Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Efter 12 års ventetid fandt Detroit Lions endelig igen vej til slutspillet. År 3 i det nye regime med Jim Schwartz som head coach blev sæsonen hvor tingene faldt på plads. Den kontinuerlige opgradering på den defensive linje og tilføjelsen af talent på angrebet var væsentlige faktorer – men mest af alt var det det faktum at quarterback Matthew Stafford endelig formåede at holde sig fri af skader gennem en hel sæson. Stafford kom ganske vist til skade med sin hånd undervejs i sæsonen og leverede som følge heraf nogle kampe under niveau, men samlet missede han blot 23 offensive snaps i sæsonen, herunder 13 i holdets storsejr over Chiefs i uge 2, da kampen var afgjort.

 

Staffords stats var noget nær mind blowing – 663 pass attempts (flest i ligaen), 421 completions (næstflest), 5038 passing yards og (tredjeflest) 41 touchdowns (ligeledes tredjeflest). For en spiller, der blot havde 13 starter under bæltet i to skadesplagede sæsoner inden da, er disse stats ganske enkelt utrolige. Mens Stafford leverede fantastiske stats, så skal han ikke udnævnes til en elite-quarterback endnu. Spillet var fortsat for ustabilt, og hans 16 interceptions – herunder nogle ganske uforståelige – var for mange (om end en interceptionprocent på 2,4% ikke er dårlig som sådan).

 

Det mest opløftende for Lions ved indgangen til denne sæson når det kommer til Stafford er, at han sluttede sæsonen forrygende af – her var det nemlig i høj grad Stafford selv, der leverede storspil, og ikke spillerne omkring ham, der fik ham til at se bedre ud end han var. Juleaften mod Chargers, nytårsdag mod Packers’ reserver og sågar også i slutspillet mod Saints leverede han fantastisk spil – det bedste spil han viste frem i hele sæsonen. Samtidig har han undgået skader i offseason, og må dermed formodes klar til at bygge videre på sidste sæsons flotte spil.

 

Den nok absolut primære grund til Staffords succes sidste år var dog wide receiver Calvin Johnson. ”Megatron” har gennem flere sæsoner leveret varen kamp efter kamp trods særdeles tvivlsomt quarterback-spil – i 2011 fik han endelig chancen med et stortalent, og resultataet var tydeligt: 96 catches, 1681 yards og 16 touchdowns. Johnson hev jævnligt bolden ind trods tredobbelt opdækning – og mens man intet kan tage fra Johnson for at gøre dét, så må man også rose Stafford for at vide at han har et våben som Johnson og ikke være bange for at kaste bolden til ham selvom han ser ud til at være dækket. Johnson leverede en fantastisk præstation sammen med Stafford i nederlaget til Packers’ reserver – 11 catches for 244 yards og et touchdown – men kronen på værket var i nederlaget til Saints i slutspillet. Trods massiv opmærksomhed fra Saints’ (startende!) forsvar, noterede Megatron sig for 12 catches for 211 yards og to touchdowns, og var ganske enkelt umulig at dække op. Med mere tid sammen kan Stafford og Johnson blive endnu bedre – og det er decideret skræmmende at tænke på.

 

Når så samtidig Stafford har et forstærket receiverkorps at kaste til hvis Johnson er taget ud af spillet, begynder det her at ligne et angreb, der er næsten umuligt at dæmme op for. Sidste års andetrundevalg Titus Young viste nogle lovende takter sidste år, om end han noterede sig for otte tabte bolde – hvilket klart er for mange. Efter en stærk offseason er Young udset som en kandidat til et stort gennembrud i år. Han vil muligvis skulle dele snaps med Nate Burleson tidligt i sæsonen, men talentforskellen er for stor til at Young ikke bør slå sig fast som andenreceiver inden sæsonen er mange uger gammel.

 

Burleson, der bestemt er en solid receiver, men bare ikke har samme afsindige talent som mange af de øvrige spillere Stafford har at kaste til, vil derefter formentlig indtage rollen som tredjereceiver – men også den kan være på lånt tid. Lions brugte sit andetrundevalg i årets draft på Ryan Broyles, en stærk slot receiver for Oklahoma i college. Broyles fik ødelagt det meste af 2011-sæsonen af en knæskade, men er foran i sin genoptræning, og kan han undgå tilbagefald, kan Burleson risikere at afslutte året som fjerdereceiver.

