Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Normalt foregår et generationsskifte ved at et mandskab forynges, men Denver Broncos er ikke som ethvert andet mandskab. På den vigtigste position på banen, quarterback, er et førsterundevalg fra 2010 – Tim Tebow – skiftet ud med et førsterundevalg fra 1998 – topvalget Peyton Manning. Fra en nu 25-årig quarterback, der førte Broncos til holdets første slutspilsplads, og slutspilssejr, siden 2005-sæsonen, til en 36-årig quarterback, der har gennemgået en lille håndfuld operationer i nakken og ikke har kastet en bold i en betydningsfuld kamp siden den 8. januar 2011.

 

Det er dog ikke en hvilken som helst 36-årig quarterback der er tale om – og det er heller ikke en hvilken som helst quarterback han erstatter. Mens ingen kan tage fra Tim Tebow, at han tilførte Broncos en gnist og en vindermentalitet, og havde stor andel i at en sæson, der havde kurs mod afgrunden, blev til den mest succesfulde i seks år, må man konstatere at han som kastende quarterback lader meget tilbage at ønske. En completionprocent under 50% efter 271 kast i den regulære sæson, er ganske enkelt – hvor meget han end tilfører holdet af positive ting mentalt – ikke noget man kan basere et angreb på.

 

Peyton Manning, fire gange NFLs mest værdifulde spiller – flere gange end nogen anden – bør selv på 80-90% være en klar spillemæssig opgradering over Tebow. Skadesbekymringen er til stede, og vejen tilbage til topform har været lang, og er måske endda endnu ikke fuldført; men inden den forspildte 2011-sæson havde Manning i 13 sæsoner blot misset ét snap på baggrund af en skade, og det bør berolige Broncos-tilhængere en smule.

 

Mens quarterback-positionen er gjort en hel del ældre, er det et – hovedsageligt – ungt receiverkorps, der render rundt i Denver. Yderligere to af Broncos’ draftvalg i 2010-draften, førsterundevalget Demaryius Thomas og tredjerundevalget Eric Decker, vil agere startere, og især sidstnævnte har fra første færd vist god kemi med Manning. En større overraskelse er det dog ikke, da Decker er den bedste og mere polerede ruteløber af de to receivers, mens han samtidig også har bedre hænder. Mens Thomas er den mere eksplosive dybe trussel, der rent potentialemæssigt har mest at byde på, så er Decker det ”sikre” våben for Manning – og det er den slags Manning altid har sat pris på. Manning stiller store krav til sig selv, men han gør det i allerhøjeste grad også til sine medspillere, og mentale fejl – som Thomas er mest tilbøjelig til af de to – er et irritationsmoment for Broncos’ nye quarterback. På den baggrund vil Thomas skulle gøre sig fortjent til Mannings tillid, mens Decker allerede tidligt virkede til at have den – og det gør det umiddelbart enkelt at konkludere at Decker er førstereceiveren i Broncos’ angreb ved indgangen til sæsonen.

 

De unge receivers suppleres af en mere rutineret gruppe hvor free agent-signingen Andre Caldwell formentlig vil se mest spilletid. Også Caldwell viste hurtigt god kemi med Manning og et angreb med Manning under center vil byde på en god portion spil med tre receivers på banen. Brandon Stokley, som Manning har kaldt den bedste slot receiver i NFLs historie efter de to gode venners tid sammen hos Colts (med 2004-sæsonen som højdepunktet), kan presse på for spilletid, og at han har Mannings tillid hersker der ikke nogen tvivl om. Matt Willis ligner femtevalget, men springet fra de fire foranliggende til Willis er ganske stort.

 

Manning har fået tight end Jacob Tamme med fra Indianapolis. Tamme var spilleren, der trådte ind på Colts’ hold i 2010 efter Dallas Clark gik ned med en skade, og i lange perioder lignede en fuldgod erstatning for det rutinerede mål. Sammen med en anden nu tidligere AFC South-tight end, Texans’ tidligere backup Joel Dreessen, bør Tamme at se masser af spilletid i et angreb, der ventes at køre masser af spil med to tight ends. Mens Tamme er en udpræget pass catcher på positionen er Dreessen den mere klassiske in-line tight end, der både kan blokere og gribe bolden effektivt, og han har i al stilfærdighed vist sig som en solid erstatning for Owen Daniels hos Texans de seneste år. Tamme er dog den af de to, der ventes at blive kigget mest i retning af. Julius Thomas, der blot greb én bold sidste år som rookie er den primære backup til de to spillere.

