Af Henrik Hansen

 

Angrebet:

Tony Romo har endnu ikke formået at føre Cowboys til en slutspilssejr trods seks sæsoner som holdets startende quarterback. Han har ellers fået næsten optimale betingelser i flere af sæsonerne, men hver gang er noget gået galt og har forvandlet holdets sæson til en fiasko. Romo er tilbage, men med udsigten til en kæmpe løncheck næste år og kontraktudløb om to år, kunne dette meget vel være hans sidste chance. Romo spillede på et højt niveau i sidste sæson, hvor han kastede for 4.184 yards med en completionprocent på 66,3. Han kastede 31 touchdowns mod 10 interceptions.

 

Som den ene af to stjerne-receivere får han Miles Austin til sin hjælp. Austin gik i sidste sæson først glip af to kampe i spiluge tre og fire med en forstrækning i knæhaserne, og de samme problemer holdte ham ude af fire kampe fra spiluge 10 til 13. Derfor nåede han kun op på 43 catches for 579 yards og syv touchdowns, hvilket faktisk er ganske pænt i 10 kampe. Igen i år har Austin haft store problemer med forstrækninger, og det har holdt ham ude af alle preseason-kampene og dele af training camp. Holdet regner dog med, at han kan spille i premieren. Den anden store profil på wide receiver er Dez Bryant. Han har været meget i vælten denne offseason for alt mulig andet end hans spil på banen, og der er selvfølgelig ingen, der kan sige hvordan det vil påvirke ham. Til gengæld er det et faktum, at situationen var nogenlunde den samme før sidste sæson, og der præsterede han trods alt stadig at gribe 63 bolde for 928 yards og ni touchdowns. Han gik endda glip af en kamp på grund af en muskelskade i låret. I hans to-årige karriere hos Dallas har han præsteret at score touchdown på vanvittige 13,9 procent af alle hans receptions, og eftersom Bryant kun rangerede som nummer 28 i NFL med 100 bolde kastet i sin retning, skulle Romo måske til at kaste lidt mere den vej.

 

Dybden er til gengæld noget mindre imponerende end startopstillingen. Kevin Ogletree er umiddelbart førstereserven, men trods tre sæsoner hos Cowboys har han endnu ikke vist sig som nogen stor faktor i deres angreb. Heller ikke i sidste sæson, hvor det blot blev til 15 grebne bolde for 164 yards og ingen scoringer. En endnu mindre faktor var Dwayne Harris, der skal kæmpe med Ogletree om pladsen som tredje-receiver. Harris fik i sin rookie-sæson spilletid i syv kampe, men formåede ikke at gribe en eneste bold. Harris har gjort det fint i optakten, men det er alligevel et sats med ham og Ogletree, der begge nok skal få en del spilletid. Formentlig i hvert fald, for der er også training camp-sensationen Cole Beasley. Selvom han kom ind i training camp som en undrafted rookie, der startede som reserve på tredjeholdet i træningerne, har Bealey formået at kæmpe sig op til, at han for nyligt begyndte at spille slot receiver med førsteholdet. Efter et par uger i training camp forsvandt Beasley i øvrigt meget pludseligt af personlige årsager. Holdet kunne ikke finde ham, så de udsendte af officielle kanaler en information om, at han havde 48 timer til at vende tilbage til holdet. Det gjorde Beasley, men ingen har siden fundet ud af, hvad der egentlig nærmere skete.

 

