Af Peter Jensen

 

Angrebet:

At en Super Bowl-titel er svær at forsvare er blevet bekræftet gentagne gange i årenes løb – at det er svært overhovedet at vinde en slutspilskamp året efter man har vundet Super Bowl, er ved at etalere sig som et ligeså velkendt faktum. Ikke siden Patriots som dobbelte Super Bowl-mestre i 2005 vandt sin kamp i Wild Card-runden over Jaguars for efterfølgende at blive ekspederet ud af Broncos, har de forsvarende mestre vundet en kamp i det efterfølgende slutspil – Packers viste sig ikke at være en undtagelse fra reglen. Trods en forrygende 15-1-sæson blev Packers blæst af banen af Giants i Divisional Playoffs.

 

Den regulære 2011-sæson var en kæmpesucces for quarterback Aaron Rodgers, der leverede en historisk flot sæson, hvor han slog Peytons Mannings rekord for passer rating i en sæson, og blev kåret til NFLs MVP. På trods af at Rodgers sad over i den sidste kamp i sæsonen mod Lions sluttede han sæsonen med 45 touchdowns (femteflest i NFL-historien), og med sine seks interceptions blev han den blot anden quarterback i historien til at kaste for mindst 35 touchdowns med max. seks interceptions (Tom Brady 2010 – 36 touchdowns, 4 interceptions).

 

Rodgers er crème de la crème i NFL i øjeblikket, og foruden knivskarp præcision i et angreb, der gerne tager chancen dybt (Rodgers kastede bolden 20+ yards ned ad banen på 12,2% af sine dropbacks), er han mobil nok til også at skaffe både yards og touchdowns med fødderne. 16 rushing touchdowns er det blevet til i Rodgers’ fire sæsoner som starter, og samtidig er han uhyre påpasselig med bolden. Blot otte fumbles og én mistet fumble har han leveret over de seneste to år.

 

Backup Matt Flynn, der har imponeret i de få chancer han har fået fra start under center hos Packers, skiftede i free agency til Seahawks og det efterlader Graham Harrell som ny backup – Harrells preseason har dog givet anledning til nogle bekymrede miner, og mens Flynn stadig burde være i stand til at føre Packers til sejre hvis han blev tvunget i aktion, er det mere tvivlsomt i hvor høj grad Harrell kan det; det bliver dog forhåbentlig heller ikke aktuelt.

 

Wide receiver Jordy Nelson var sidste års store gennembrudsspiller hos Packers, hvor han noterede sig for 68 catches for 1263 yards og 15 touchdowns. Han overskyggede dermed Greg Jennings (67-949yds-9tds), der dog også missede de sidste tre regulære sæsonkampe med en skade. Tag dog ikke fejl. Det er fortsat Jennings, der er førstereceiver, og selvom Nelson ligner ”the real deal”, så skal man næppe forvente en statline helt på niveau med sidste års i denne sæson. Nelson og Rodgers har dog haft god mulighed for at arbejde sammen i preseason efter Jennings pga. en hjernerystelse har misset en del træningstid.

 

Sidste års andetrundevalg, den eksplosive Randall Cobb, kæmper med de mere rutinerede James Jones og Donald Driver om spilletid bag Jennings og Nelson, og af disse tre er det i første omgang Jones, der vil være tredjevalget. Jones har haft en stærk training camp og holdt både Cobb og Driver godt bag sig.

 

Tight end Jermichael Finley anses fortsat for et stort talent, der bare afventer sit gennembrud. Der har været flere gode kampe imellem for ham, men en sand myriade af tabte bolde har sat gennembruddet lidt på standby. Der er dage hvor han dominerer – som hans 7 catches for 85 yards og 3 touchdowns mod Bears sidste år i uge 3 – men når han samtidig taber tre bolde i en tæt kamp mod Giants (og to i slutspilsnederlaget til samme Giants), så udvisker det de gode præstationer en smule. Finley var udset som spilleren, der ville levere hvad vi har set Jimmy Graham og Rob Gronkowski gøre, og på den baggrund er det en skuffelse at han fortsat har til gode at krydse 800 receiving yards i en sæson. Det kan være i år det skal komme hvis Finley skal blive i klubben, da han står til at tjene godt 8 mio. dollars hos Packers næste år (dobbelt så meget som i år) i det sidste år af sin kontrakt – hvis ikke han forbedrer sig i kastespillet skal han om ikke andet forbedre sig som run blocker, hvor han ikke bidrager med meget. Tom Crabtree og sidste års femterundevalg D.J. Williams vil ligeledes se spilletid på positionen, og her et det formentlig kun et spørgsmål om tid før Williams slår sit navn helt fast som backup.