 

Broncos-head coach John Fox har en lille forkærlighed for de rutinerede kræfter på running back-positionen, og Willis McGahee gjorde sig, med flot spil i sin første sæson i The Mile High City, også fortjent til den rolle. I 15 kampe løb McGahee for 1199 yards og fire touchdowns, og sammensatte syv kampe med mindst 100 rushing yards, mens han snittede 4,8 yards pr. løb – én yard mere i snit end som Ray Rices backup hos Baltimore Ravens i 2010. McGahee er et fint fit i et Manning-angreb, og med en quarterback, der rent faktisk er i stand til at true forsvaret når han kaster bolden, bør der også blive mere plads til McGahee i denne sæson end sidste år – der vil dog også blive skåret ned på de mange løb, der prægede Broncos under Tebow i 2011, så selvom McGahee bør få mere plads kan han få svært ved at gentage sine flotte stats fra sæsonen.

 

Fjerderundevalget i årets draft, Ronnie Hillman, ventes før eller siden i denne sæson at etablere sig som den primære third-down back for holdet, selvom også den mere rutinerede Lance Ball kan udfylde denne rolle. Det tidligere førsterundevalg Knowshon Moreno – der egentlig har mange af de egenskaber en running back i et Manning-ledet angreb bør have – har kæmpet med skader, men har alligevel kæmpet sig frem på Broncos’ depth chart op til sæsonstart.

 

Den offensive linje er en relativt ung gruppe, der skal vise fremgang til denne sæson. Den bør dog også blive hjulpet af at få Manning under center – Mannings eminente blik for spillet og hurtige release bør redde ham for mange sacks og hits, som en mindre rutineret quarterback ville tage; det er den slags, der i årevis hjalp ham til at undgå alvorlige skader, og fik Colts’ left tackle Charlie Johnson til at se nogenlunde anstændig ud, selvom han rent faktisk spillede aldeles forfærdeligt. Det er dog ikke på left tackle Manning bør være mest bekymret. Det tidligere førsterundevalg Ryan Clady er en solid spiller, der ikke mindst i pass protection bør være en tilpas god bodyguard for Manning til at han ikke skal være usikker. Right guard vil misse ca. den første måned af sæsonen med en skade og erstattes i den periode af Manny Ramirez. Selv med Kuper i startopstillingen ville positionen, sammen med resten af linjen – left guard Zane Beadles, center J.D. Walton og right tackle Orlando Franklin – være lidt bekymrende. Franklin, et andetrundevalg sidste år, spillede sig pænt op som sæsonen skred frem, og bør kunne bygge videre på det i denne sæson. De midterste tre er den største bekymring, og både Beadles og Walton havde store problemer både med at holde skansen på kast og skabe plads til løbeangrebet. Kuper viste sig i det mindste som en solid pass blocker.

 

Den offensive linjedybde er ikke noget at råbe hurra for (om end den er styrket en lille smule med femterundevalget Philip Blake, der kan spille alle tre positioner indvendigt, men ikke er mere end backup for nu), og skulle Manning gå ned med en skade ser det sort ud for Broncos, der ventes at gå med Caleb Hanie i det tilfælde – holdet brugte ganske vist et andetrundevalg på Brock Osweiler, men planen har hele tiden været at udvikle ham stille og roligt bag Manning, og han formodes derfor ikke at være andet end tredjevalg i denne sæson.

 

Forsvaret:

Mens Tebow trak næsten al opmærksomheden i Broncos’ flotte anden halvsæson sidste år, så skal forsvaret ikke overses. Dennis Allen sammensatte et forsvar, der i perioder viste helt fantastisk spil, og kamp efter kamp holdt Broncos inde i kampene længe nok til at ”Tebow Time” kunne stjæle showet når klokken nærmede sig de sidste fem minutter af fjerde quarter. Der var nogle totale sammenbrud (tre kampe – fire inkl. slutspillet – med 40+ tilladte point), men når forsvaret ramte topniveau var det eminent.

 

Dennis Allen er dog væk – har overtaget jobbet som head coach hos divisionsrivalerne fra Oakland Raiders – og den tidligere Jacksonville Jaguars-head coach Jack Del Rio er ny styrmand for forsvaret. Mens man kan sætte spørgsmålstegn ved Del Rios evner som head coach (det har undertegnede gjort masser af gange), så har han en ganske god historik som defensiv koordinator, og har et talentfuldt forsvar at arbejde med.

