball, inden han i 2007 pga. skader og mindre godt spil vendte blikket mod college og genoptog sin footballkarriere. Hos Oklahoma Stata overtog han i 2010 starterjobbet og han satte i 2011 flere skolerekorder for quarterbackpositionen, og førte i to sæsoner holdet til en 23-3-record.

 

Weeden bør være en opgradering over McCoy, men trods sin modenhed er han altså stadig en rookie, og derfor skal vi næppe forvente at han kan præstere som en veteran i denne sæson – også med tanke på at hans receiverkorps ikke just tilhører ligaens bedste.

 

Weeden er omgivet af et uhyre ungt angreb, hvor de tre topkandidater til at gribe bolden fra receiverpositionen alle har max. tre sæsoners NFL-erfaring. Mohamed Massaquoi er den mest rutinerede i gruppen som et andetrundevalg fra 2009. Massaquoi, der havde en lovende rookiesæson, er mest kendt for at være ofret for et af Steelers-linebacker James Harrisons voldsomme hjelm-til-hjelm hits, og har aldrig for alvor været sig selv siden da. Sidste år blev det i 14 kampe, herunder 13 fra start, blot til 31 catches for 384 yards og to touchdowns. Med Browns’ valg af receiver Josh Gordon i Supplmental draften tidligere på året er Massaquoi nu degraderet til en reserverolle, mens den talentfulde, men rå Gordon, starter på den ene side af banen – modsat sidste års andetrundevalg Greg Little, der greb 61 bolde for 709 yards og to touchdowns som rookie, men i allerhøjeste grad efterlod catches og yards på banen. Little tabte således hele 14 bolde i løbet af sæsonen – næstflest i ligaen (Roddy White havde 15, men fik også kastet langt flere bolde i sin retning) – men viste dog undervejs at han kan skabe yards efter at have grebet bolden, og ingen receiver forcerede flere missede tacklinger end Little. Bag de tre topreceivers giver den stærke returner og special teamer Joshua Cribs nu fjerdevalg, mens rookie Travis Benjamin runder gruppen af.

 

På tight end-positionen er der mere rutine at finde i form af det tidligere Patriots-førsterundevalg Benjamin Watson, der så sin produktion kraftigt reduceret sidste år, hvor han blot greb 37 bolde – mod 68 i 2010. Watson er en ganske anstændig pass catcher, men er stort set intet værd som run blocker. Bag Watson er sidste års fjerderundevalg Jordan Cameron formentlig klar til en større rolle i sin anden sæson, og det er ikke helt utænkeligt at han kan overtage starterjobbet fra Watson i løbet af året. Det fysiske potentiale er til stede, og holder meldingerne om forbedret teknik bør han kunne spille sig til en større rolle, og presse Watson, der er free agent efter sæsonen og formentlig skal beholde starterjobbet for at få en ny kontrakt efter sæsonen.

 

Foruden de unge pass catchers har Browns også forstærket angrebet med et ungt stortalent på running back-positionen. Trent Richardson var topnavnet i årets draft, hvis man så bort fra de to top-quarterbacks, og Browns tog ingen chancer da de sikrede sig ham. Nok kunne Richardson snildt være faldet til fjerdevalget hvor Browns valgte, men rygter om at hold kunne springe op foran dem fik i sidste ende Browns til selv at sende nogle valg til Minnesota Vikings for at komme op til valg nummer tre og sikre sig det bedste running back-talent i draften siden Adrian Peterson. Richardson er den komplette pakke, der excellerer i alle aspekter af spillet. Et mindre indgreb i knæet – et knæ, der allerede voldte problemer i optakten til draften – har dog ødelagt en del af Richardsons training camp, og kan sætte ham lidt tilbage fra starten af sæsonen. Samtidig er knæskader altid en bekymring omkring running backs – men for nu er der ikke den helt store grund til bekymring, og Richardson bør sikre Browns en 1000-yard rusher. Bag Richardson vil Montario Hardesty, et andetrundevalg i 2010, der har kæmpet med flere skader hidtil i karrieren, og Brandon Jackson deles om spilletid – Hardesty som early down-back og Jackson på tredje downs. Richardson kommer dog næppe til at lade dem se meget til banen, da han ventes at se spilletid på alle downs, og røre bolden i omegnen af 300-330 gange i løbet af sæsonen.