Når det måske alligevel ikke er helt så risikabelt for Cowboys at have Ogletree, Harris og Beasley som reserver for Austin og Bryant, skyldes det at tight end Jason Witten er blandt de bedste i NFL. Han er desuden et vældig yndet mål for Tony Romo, der i sidste sæson ramte Witten 79 gange for 942 yards og fem touchdowns. Det var flere receptions end både Austin, Bryant og Laurent Robinson, der efter sæsonen er taget til Jacksonville, men i sidste sæson fik et gennembrud hos Dallas. Witten har været konstant god, siden han blev draftet af Dallas i 2003. Han er ikke bare et pålideligt mål, men også en rigtig dygtig blokeringsspiller. På den måde adskiller han sig fra andre tight ends, der måske nok griber flere bolde og scorer flere touchdowns, men langt fra er så komplette som Witten. Han er derfor også altid en stor del af offensive coordinator Bill Callahans gameplan. Det er ikke nødvendigvis det store tab, at tight end Martellus Bennett er taget til Giants. Dels fordi Witten stadig er på holdet, dels fordi der er unge spillere, der står klar til at tage over. John Phillips er en af dem. 15 catches for 101 yards lyder ikke af meget, men det var dog næsten en fordobling af begge statistikker i forhold til sæsonen før. Han får sandsynligvis en endnu større rolle i år. Hvis altså ikke han bliver overhalet af rookie James Hanna, der også har haft en ret god training camp. Hanna har specielt imponeret med sine blokeringsevner, men jævnligt har han også grebet svære bolde fra Romo og dermed vist gode atletiske evner. Der kan desuden hurtigt blive brug for Phillips og Hanna, for tidligere i optakten fik Witten en skade i sin milt, hvilket forårsagede indre blødninger. Lægerne har godt nok garanteret Witten, at en operation ikke bliver nødvendig, men indtil videre kan han stadig ikke træne og ingen kan sige, hvornår han kan være tilbage.

 

Forud for sidste sæson blev running back Marion Barber fyret af Dallas, og dermed var vejen banet for det tidligere førsterundevalg Felix Jones som everydown-back hos Cowboys. Jones havde gjort det fint i sine tre første sæsoner, men startede lidt svingende i sæsonens fire første kampe. I den femte gik det galt, da Jones forstuvede sin ankel, hvilket holdte ham ude af de næste fire kampe. Dermed havde Dallas et problem, for de havde umiddelbart ikke nogen til at tage over for Jones. Derfor var de nødsaget til at give tredjerundevalget samme år, DeMarco Murray, chancen. Han havde gjort det hæderligt i sidste del af kampen, da Jones var blevet skadet, så helt skidt behøvede det ikke at være. Det var det heller ikke. Murray løb 253 yards, med et snit på 10,1 yards pr. carry, og et touchdown. Både de 253 yards og et 91-yard touchdownløb var ligarekorder. Samtidig slog det holdets rekord for flest rushing yards nogensinde. – Den hidtidige rekord sad Emmith Smith på med 237 yards. Så selv da Jones kom tilbage, var Murray nu holdets startende running back. Han sluttede sæsonen med i alt 897 yards for to touchdowns og et snit på 5,5 yards pr. carry. I de 12 kampe Jones fik spilletid i, var han nu heller ikke så skidt med 575 yards for en scoring med 4,5 yards i gennemsnit pr. carry. Så Cowboys har rigeligt med våben på angrebet, og spørgsmålet er nærmere hvem der ikke skal have bolden, end hvad Romo skal finde på.

 

Cowboys havde i sidste sæson ikke en imponerende offensiv linje. De opgav uacceptable 39 sacks og tillod Romo at blive ramt hele 81 gange. Af det tal stod left tackle Doug Free for de 10 sacks, mens right tacke Tyron Smith kun tillod fire sacks. Derfor bytter de nu side, og da Doug Free ikke er en dårlig offensive tackle, kan det gøre rigtig meget positivt for linjen. Til gengæld er det en helt anden historie inde i midten af linjen, hvor det mildest talt ser noget sløjt ud. Væk er guards Kyle Kosier og Montrae Holland fra sidste sæson, men de bliver ikke erstattet af klare opgraderinger. Derimod træder Nate Livings ind på left guard og Mackenzy Bernadeau ind på right guard. Livings er kommet til fra Bengals, hvor han dog startede alle 16 kampe i sidste sæson. Han er rimelig god i pass protection, men kan være en belastning i run blocking, hvilket Cowboys ellers var rimelig gode til i sidste sæson, hvor de hjalp deres running backs til at få 4.4 yards pr. carry, og sluttede som dem 11. bedste linje til det i NFL. Livings fik en forstrækning tidligt i training camp og har misset masser af værdifuld tid på grund af det. Endnu værre ser det ud for Bernadeau, der gik glip af alle offseason-workouts og starten af training camp på grund af operationer for hofte- og knæskader. Han er kommet til fra Panthers, hvor han på fire sæsoner kun startede 20 kampe. I 2010 fik Bernadeau spilletid i alle sæsonens kampe. Han opgav fem sacks, hvilket var 5. mest for en guard i den sæson.