 

Den defensive linje har mistet sin træner Wayne Nunnely, der har trukket sig tilbage. Nunnely havde sammen med Dennis Allen andel i at den forreste del af Broncos’ forsvar tog et skridt frem sidste år, hvor holdet tillod 4,1 yards pr. carry mod løbet (mod 4,7 året forinden), og med begge væk kan man være lidt bekymret for om fremskridtet holder ved. Samtidig har defensive end Elvis Dumervil bragt sig selv i NFL-kommisær Roger Goodells søgelys med en anholdelse i offseason, der kan koste en karantæne. Med 9,5 sacks i 2011, efter at have siddet ude i hele 2010, gjorde Dumervil ellers et fint comeback og var reelt set én af kun to farlige pass rushers. På den anden side af linjen vil rookie Derek Wolfe åbne sæsonen som starter med en anden rookie, Malik Jackson, som backup. Det tidligere førsterundevalg Robert Ayers viste sig igen sidste år ikke at være nogen speciel farlig spiller, og med undtagelse af en god slutspilskamp mod Steelers (hvis offensive linje var slemt svækket) gjorde han ikke meget væsen af sig som pass rusher. Mens hans evner som pass rusher kan diskuteres er Ayers en solid spiller mod løbet. Ayers vil som udgangspunkt agere backup for Dumervil, men kan også rotere ind i stedet for Wolfe i denne sæson.

 

I midten af linjen er den brølstærke run stopper Brodrick Bunkley væk, og det er et klart slag for forsvaret. Ty Warren, der missede hele 2011-sæsonen, skal forsøge at overtage jobbet, men hans evner mod løbet er bare ikke i samme klasse som Bunkley. Ved siden af Warren har veteranen Justin Bannan fundet sig en starterplads.

 

I linebackerkæden er rutinerede D.J. Williams ude med karantæne i sæsonens første seks kampe. Baseret på hans spil sidste år er det dog ikke nødvendigvis en helt så stor svækkelse som man kunne foranlediges til at tro. Wesley Woodyard, der ventes at overtage som starter i peridoen, gjorde ganske god figur sidste år, og er en stærk tackler, der også gør det godt mod løbet. I midten havde Joe Mays en stærk sæson, men han er umiddelbart kun en two-down linebacker, der ikke tilbyder det helt store i opdækning.

 

Stjernen hos linebackerne var dog Von Miller. Andetvalget i 2011-draften havde en forrygende rookiesæson med 11,5 sacks, overraskende stærkt spil mod løbet og solidt spil i opdækning. Miller var i perioder ustoppelig trods en position som strong side linebacker i 4-3-forsvaret, som jeg personligt var lidt tvivlende omkring inden han blev sluppet løs, men en skadet finger satte en lille prop i sæsonen for Miller, der ikke var helt så effektiv i anden halvsæson – men stadig fuldt fortjent tog titlen som Defensive Rookie of the Year. Kan Broncos forstærke pass rushet fra den defensive front kan Miller blive endnu farligere at have med at gøre, men selv uden en stærk pass rusher modsat Dumervil, må det næsten forventes at Miller kan fortsætte sit stærke spil.

 

Gennemrutinerede Champ Bailey er stadig stjernen i det bageste forsvar og trods sine 34 år holder han fortsat et højt niveau og kan på dagen lukke ned for selv de bedste receivers i ligaen. På den anden side af banen er André Goodman væk og erstatningen fundet i form af Tracy Porter. Porter – manden der med en interception af Peyton Manning, som han returnerede for touchdown afgjorde Super Bowl XLIV til Saints’ fordel mod Colts – havde en svær 2011-sæson hos Saints, og har generelt haft svært ved at finde tilbage til det niveau han lagde for dagen i 2009. Goodman, som han erstatter, var dog også et relativt svagt led, og Porter har et højere topniveau, så potentialet for en dominerende duo er blevet forøget. Den primære dybde udgøres af Drayton Florence, der er kommet til efter nogle middelmådige sæsoner hos Bills. Bag Florence er det undrafted rookie Chris Harris og fjerderunde-rookie Omar Bolden, der er de primære aktører. Med undtagelse af Bailey er det ikke nogen specielt skræmmende gruppe, og medmindre Broncos får et stærkt pass rush i gang kan kasteforsvaret potentielt få det svært.