 

Løbeangrebet har gennemgået lidt af en ændring i denne offseason. Ryan Grant fik ikke forlænget sin aftale og James Starks, der var udset som hans arvtager, er dumpet ned som nummer tre på holdets depth chart efter en middelmådig training camp og en tåskade. Sidste års tredjerundevalg Alex Green har udnyttet chancen til at gøre sig fortjent til mere spilletid, efter at have misset det meste af sin rookiesæson med en korsbåndsskade. Han vil dog i første omgang blot være backup for Cedric Benson. Benson, der har løbet for over 1000 yards i tre sæsoner i træk hos Bengals, blev hentet ind i løbet af training camp, og viste sig hurtigt at være en opgradering over især Starks, og som en early down-bruiser er han et fint fit i angrebet, hvor Alex Green så vil indtage banen på kastedowns – hvor Benson er tæt på en non-faktor. Starks og sidste års undraftede free agent Brandon Saine har formentlig brug for skader for at se nævneværdig spilletid på angrebet.

 

Den offensive linje har sagt farvel til center Scott Wells, der i free agency forlod klubben til fordel for Rams. Den velspillende centers exit lignede et hårdt slag for Packers, der dog fandt en stærk erstatning i form af Jeff Saturday. Peyton Mannings mangeårige center var én af få velspillende spillere på Colts’ mandskab sidste år, og med sine 37 år bidrager han med en masse rutine til en linje, hvor ingen andre startere har mere end fire års NFL-erfaring ved indangen til denne sæson. Saturday har holdt et højt niveau i årevis, og mens han ikke har det samme topniveau som ligaens bedste centers, er han en bundsolid spiller, der sjældent leverer dårlige kampe. Resten af linjen er gengangere fra sidste sæson med Marshall Newhouse på left tackle, T.J. Lang på left guard, Josh Sitton på right guard og Bryan Bulaga på right tackle. Sitton og Bulaga udgør en af de bedste højre sider på en offensiv linje i ligaen, mens Lang ligeledes har gjort god figur på left guard. Newhouse er den største bekymring på linjen efter en svag 2011-sæson, men med sidste års førsterundevalg Derek Sherrod skadet (åbner sæsonen på PUP-listen), har Packers ikke meget andet valg – og kan så glæde sig over at have en quarterback af Rodgers’ kvalitet, der bør kunne overkomme Newhouses svage spil. Evan Dietrich-Smith og undrafted free agent Don Barclay er de to reserver på linjen.

 

Forsvaret:

Mens angrebet leverede storspil gennem sidste sæson var forsvaret en klar bekymring for Packers. Efter to fine sæsoner tog Dom Capers’ forsvar et klart skridt tilbage, og rangerede som ligaens dårligste i tilladte yards. Kasteforsvaret noterede sig ganske vist for NFL-højeste 31 interceptions, men tillod samtidig 29 touchdowns, femteflest i ligaen, og blot 29 sacks – delt tredjefærrest; og det blot én sæson efter at have lavet 47 sacks (næstflest) og tilladt fjerdefærrest touchdowns (16).