 

Tight end Brandon Pettigrew er så småt begyndt at vise lidt af dét, der fik Lions til at bruge sit førsterundevalg i 2009 på ham. Pettigrew er et solidt våben i kastespillet – og også i pass protection, når han bliver bedt om det – men har stadig plads til klare forbedringer i løbespillet. Backup Tony Scheffler er ligeledes en fin pass catcher, og i modsætning til Pettigrew har han også vist ganske anstændigt spil som run blocker. Scheffler er bundsolid, men selvom han på flere punkter har overstrålet Pettigrew, så har det været i begrænset spilletid, og spørgsmålet er om han kunne præstere ligeså godt med en større rolle. Han er klar backup, men er en fin en af slagsen.

 

Løbeangrebet har været den store bekymring gennem sidste sæson og denne offseason. De mange pass attempts fra Stafford sidste år var ikke bare en konsekvens af at Lions kunne flytte bolden effektivt gennem luften, men også af at det nærmest var eneste chance for at flytte bolden. Det tidligere førsterundevalg, den hurtige og eksplosive, Jahvid Best fik afsluttet sin sæson før tid med en hjernerystelse, som han nu, næsten et år senere, stadig ikke er kommet sig over. Andetrundevalget fra sidste år Mikel Leshoure missede hele sin rookiesæson med en alvorlig skade og er først kommet tilbage i årets training camp – han er dog ude med karantæne i sæsonens første to kampe. Det efterlader Kevin Smith, et tidligere tredjerundevalg, som holdet lod ramme det frie marked forud for sidste sæson, men re-signede igen efter Bests skade, som starteren. Smith gjorde god figur i sit comeback, men kæmpede med skader og har igen gjort det i denne preseason. Han er et fint fit i angrebet og kan både gribe, blokere og løbe bolden fint – men skaderne er en bekymring. Keiland Williams er den ret uimponerende backup indtil Leshoure kommer tilbage fra sin karantæne, mens returner Stefan Logan kan ende med at få en offensiv rolle pga. skaderne. Logan er en lille, men lynhurtig spiller, der kan gribe bolden ud af backfielden og skabe spil – han skal dog ikke få en rolle som andet end rollespiller (og også han har kæmpet med en skade i preseason).

 

Den offensive linje returnerer alle fem startere fra sidste sæson, og for Matthew Stafford er det umiddelbart ganske gode nyheder – for løbeangrebet er det knapt så godt. Left tackle Jeff Backus har ofte været kritiseret for sit spil, men den snart 35-årige tackle, har i denne skribents optik været undervurderet en smule. Backus gennemgik en dårlig periode i sidste sæson, startende med sit møde med Jared Allen, videre over DeMarcus Ware, Julius Peppers, Justin Smith/Aldon Smith og John Abraham, men kæmpede sig godt tilbage og sluttede sæsonen af med stærkt spil. Backus vil atter have Rob Sims ved sin side med rutinerede Dominic Raiola i midten, Stephen Peterman på right guard og det tidligere førsterundevalg Gosder Cherilus på right tackle. Cherilus er det svage punkt på linjen, og han kan være tvunget til at levere varen i år hvis han skal beholde sit starterjob – Lions brugte sit førsterundevalg i år på Riley Reiff, og selvom han umiddelbart er hentet til som Backus’ arvtager, så kan han åbne sin karriere på right tackle, hvis det er nødvendigt (ligesom en anden tidligere Iowa-lineman, Bryan Bulaga, har gjort det for Packers). Dylan Gandy og den uimponerende Corey Hilliard er de øvrige reserver på linjen – Gandy har ikke set nævneværdig spilletid de seneste to sæsoner, mens Hilliard hverken gjorde sig godt bemærket i løbe- eller kastespillet i den tid han fik på banen sidste år.