 

Veteranen Brian Dawkins har indstillet karrieren og erstatningen er forsøgt fundet i form af Mike Adams, der havde en ganske pæn sæson hos Cleveland Browns sidste år – og selvom det var som free safety har han også erfaring som strong safety, som han vil agere hos Broncos. Ved siden af Adams vil Rahim Moore forsøge at følge op på en svær rookiesæson. Quinton Carter, der startede flere kampe sidste år, uden at gøre specielt god figur, agerer backup for Adams med sidste sæsons reserve David Bruton som tredjevalg. Rahim Moore bakkes op af den rutinerede Jim Leonhard, der har spillet for Jets de seneste sæsoner.

 

Special teams:

Ikke kun Tebow og forsvaret skal nævnes i forbindelse med sidste sæson. Det var nemlig i allerhøjeste grad mantraet om at special teams er en tredjedel af holdet, på lige fod med angrebet og forsvaret, der var med til at bære Broncos til divisionstitel og slutspil. Kicker Matt Prater har i sine fem sæsoner i ligaen har Prater ramt på 12 af 16 spark fra mindst 50 yards ude og mens hans 3 af 7 mellem 40 og 49 sidste år ikke var værd at snakke højt om, så var han i allerhøjeste grad klar når det talte, og stod bag flere afgørende spark i de døende sekunder. Prater er blevet belønnet med en ny kontrakt i offseason og er klar til at sparke videre i den tynde luft, hvor han også bør få flere chancer nu med Manning under center.

 

Punter Britton Colquitt havde ligeledes en fabelagtig sæson hvor han førte ligaen i punts indenfor modstandernes 20-yard linje (33 af 101), og vender ligeledes tilbage til denne sæson.

 

Den stærke returner Eddie Royal er væk, og det svækker umiddelbart holdet i denne afdeling, da han ikke er blevet erstattet. Omar Bolden vil agere kick returner med Jim Leonhard som punt returner. Eric Decker er andetvalg bag Leonhard, mens Andre Caldwell bakker op på kick returns.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Steelers (SNF)

Week 2: @ Falcons (MNF)

Week 3: vs. Texans

Week 4: vs. Raiders

Week 5: @ Patriots

Week 6: @ Chargers (MNF)

Week 7: Bye

Week 8: vs. Saints (SNF)

Week 9: @ Bengals

Week 10: @ Panthers

Week 11: vs. Chargers

Week 12: @ Chiefs

Week 13: vs. Buccaneers

Week 14: @ Raiders (TNF)

Week 15: @ Ravens

Week 16: vs. Browns

Week 17: vs. Chiefs

 

Do-or-die player: DE Robert Ayers

Breakout player: WR Eric Decker

Rookie impact: DE Derek Wolfe

 

Konklusion:

Kan man vinde AFC West med Tim Tebow under center kan man vel også med Peyton Manning? Umiddelbart burde det være logik for burhøns – og angrebet bør også være bedre end sidste år. Defensivt er der dog bekymringer omkring et forsvar der nok holder et højt topniveau, men også har skiftet koordinator og mistet ét af sine stærkeste kort i form af Brodrick Bunkley.

 

Samtidig er der absolut ingen hjælp at hente i kampprogrammet. Broncos åbner med tre svære kampe og skal Peyton Manning bruge tid på at finde kampformen skal en 0-3-åbning ikke udelukkes helt, selvom det ikke er det mest realistiske scenarie. Ude mod Patriots og Chargers er også svære kampe inden bye week. Fem kampe mod modstandere, der alle har et højt topniveau – men også med spørgsmålstegn – herunder tre på fremmed græs, efter bye week gør det heller ikke let her. Hjemme mod Buccaneers og ude mod Raiders bør der være pæne chancer, ligesom en hjemmekamp mod Browns i uge 16 også på papiret tegner til en sejr.

 

Med Peyton Manning under center er det svært at tro at Broncos falder igennem. Han bar år efter år Colts til en markant bedre record end holdet var til, men der er spørgsmålstegn ved ham – og både helbred og kampform er værd at holde øje med. Rammer han topniveau kan Broncos snildt genvinde divisionstitlen – men kampprogrammet kan gøre det svært at gentage triumfen.

 

Vores bud på Broncos' record i år:

Peter: 11-5

Henrik: 10-6

Jonathan: 10-6

Jesper: 9-7

Analyser af de andre hold i AFC West

Kansas City Chiefs
Oakland Raiders
San Diego Chargers