 

Dermed er center Phil Costa den eneste spiller, der kommer til at have samme position som sidste sæson. Han var blandt NFLs dårligste centere i sidste sæson, så Cowboys gjorde meget for at skabe en konkurrencesituation på positionen i training camp. Bill Nagy og Kevin Kowalski skulle kæmpe en indædt kamp mellem hinanden og Costa om jobbet, men både Nagy og Kowalski gik rimelig hurtigt ned med ankelskader og så var den konkurrence overstået. Costa gik for øvrigt selv ned med en rygskade kort efter, men den er ikke så alvorlig. Skaderne til Livings og Bernadeau betød, at de kun spillede sammen i en preseason-kamp, og for at det ikke skal være løgn, var det den kamp Phil Costa ikke spillede. Derfor bliver premieren mod Giants den første kamp, hvor de alle tre (faktisk alle fem) spiller sammen. Når der alligevel er håb for Dallas og deres noget usikre offensive linje skyldes det, at Cowboys til denne sæson har hyret Bill Callahan som offensive line-coach. Han kommer fra et tilsvarende job hos New York Jets, hvor han har arbejdet med spillere som Nick Mangold, Alan Faneca og D’Brickashaw Ferguson.

 

Forsvaret:

Hvor der mest skulle finjusteres på angrebet (bortset fra den offensive linje), har der nærmest været hovedrengøring på forsvaret. Dallas rangerede som det 14. bedste forsvar i sidste sæson, men hvor det var rimelig godt med løbeforsvaret (7. bedste), var det en katastrofe med kasteforsvaret (10. dårligste). Rob Ryan kom til som defensive coordinator før sidste sæson, men han var ikke begunstiget af en offseason, så han må formodes at kunne sætte et bedre aftryk på forsvaret i år. Jay Ratliff er igen ankeret i 3-4-forsvarssystemet, og som ligaens måske bedste 3-4 one-gap (normalt spiller man 3-4 two-gap, hvilket begrænser ens muligheder for pass rush) nose tackle registrerede Ratliff i sidste sæson 38 tacklinger og to sacks. Det var væsentlig færre sacks end i de foregående sæsoner, men når man dertil lægger, at han lavede 24 stops (hvor modstanderne får 0 eller færre yards) samt ikke missede en eneste tackling i hele sæsonen, tyder intet på at Ratliff er på vej ind i karrierens efterår. En ankelskade holder dog Ratliff ude af premieren.

 

Kenyon Coleman starter for andet år i træk på den ene defensive end. Han lavede i sidste sæson 36 tacklinger og et sack, men er måske i virkeligheden mest starter, fordi han er en af Rob Ryans personlige favoritter fra dagene sammen i Cleveland. Coleman er god, men ikke så god. Han er dog en klart bedre run stuffer end pass rusher, så på den måde er hans plads måske forsvarlig. Jason Hatcher starter på den anden defensive end. Han nåede 28 tacklinger, 4,5 sacks, en forceret fumble og en interception i sidste sæson. Hatcher fik en øget rolle i Rob Ryans forsvar sidste sæson, og han tackede for tilliden både som run stopper og pass rusher. Tyrone Crawford er et tredjerundevalg fra i år. Han har stadig rigtig meget at lære, men talentet er uomtvisteligt og Rob Ryan skal nok gøre brug af ham på forskellige pakker. Marcus Spears har været en skuffelse, siden han kom ind i ligaen som et førsterundevalg i 2005 for Dallas. Siden han i 2009 mistede sit job som starter, har han ikke været i nærheden af at erobre det tilbage. Han er en udmærket rotationsspiller, men han er en af de første til at miste sit job, hvis nogle af de nye imponerer. Udover Crawford er det primært Sean Lissemore, der kan blive den positive overraskelse. I sidste sæson spillede Lissemore kun 282 snaps, men i dem præsterede han 28 tacklinger, 16 stops, to sacks, tre quarterback hits og otte quarterback hurries. I sidste sæson spillede Jason Hatcher 50,4 procent af de defensive snaps, mens Kenyon Coleman spillede i 40.4 procent af dem. Så der bliver rigeligt brug for reserverne, og Lissemore ligner den bedste af dem.