 

Forsvaret:

Den defensive linje har fået tilført masser af ungt talent over de seneste år, med andetvalget i 2010-draften, defensive tackle Ndamukong Suh, som det største navn. Den frygtindgydende Suh er en stærk pass rusher, der ganske vist ikke var ligeså produktiv i 2011 som i sin rookiesæson, men ikke tog et ligeså stort skridt tilbage som mange har været tilbøjelige til at tro. Det hører også med at den faldende produktion skal ses i lyset af at Suh missede to kampe med karantæne efter han trådte på Packers’ Evan Dietrich-Smith i holdenes møde på Thanksgiving. Mod løbet er Suh fortsat i for høj grad en alt-eller-intet spiller, der stormer mod modstandernes backfield i jagten på et stort spil, uden nødvendigvis at have for øje at det åbner op for plads at løbe på, hvis han bliver blokeret. Han blev bedre til at holde igen som rookie, men faldt lidt tilbage i de gamle vaner sidste år, og det er et punkt hvor han skal blive bedre, hvis han skal leve op til den til tider uvirkelige hype, der er af ham. Defensive coordinator Gunther Cunningham har luftet den mulighed, at Suh vil blive flyttet mere rundt på linjen i år, fremfor ”bare” at line op på sin left defensive tackle-position. Ved siden af Suh er Corey Williams mindre flashy, men til gengæld en mere solid run stopper, og med Sammie Hill og sidste års førsterundevalg Nick Fairley har Lions glimrende dybde på positionen – og der har været snak om en ”DIESEL”-pakke på forsvaret, hvor alle fire kommer på banen, med Suh og Fairley på ydersiden og Williams og Hill i midten. Den pakke vil være til brug i short-yardage situationer.

 

På ydersiden af linjen havde Cliff Avril en stærk sæson sidste år og har slået sig fast som en af ligaens bedste unge pass rushers. Som run stopper mangler Avril stadig noget, men der kompenseres fint for det med evnerne som pass rusher – og han kombinerer det med ganske gode evner i opdækning, når han en sjælden gang imellem bruges her. På den anden side af linjen er rutinerede Kyle Vanden Bosch linjens svageste led i stort set alle spillets faser. Han har dog en høj stjerne hos head coach Jim Schwartz, og er en vigtig brik på det unge forsvar med sin rutine og kendskab til systemet. Lawrence Jackson og Willie Young bakker op på ydersiden, og især sidstnævnte har været skræmmende stærk. Young var forrygende som situational pass rusher sidste år, men viste også godt spil mod løbet, og har fortsat de gode takter ind i denne preseason. Han kan vise sig svær at holde fra banen, og da Lions’ stab har snakket om at holde Vanden Bosch frisk ved at skære lidt ned på hans spilletid, kan det blive Youngs chance. Jackson er ligeledes en solid all-round spiller, der ikke bør falde igennem hvis han tvinges i aktion pga. skader. Dybden er kort sagt fantastisk over hele linjen. Penalties er den største bekymring for forsvaret – de startende fire blev sidste år kaldt for hele 32 straffe. Schwartz vil have et aggressivt forsvar, men flere af spillerne har altså til tider haft svært ved at spille til stregen og ikke over den.

 

Mens de forreste fire udgør en skræmmende kvartet ser det mere tvivlsomt hos de bageste syv. Der har ganske vist været fremgang at spore, ikke mindst takket være tilføjelsen af Stephen Tulloch, der havde en stærk første sæson hos Lions. Tulloch er stærk mod løbet og effektiv i opdækning og med en stærk gruppe af pass rushers foran sig gør det mindre at han som blitzer ikke har vist det helt store. Han omgives igen i år af den stærke run stopper Justin Durant og DeAndre Levy. Levy havde en svag sæson sidste år ovenpå et pænt 2010, men er ikke umiddelbart i fare for at miste sit starterjob, da dybden ikke er specielt god. Sidste års femterundevalg Doug Hogue er Levys backup, men han var blot på banen til 13 spil sidste år, og havde større impact på special teams. Ashlee Palmer og rookies Tahir Whitehead og Travis Lewis giver yderligere dybde. Der er spekuleret i at Whitehead kan se spilletid på kastedowns som pass rusher.

 

Det bageste forsvar returnerer tre af fire startere i form af safeties Louis Delmas og Amari Spievey og cornerback Chris Houston. Delmas, der er lederen i den bageste enhed, havde et skadesplaget 2011 og har misset en del tid op til denne sæson efter en knæoperation, der gør ham tvivlsom til sæsonpremieren. John Wendling vil starte hvis ikke Delmas bliver klar. Amari Spievey leverede middelmådigt spil i alle faser sidste år og er svageste led i Lions’ secondary, og det er ikke utænkeligt at backup Erik Coleman kan overtage pladsen fra Spievey inden længe.