 

Størstedelen af problemerne var relateret til kasteforsvaret, og en stor del af disse startede på den defensive linje, hvor fraværet af Cullen Jenkins, der var skiftet til Eagles, var ganske tydeligt. Linjen var en non-faktor mod kastet, og ovenpå en stærk 2010-sæson faldt 2009-førsterundevalget B.J. Raji helt igennem i midten af linjen, og bidrog hverken positivt mod løbet eller kastet. Defensive end Ryan Pickett leverede ganske solidt spil mod løbet, og også C.J. Wilson viste nogenlunde anstændigt spil når modstanderne løb bolden. Pickett, Wilson og Raji vil agere startere igen i denne sæson, mens andetrundevalget Jerel Worthy presser på for spilletid sammen med det tidligere Dolphins-andetrundevalg Phillip Merling og fjerderundevalget Mike Daniels. Worthy har især potentialet til at gå ind og hæve niveauet på kastedowns, og vil formentlig se det meste af sin spilletid hér. Mike Neal, der viste lovende takter i meget begrænset spilletid i 2010, men ikke kunne følge op på dem sidste år, er ude de første fire uger med karantæne, og vil næppe have nogen stor rolle når han vender tilbage.

 

Også linebackerkæden bærer præg af at Packers har rettet fokus mod en opgradering af kasteforsvaret. Førsterundevalget i årets draft blev brugt på Nick Perry, en stærk pass rusher fra USC. Hans fit i 3-4-forsvaret har der været sået lidt tvivl om, men med Clay Matthews III på den anden side af banen til at tage modstandernes opmærksomhed er der mulighed for at han kan få nogle gode matchups – og gør han det kan det så åbne op for Matthews. Igen afhænger en del af det dog også af at den defensive linje formår at gøre en forskel. Bag de to startere skal Erik Walden (karantæne i uge 1), der spillede skidt sidste år, sammen med Brad Jones, der leverede anstændigt spil i begrænset spilletid sidste år, og undrafted rookie Dezman Moses forsøge at gøre en forskel når de får spilletid.

 

Indvendigt har forsvaret lidt et stort tab da Desmond Bishop er ude for sæsonen med en skade. Bishop var uhyre velspillende sidste år efter at have overtaget starterjobbet endegyldigt fra Nick Barnett, og tabet af ham er markant for Packers. Erstatningen er fundet i sidste års sjetterundevalg D.J. Smith, der viste flot spil som rookie, men ikke desto mindre skal forbedre sig kraftigt for at nå Bishops niveau. Smith har det tidligere førsterundevalg, rutinerede A.J. Hawk, ved side, og mens Hawks spil lader en del tilbage at ønske, så er hans rutine vigtig – og så skal det retfærdigvis nævnes at han er ganske solid i opdækning. Rob Francois og rookie Terrell Manning giver dybde på positionen, men det lugter af problemer hvis Hawk eller Smith går ned med en skade.

 

Der er rystet i posen i det bageste forsvar, hvor veteranen Charles Woodson endegyldigt har skiftet position fra cornerback til strong safety – Woodson så allerede en del spilletid som safety sidste år, men er nu officielt konverteret til positionen, hvor hans alder, og efterhånden lidt begrænsede hastighed, ikke vil blive udstillet på samme måde som på cornerback. Det giver ham samtidig mulighed for at spille med front mod spillet, hvilket kan give den snu ballhawk nogle interceptions. Han liner op ved siden af Morgan Burnett, der leverede en ganske pæn sæson sidste år efter at være kommet tilbage fra den skade, der afsluttede hans rookiesæson i 2010. Meldingerne om Burnetts fremgang har været mange, og han kan snildt stå foran sit endelige gennembrud i år.

 

Woodsons skifte efterlader en plads på cornerback ledig. Tramon Williams, der havde et forrygende 2010, så sit niveau dale kraftigt sidste år, hvor han dog også spillede det meste af sæsonen med en skulderskade. Williams viste shutdown-potentiale i 2010, men blev brændt gang på gang sidste år, og skal genfinde sit tidligere niveau til denne sæson. Sam Shields, der også var en positiv overraskelse i sin rookiesæson i 2010 faldt ligeledes igennem sidste år, og selvom hans potentiale også er svært at komme udenom, har han ikke uden videre fået starterjobbet foræret i år – tværtimod. Jarrett Bush, der primært har gjort sig som en stærk special teamer, men har været svag på forsvaret, ligger til at åbne sæsonen som starter med Shields som backup. I sidste ende er det dog næppe de to, der kommer til at have mest impact på forsvaret i år – det ligner nemlig kun et spørgsmål om tid før andetrundevalget Casey Hayward går ind og overtager starterjobbet, og jo før det sker, jo bedre for Packers. Shields er en solid nickelback, men skal heller ikke være meget mere end dét – og Shields skal så vidt muligt holdes fra banen på forsvaret.