 

Foran Richardson, og Weeden, står en offensiv linje, der umiddelbart har to sikre kort, og tre mere tvivlsomme. Left tackle Joe Thomas er én af ligaens allerbedste, og gør sig især fortjent til sin løn i pass protection, mens hans run blocking er mere gennemsnitlig. Center Alex Mack har ligeledes fået etableret sig som en af ligaens bedre centers, og gør det både godt når bolden løbes og kastes. Left guard Jason Pinkston havde en tvivlsom rookiesæson på left guard, hvor han ofte virkede til at være ude hvor han ikke kunne bunde i løbespillet. Right guard Shawn Lauavo gjorde det solidt i de fleste aspekter af spillet, men blev kaldt for alt for mange straffe i løbet af sæsonen, hvilket trækker ned i den samlede bedømmelse. På right tackle skal rookie Mitchell Schwartz, lillebror til Vikings’ Geoff Schwartz, forsøge at leve op til det spil Tony Pashos præsterede i sidste sæson. Pashos havde rent faktisk en ganske solid 2011-sæson på trods af at han spillede hele sæsonen med en overrevet sene i foden, der har krævet en operation i offseason og en lang genoptræningsperiode. Schwartz kommer med masser af potentiale, men skal lige finde sig til rette i NFL, hvilket kan koste i starten af sæsonen. Rookie Ryan Miller giver sammen med John Greco og Oniel Cousins dybde på linjen, hvor det ser svært ud hvis nogle af starterne går ned med skader.

 

Forsvaret:

Browns brugte sine to første valg i 2011-draften på at adressere den defensive linje. Førsterundevalget, defensive tackle Phil Taylor havde en nogenlunde første sæson, men står til at misse en stor del af denne sæson, hvis ikke det hele, med en skade i brystmuskulaturen. Det efterlader årets tredjerundevalg John Hughes som ny starter ved siden af den solide Ahtyba Rubin, der både stopper løbet og kommer efter quarterbacken på ganske god vis. Hughes er en uprøvet spiller, der umiddelbart blev valgt lidt tidligt i forhold til sit talent – han kan vise sig at være det værd, men jeg er ikke helt tryg ved ham som starter. Rookies Billy Winn og – fedeste navn nogensinde? – Ishmaa’ily Kitchen giver relativt uimponerende dybde indvendigt.

 

Det andet valg fra sidste års draft, Jabaal Sheard, ligner en keeper. Han viste masser af evner som pass rusher i sin rookiesæson, hvor han samlede 8,5 sacks sammen, og krydrede det med fire hits og imponerende 42 pressures (femteflest af alle 4-3-defensive ends i ligaen). Der er altså masser af mulige sacks derude endnu. Han vil primært line op overfor right tackles i løbet af sæsonen, og det kan give nogle fordelagtige matchups. De kan til gengæld være lidt sværere at spotte på den anden side af linjen. Frostee Rucker, er er skiftet fra divisions- og statsrivalerne fra Cincinnati Bengals, åbner sæsonen på right end, og skal altså line op mod ligaens bedste offensive tackles – det ville give bedre mening at lade Rucker, der har sin styrke i løbespillet, komme op mod right tackles og lade Sheard forsøge at vinde sine kampe mod left tackles. Den tidligere Eagle Juqua Parker er den primære reserve, mens Emmanuel Stephens giver yderligere dybde. Stephens afsluttede sidste år på injured reserve, men nåede at vise nogle gode takter i løbespillet inden sin skade.