 

Chris Houston var et af lyspunkterne i det bageste forsvar sidste år, hvor han viste anstændigt spil mod kastet. Aaron Berry, der ligeledes gjorde god figur sidste år, var udset til at trække starten modsat Houston, men to anholdelser indenfor en måned kostede ham jobbet – og tre spilledages karantæne fra NFL. Det har åbnet op for kampen på positionen, og her er den tidligere Colt Jacob Lacey umiddelbart favorit til at åbne sæsonen som starter. Rookie Dwight ”Bill” Bentley bør dog inden længe tage jobbet og skubbe Lacey ind som nickelback, hvor han er et bedre fit. Rutinerede Drayton Florence er næste mand i rækken.

 

Special teams:

Lions’ andetrundevalg i 1992, Jason Hanson, er fortsat en bundsolid kicker for holdet. Den 42-årige kicker har stadig et af ligaens stærkeste ben og har ramt på 8 af 11 forsøg fra over 50 yards over de seneste to år. Hanson var blot 2 af 4 fra mellem 40 og 49 yards sidste år, men gjorde det godt igen med at ramme på 5 af 7 fra over 50.

 

Ben Graham kom til Lions i sidste sæson, og den 38-årige punter er generelt ret middelmådig, og snittede 44,1 yards pr. punt med 38,7 yards netto. Han satte dog 10 af 28 punts indenfor 20-yard linjen.

 

Stefan Logan er en fin returner, der dog ikke for alvor fik slået til sidste år, hvor hans længste return var på blot 42 yards. Titus Young står klar i kulissen hvis Logan er forhindret, mens Ryan Broyles var en stærk punt returner for Oklahoma og også kan få nogle chancer.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Rams

Week 2: @ 49ers (SNF)

Week 3: @ Titans

Week 4: vs. Vikings

Week 5: Bye

Week 6: @ Eagles

Week 7: @ Bears (MNF)

Week 8: vs. Seahawks

Week 9: @ Jaguars

Week 10: @ Vikings

Week 11: vs. Packers

Week 12: vs. Texans (Thanksgiving)

Week 13: vs. Colts

Week 14: @ Packers (SNF)

Week 15: @ Cardinals

Week 16: vs. Falcons (Sat.)

Week 17: vs. Bears

 

Do-or-die player: OT Gosder Cherilus

Breakout player: DE Willie Young

Rookie impact: CB Bill Bentley

 

Konklusion:

De mange års ventetid blev endelig afløst af glæde over slutspilsdeltagelse i Detroit sidste år. Med et angreb, der, med Titus Youngs udvikling, Ryan Broyles’ tilføjelse, og forhåbninger om et mere effektivt løbeangreb, kan blive endnu bedre i år skal Lions i allerhøjeste grad regnes med hvis også forsvaret kan vise fremgang.

 

Divisionen er dog hård med et fortsat rigtig stærkt Packers-mandskab, og to hold i form af Bears og Vikings, der begge ser bedre ud end sidste år, og det kan besværliggøre Lions’ chancer for at nå i slutspillet. Forskellen mellem at blive nummer to og tre i NFC North kan risikere ikke at være ret stor, og det kan blive udslagsgivende for chancerne for at nå slutspillet. Lions har potentialet til på dagen at slå ethvert hold, men de kan også på dagen tabe til stort set hvem det skal være, og en smule mere stabilitet ville kunne gøre underværker.

 

Inden en tidlige bye i uge 5 venter to hjemmekampe, der skal vindes – mod Rams og Vikings – mens der står to svære udekampe på programmet; kampen mod Titans er dog klart mulig at vinde, og Lions gav 49ers kamp til stregen sidste år. Efter bye week bliver det hårdere med to svære udekampe og en hjemmekamp mod et forstærket Seahawks-mandskab. Herfra er det på hjemmebane de sværeste kampe venter (foruden kampen hos Green Bay), men med undtagelse af Colts – som er svære at spå om i år – er det klare slutspilskandidater der venter resten af vejen. Det svære kampprogram gør at det kan blive svært for Lions at forbedre sidste års resultat, medmindre forsvaret viser fremgang – men finder Lions først vej til slutspillet skal de på ingen måde undervurderes.

 

Vores bud på Lions' record i år:

Jonathan: 11-5

Peter: 9-7

Jesper: 9-7

Henrik: 8-8

Analyser af de andre hold i NFC North

Chicago Bears
Green Bay Packers
Minnesota Vikings