 

Special teams:

Efter en lidt ustabil start på karrieren har kicker Mason Crosby så småt fundet sig til rette og ramte sidste år på 24 af 28 forsøg – og krydsede dermed for første gang i karrieren en succesrate på 80%. Ét af hans forsøg blev blokeret, og de tre øvrige forsøg var alle fra 40+ yards. 3 af 5 fra 40-49 yards var dog ikke videre imponerende, og Crosby skal fortsat forbedre sig fra de længere distancer, hvor hans præcision ikke lever op til benstyrken.

 

Punter Tim Masthay har efterhånden givet noget stabilitet på positionen for Packers, og har fået forlænget sin aftale i offseason. Masthay er dog langt fra blandt ligaens bedste, og rangerede i den dårligste halvdel af ligaen sidste år i både gennemsnitlig længde på punts (45,6) og nettosnit (38,6).

 

Mens Randall Cobb forbedrer sig på angrebet kan han fortsætte med at være en trussel på special teams. Cobb leverede to returntouchdowns sidste år – et forrygende 108-yard kick return og et 80-yard punt return touchdown, og snittede fine 27,6 yards pr. kick return og 12,0 yards pr. punt return.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. 49ers

Week 2: vs. Bears (TNF)

Week 3: @ Seahawks (MNF)

Week 4: vs. Saints

Week 5: @ Colts

Week 6: @ Texans (SNF)

Week 7: @ Rams

Week 8: vs. Jaguars

Week 9: vs. Cardinals

Week 10: Bye

Week 11: @ Lions

Week 12: @ Giants (SNF)

Week 13: vs. Vikings

Week 14: vs. Lions (SNF)

Week 15: @ Bears

Week 16: vs. Titans

Week 17: @ Vikings

 

Do-or-die player: TE Jermichael Finley

Breakout player: FS Morgan Burnett

Rookie impact: OLB Nick Perry

 

Konklusion:

Den regulære sæson sidste år var historisk for Packers. Der var få turnovers på angrebet og mange takeaways på forsvaret – historien taler dog klart imod en gentagelse af dette; i sidste ende spiller mange tilfældigheder ind i dette, og mange af disse gik Packers’ vej sidste år. Packers ligner dog fortsat et ualmindeligt stærkt hold, der er forstærket defensivt og har masser af strenge at spille på offensivt. En solid draft kan give flere bidragsydere, og tilføjelsen af Cedric Benson kan potentielt vise sig at være guld værd for et hold, der har kæmpet lidt med at løbe bolden effektivt.

 

Kampprogrammet bærer præg af at være en divisionsvinders, og af at Packers spiller i en stærk division. 49ers og Bears i de første to uger er svære modstandere, men Packers har fordel af hjemmebane. Det følges op af en svær udekamp hos Seahawks og et besøg fra et Saints-mandskab, det er svært at vurdere hvor man har, inden tre der venter udekampe på stribe – Colts og Rams er dog imellem og bør besejres, mens Texans ligner en sværere opgave. De to hjemmekampe inden bye week ligner også sejre. På den anden side af bye week bliver det sværere med to møder med Lions (som Packers dog har et godt tag på), og besøg hos Giants og Bears, som de umiddelbart sværeste opgaver.

 

Packers er fortsat klare favoritter i NFC North, og i mange henseender ”the team to beat” i NFC (selvom Giants som forsvarende Super Bowl-mestre nok vil være uenige). Holdet til at gå hele vejen er der fortsat, og efter sidste sæsons skuffelse må motivationen blot være blevet større, hvorfor Packers er svære at komme udenom når snakken falder på favoritterne til at hjemtage Lombardi-trofæet.

 

Vores bud på Packers' record i år:

Jesper: 13-3

Jonathan: 13-3

Peter: 13-3

Henrik: 10-6

Analyser af de andre hold i NFC North

Chicago Bears
Detroit Lions
Minnesota Vikings