 

I midten af linebackerkæden havde D’Qwell Jackson en imponerende comebacksæson i sidste sæson, hvor han efter blot at have spillet seks kampe i de forgangne to sæsoner, var i aktion i alle kampe for Browns og sluttede sæsonen med 116 tacklinger, karrierehøjeste 3,5 sacks, en forced fumble og en interception. Jackson er primært en uhyggeligt stærk run stopper, men sidste sæson viste at han også kan klare sig ganske pænt i kastespillet. På den ene af outside linebacker-pladserne er Scott Fujita den umiddelbare starter – Fujita må dog sidde over med karantæne i sæsonens første tre kampe pga. sin involvering i Bounty-skandalen i New Orleans. Ligesom Jackson har Fujita primært sin styrke i løbespillet. Chris Gocong, der var udset som den sidste starter i kæden, er ude for sæsonen med en skade og det har skubbet Kaluka Maiava ind i startopstillingen. Maiava viste ligeledes godt spil mod løbet i sidste sæson, og med et spørgsmålstegn på defensive tackle i form af John Hughes er det om ikke andet ganske betryggende, at man har nogle spillere i linebackerkæden, der alle kan gøre det godt mod løbet. Når Fujita sidder over med karantæne vil rookie James-Michael Johnson træde ind i startopstillingen, og gør han det godt kan han måske presse Maiava ud af startopstillingen når Fujita vender tilbage. Johnson er en hårdtslående tackle-maskine, og jeg vil ikke blive overrasket hvis han i løbet af sæsonen overtager en starterplads. Rookies L.J. Fort (undrafted) og sjetterundevalget Emmanuel Acho giver dybde i kæden.

 

I det bageste forsvar er cornerback Joe Haden den store stjerne. Haden har efterhånden slået sit navn fast som en af ligaens allerbedste unge cornerbacks, og én af kandidaterne til på sigt at støde Darrelle Revis fra tronen som ligaens bedste. Haden kombinerer glimrende spil i opdækning med god run support, og selvom han i sidste sæson ikke noterede sig for en eneste interception, førte han alle quarterbacks i pass deflections med 17. Haden er dog i fare for at sidde sæsonens første fire kampe over med karantæne efter at have testet positiv for et ulovligt stof. Sheldon Brown, der havde et ganske pænt 2011, vil starte på den anden side af banen, mens Dimitri Patterson, der gør det glimrende i slotten som nickelback, sidste års femterundevalg Buster Skrine og syvenderundevalget i år Trevin Wade giver dybde.

 

Strong safety T.J. Ward er en stærk run stopper, der viste klar fremgang i sit spil mod kastet sidste år, inden han pådrog sig en fodskade, der kostede ham anden halvdel af sæsonen. Tilbage på 100% er han klar til at vende tilbage, og han har selv betegnet sin 2011-sæson for en mindre skuffelse – hvis han har tænkt sig at hæve niveauet yderligere i år kan han for alvor være værd at holde øje med. Eric Hagg, et syvenderundevalg sidste år, gjorde ikke det helt store væsen af sig i en skadesplaget rookiesæson, men har overtaget starterjobbet til denne sæson. Hagg og Ward bakkes op af Usama Young, der havde en ganske solid 2011-sæson som starter, men alligevel har måttet se Hagg fravriste ham starterjobbet. Rey Ventrone er næste mand i rækken, hvis skaderne rammer.

 

Special teams:

Den 37-årige kicker Phil Dawson har haft nogle ganske anstændige sæsoner de seneste år, i hvert fald når han har forsøgt field goals. 17 af 19 i 2009, 23 af 28 i 2010 og 24 af 29 sidste år. Efter fire forsøg fra 50+ yards, der alle blev brændt, i 2009 og 2010 tog han på fornem vis revanche sidste år med 7 af 8 succesfulde spark fra de lange distancer – dog med 54 yards som det længste. Også mellem 40 og 49 yards ramte Dawson på 7 af 8, mens han altså brænde tre spark indenfor 40 yards – to spark blev dog blokeret. Mens han viste gode takter på field goals lod Dawson en del tilbage at ønske på kickoffs, hvor kun ti af hans spark endte som touchbacks, mens hele 49 blev returneret – det var den højeste procentdel af returns blandt alle kickers i ligaen, og er en bekymring.