 

I linebackerkæden påtog Sean Lee sig sidste sæson en lederrolle i midten af 3-4-systemet. Det var der også brug for, eftersom at både Bradie James og Keith Brooking spillede virkelig dårligt, efter mange år som profiler på holdets forsvar. Begge disse er nu fyret, og dermed er Lee nu den ubestridte styrmand i linebacker-enheden. Han registrerede i sidste sæson 105 tacklinger og fire interceptions. Selvom det sidste tal indikerer at han gjorde det godt i opdækningen, så var det faktisk der han havde de største problemer. Således blev der kastet mod ham 63 gange udenfor ’boksen’ (fremme ved line of scrimmage) og hele 50 af de bolde blev grebet af modstanderen for 497 yards. Efter at have grebet bolden løb receiveren for 349 yards og tre touchdowns, så heller ikke i det aspekt var Lee særlig god. Han går dog kun ind til sin tredje sæson, og med hans enorme talent skal han nok blive bedre også i opdækningen. Bradie James var som nævnt elendig i sidste sæson, men alligevel startede han 13 kampe. Nu hvor han er blevet fyret, bliver hans plads taget af Dan Connor, som er kommet til fra Carolina.

 

Connor har haft problemer med skader, men når han er klar, ligner han et ganske fint komplement til Sean Lee. Dog kan Carter ikke vide sig helt sikker på sin plads, for det tidligere andenrundevalg Bruce Carter har efter en skadesplaget start hos Cowboys gjort det virkelig godt i training camp og preseason-kampene. Carter er en meget bedre coverage linebacker end Connor, så han passer måske i virkeligheden endnu bedre sammen med Lee. På ydersiden har Dallas en af NFLs bedste pass rusher i DeMarcus Ware. Han var sidste sæsons næstbedste i NFL med 19,5 sacks. Ware har ikke lavet under 10 sacks på en sæson siden 2005. På den anden side starter holdets ’franchise-player’ Anthony Spencer, som altså kun er på en etårig kontrakt, og kun fordi holdet ikke ville miste ham i free agency. Som et førsterundevalg har Spencer aldrig helt levet op til forventningerne, men han er ikke dårlig, og 66 tacklinger, seks sacks og fire forcerede fumbles i sidste sæson er godkendt. Specielt når man har Ware på den anden side. Victor Butler har gradvist fået en større rolle i sine tre sæsoner i NFL og hos Cowboys. I sidste sæson leverede han 23 tacklinger og tre sacks. Han er en meget komplet linebacker, og Spencer skal ikke falde meget af på den, før Butler står på spring til at overtage hans plads. Hvis da ikke rookie Kyle Wilber overtager den først. Wilber har imponeret i løbet af optakten til sæsonen, men desværre for ham har han lige brækket tommelfingeren og er derfor ude af cirka et par uger endnu.

 

Nye spillere er der også kommet i holdets secondary. Ud er røget Terence Newman, Alan Ball og Abram Elam. Ind er blandt andet kommet Brandon Carr, der fik en stor kontrakt i free agency. Carr har brugt de sidste fire sæsoner hos Kansas City til at positionere sig selv som en profil, og derfor forventes det, at han med det samme forstærker secondarien markant. Så store er forventninger ikke helt til rookie Morris Claiborne, der blev valgt i første runde af året draft. Forventninger er klart, at han forstærker holdet, men der er dog lidt længere tålmodighed med ham. Claiborne dækker virkelig godt op, så han bør være en væsentlig opgradering for sidste års dårlige indsats. Mike Jenkins var en af synderne sidste år, men han har beholdt sin plads på holdet, blandt andet fordi hans talent er uomtvisteligt, så nu håber holdet, at Rob Ryan og secondary-coach Jerome Henderson kan få det frem i ham.