 

Punter Reggie Hodges missede hele 2011-sæsonen med en akillesskade, men er klar til at gøre comeback til denne sæson, og kan han genfinde sit spil fra 2010 er Browns umiddelbart fint besat her. Hodges var således betragtet som en af ligaens bedste punters inden skaden.

 

Joshua Cribbs vil igen i år være den primære returner for Browns, og efter en 2010-sæson uden et eneste returntouchdown (mod fire i 2009) viste Cribbs lidt af sit gamle jeg frem i 2011, hvor han snittede fine 11,4 yards pr. punt return med et touchdown, og 25,0 yards pr. kick return med en 63-yarder som det længste return. Cribbs vil forestå stort set samtlige returns, og med Josh Gordons ankomst til angrebet går det fint i tråd med at Cribbs får formindsket sin offensive rolle for igen at fokusere mere på special teams, hvor han længe har været blandt en af ligaens bedste spillere – både som returner og som gunner når modstanderne skulle returnere bolden. Travis Benjamin og Buster Skrine står klar i kulissen som hhv. punt og kick returner hvis Cribbs ikke af en eller anden grund er klar til at returnere bolden.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Eagles

Week 2: @ Bengals

Week 3: vs. Bills

Week 4: @ Ravens (TNF)

Week 5: @ Giants

Week 6: vs. Bengals

Week 7: @ Colts

Week 8: vs. Chargers

Week 9: vs. Ravens

Week 10: Bye

Week 11: @ Cowboys

Week 12: vs. Steelers

Week 13: @ Raiders

Week 14: vs. Chiefs

Week 15: vs. Redskins

Week 16: @ Broncos

Week 17: @ Steelers

 

Do-or-die player: WR Mohamed Massaquoi

Breakout player: SS T.J. Ward

Rookie impact: RB Trent Richardson

 

Konklusion:

Med masser af nye brikker på angrebet kan det blive en svær sæson for Browns i år. Der er masser af talent, ikke mindst i form af Trent Richardson, men med en rookie-quarterback, der står uden et fuldt pålideligt mål at kaste til – en drop-plaget Little, en rå rookie i Gordon og en Massaquoi, der ikke har præsteret ret godt de sensete år – er det svært at have de helt store forventninger til angrebet. Potentialet er der, men der er for mange ting der skal gå op i en højere enhed for for alvor at være optimistisk. Det ser lidt bedre ud på forsvaret, hvor Browns’ secondary ser stærkt ud, også i dybden, og med Jabaal Sheard på defensive end og nogle solide linebackers, kan forsvaret blive ganske godt. Dybden er dog ret tvivlsom i det defensive front seven, og jeg er ikke tryg ved indersiden af den defensive linje.

 

Starten af sæsonen bliver svær med en hjemmekamp mod Eagles og besøg hos Ravens og Giants, samt to opgør mod Bengals og et besøg fra Bills i de første seks uger. Efter bye week venter Cowboys og Steelers, og sæsonen lukkes med bsøg hos Broncos og Steelers, og selv de mellemliggende kampe ser ikke specielt lette ud. Generelt byder lampprogrammet ikke på mange lette hjemmekampe, og de på papiret mest overkommelige modstandere – Colts og Raiders – skal Browns op imod på udebane. Der er potentiale for fremgang, men med et svært kampprogram er det svært at tro på mange sejre til Browns i år. Det vigtigste bliver dog også at spore nogle aspekter af spillet, der giver grund til optimisme frem mod den kommende sæson – og kan sikre at hele front office ikke bliver sprængt i luften med endnu en genopbygning som konsekvens.

 

Vores bud på Browns' record i år:

Jonathan: 4-12

Henrik: 3-13

Jesper: 3-13

Peter: 2-14

Analyser af de andre hold i AFC North

Baltimore Ravens
Cincinnati Bengals
Pittsburgh Steelers