 

De to safeties er Gerald Sensabaugh og Barry Church, som begge var med på holdet sidste år, om end kun Sensabaugh var starter. Han var langtfra den værste defensive back sidste år med 75 tacklinger, to forcerede fumbles og to interceptions. Danny McCray er en ret spændende tredjeårsspiller, der har gjort det godt i training camp, mens også rookie Matt Johnson er reserve for Sensabaugh og Church.

 

Special teams:

Chris Jones afløste sent i sidste sæson Matt McBriar som punter. Det gjorde han ikke særlig godt med et snit på 42.6 yards pr. punt. Dan Bailey tog også over i sidste sæson, i hans tilfælde som kicker for David Buehler. Heller ikke han imponerede med 65.3 yards pr. kickoff. Noget bedre var han til field goals, hvor han ramte på 86 procent af sine forsøg, heraf 12 ud af 16 for over 40 yards. Kevin Ogletree var sidste sæsons 5. bedste punt returner i NFL, men alligevel overtager Dez Bryant opgaven i denne sæson. Det kan undre, fordi Bryant i sidste sæson kun var den 55. bedste, ganske vist kun på 15 forsøg, men han snittede kun 6.9 yards på de forsøg. Derudover fumblede han bolden to gange, men han får altså nogle nye forsøg i næste sæson. Felix Jones bliver holdet kick retuner. Selvom han kun fik syv forsøg i sidste sæson, returnerede han fem af dem for over 20 yards og et for over 40. Det endte med et flot snit på 26.6 yards pr. return.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Giants (Wed.)

Week 2: @ Seahawks

Week 3: vs. Buccaneers

Week 4: vs. Bears (MNF)

Week 5: Bye

Week 6: @ Ravens

Week 7: @ Panthers

Week 8: vs. Giants

Week 9: @ Falcons (SNF)

Week 10: @ Eagles

Week 11: vs. Browns

Week 12: vs. Redskins (Thanksgiving)

Week 13: @ Eagles

Week 14: @ Bengals

Week 15: vs. Steelers

Week 16: vs. Saints

Week 17: @ Redskins

 

Do-or-die player: QB Tony Romo

Breakout player: RB DeMarco Murray

Rookie impact: CB Morris Claiborne

 

Konklusion:

Dallas har potentialet, det er der slet ingen tvivl om. Romo er ikke en dårlig quarterback, og med våben som Dez Bryant, Miles Austin, Jason Witten og DeMarco Murray, der bliver stadigt mere involveret i kastespillet, kommer han i hvert fald ikke til at mangle potentielle mål. Han kan dog få det svært bag en offensiv linje, der i bedste fald ser vakkelvorn ud. Både Tyron Smith og Doug Free har tidligere bevist sig som dygtige offensive tackles, og egentlig er Nate Livings også en hæderlig guard, men Bernadeau og Phil Costa kan blive rigtig dyre for Dallas. Heldigvis er Romo en af de bedste quarterbacks under pres. Forsvaret ser klart forstærket ud med specielt Brandon Carr og Morris Claiborne på de to cornerbacks. DeMarcus Ware er et monster, så han skal nok præstere igen, men Anthony Spencer er ikke imponerende på den anden side. Victor Butler og Kyle Wilber er begge spændende, men måske også lidt for urutinerede til at overtage Spencers plads.

 

Sean Lee går formentlig en stor sæson i møde, mens det bliver spændende at se, om Bruce Carter kan komme helt tilbage på sit topniveau efter sin grimme knæskade. Dybden på den defensive linje kan også bringe Dallas langt. Hverken Jason Hatcher eller Kenyon Coleman er elite-spillere, men sammen med Marcus Spears, Sean Lissemore og Tyrone Crawford ser det glimrende ud. Jay Ratliff er fremragende i midten. Cowboys har efterhånden snublet i sidste øjeblik utallige gange. Det ser ikke nemt ud i år med en division, der er spækket med forrygende hold, og derudover har Cowboys nogle modbydelige modstandere ude af divisionen. På den anden side skal man jo slå dem alle, hvis man skal være det bedste hold, og Cowboys har potentialet til det.

 

Vores bud på Cowboys' record i år:

Henrik: 12-4

Jesper: 10-6

Peter: 9-7

Jonathan: 8-8

 

Analyser af de andre hold i NFC East

New York Giants
Philadelphia Eagles
Washington Redskins