Af Peter Jensen

 

Angrebet:

2011-sæsonen blev en historisk en af slagsen for NFLs nyeste mandskab. Houston Texans, der først gjorde sit indtog i ligaen i 2002, ikke bare vandt AFC South for første gang – de nåede som konsekvens heraf til slutspillet for første gang, og vandt i Wild Card Weekend ligeledes sin første slutspilskamp nogensinde, på hjemmebane endda, da Cincinnati Bengals blev besejret 31-10. Anden slutspilskamp blev dog ikke vundet, men trods et 13-20-nederlag i Baltimore hos Ravens, leverede Texans en ganske god kamp, som de med lidt held snildt kunne have vundet.

 

Den fornemme præstation skal ses i lyset af at Texans tidligt på sæsonen mistede den stærke pass rusher Mario Williams, og måtte klare sig i ni kampe uden wide receiver Andre Johnson, men især i af at de mistede quarterback Matt Schaub midtvejs i sæsonen, og backup Matt Leinart i den efterfølgende kamp, og dermed måtte starte rookie T.J. Yates, et femterundevalg i 2011-draften, i sæsonens sidste fem kampe, samt de to slutspilskampe.

 

Yates blev styret godt af offensive coordinator Rick Dennison, og quarterbacks-coach Greg Knapp, og med et stærkt løbeangreb omkring sig skulle han derfor ikke tage alt for meget ansvar på sig.

 

Nu er Matt Schaub så tilbage, 100% klar efter den Lisfranc-fraktur der sendte ham på sidelinjen, og Yates har overtaget jobbet som direkte backup. Selvom Yates overordnet set gjorde det solidt, er der tale om en massiv opgradering på den vigtigste position på banen. Schaub har været plaget af flere skader hidtil i karrieren, og har misset 16 kampe i sine fem sæsoner hos Texans – om end han havde spillet samtlige kampe i både 2009 og 2010. Han er dog en suverænt fit i det angreb Texans kører – et løbeorienteret angreb med masser af playaction-spil (Schaub er ligaens måske bedste quarterback til at fake et handoff) – og med god præcision og generelt god beslutningstagen er han en god game manager, der dog også kan træde i karakter hvis han skal afgøre en kamp.

 

Men det er løbeangrebet, der dominerer i Houston. Running back Arian Foster, der har løbet for 2840 yards og 26 touchdowns over de seneste to år (og grebet bolde for 1218 yards og fire touchdowns), siden sit gennembrud, fører an og er en komplet back, der både løber og griber bolden glimrende, men som også kan blive inde og beskytte quarterbacken på kastespil. I backup Ben Tate har Texans samtidig en glimrende running back, der dog ikke er en ligeså komplet pakke som Foster. Som ren og skær løbende running back kan man argumentere for at Tate (942 yards og fire touchdowns sidste år) er bedre end Foster, men i alle aspekter af kastespillet er Foster Tate klart overlegen – uden at Tate er dårlig til hverken at gribe bolden eller beskytte quarterbacken. Fullback James Casey er en stærk pass catcher, der dog ikke har formået at udnytte sine chancer som run blocker til at vise det store endnu.

 

I kasteangrebet er wide receiver Andre Johnson den store stjerne. Den store receiver er noget nær umulig at dække, og over de seneste år er det stort set kun skader, der har formået at sætte en stopper for ham – der har dog også været en del skader undervejs og Johnson har misset tolv kampe over de seneste to år og kun to gange i de seneste fem sæsoner har set spilletid i samtlige 16 regulære sæsonkampe. Kevin Walter har længe været starteren på den anden side af banen, og det job vil han ligeledes åbne sæsonen med. Walter er en ganske solid all-round spiller, der dog på ingen måde skiller sig ud. Han har nydt godt af den opmærksomhed Johnson trækker til sig, og kan vinde nogle mand-mod-mand matchups, men man kan ikke regne med ham som en spiller, der gang på gang kan slå opdækningen og gøre en forskel. På den baggrund er det formentlig også kun et spørgsmål om tid før Walter må vinke farvel til sit starterjob. Flere unge spillere står klar i kulissen, og især fjerderundevalget i år, Keshawn Martin, har vist glimrende takter i preseason, og vil som udgangspunkt gøre sin entré på banen i tre-receiver sets. Lestar Jean, undrafted sidste år, trak masser af buzz i løbet af offseason, men har måttet se sig overhalet af Martin. Tredjerundevalget DeVier Posey virker endnu til at have et godt stykke arbejde foran sig før han kan regnes med som en regelmæssig bidragsyder i angrebet.

 

Tight end Owen Daniels har længe været et solidt mål for Matt Schaub, men han burde umiddelbart begrænses til kastespillet. Han bruges ganske vist hyppigt som run blocker, men hans evner i den afdeling lader en del tilbage at ønske, og i et løbeorienteret angreb er det ikke just optimalt. Backup Joel Dreessen er skiftet til Broncos, og det efterlader fjerderundevalget fra 2010, Garrett Graham, som den primære backup. Graham var blot på banen til 19 spil i sidste sæson, så der er ikke just den store rutine at finde her. Skal Graham forsøge at leve op til Dreessens spil kan der vente ham en hård opgave, da Dreessen var god i alle spillets aspekter, og især som blokeringsspiller klart overstrålede Daniels. Graham bør dog få en klart større rolle i år i et angreb, der gerne sender to tight ends på banen, og det bør både give ham chancer i blokeringsspillet og i kastespillet.

 

Den offensive linje har været omdrejningspunktet i angrebet de seneste år. Uden at tage noget fra Arian Foster, så har han nydt godt af at spille bag ligaens måske bedste offensive linje. Der er dog sket nogle udskiftninger i år, og både på right guard og right tackle er der nye ansigter på linjen. Right guard Mike Brisiel er skiftet til Raiders og right tackle Eric Winston blev højst overraskende fritstillet i offseason, hvorefter han skiftede til Chiefs. Winston var en af ligaens allerbedste right tackles i sidste sæson, så der venter Derek Newton en svær opgave, når han skal prøve at løfte arven. Newton, et syvenedrundevalg i sidste års draft, så blot spilletid på 20 spil i hele sidste sæson.  På right guard ser det lidt bedre ud med Antoine Caldwell i stedet for Brisiel. Brisiel var et af de to svage led på linjen sidste år, og Caldwell har set solid ud i begrænset spilletid hidtil.

 

Left guard Wade Smith er den største bekymring på linjen. I 2010 var han en af linjens bedste spillere, og strålede især i løbespillet, men sidste år var han en regulær katastrofe som run blocker, mens hans pass protection var ret middelmådig. Spørgsmålet er så hvilken af de to præstationer der er mest sigende om ham ved indgangen til denne sæson.

 

De to bedste mand på linjen findes i left tackle Duane Brown (0 sacks allowed sidste år) og center Chris Myers, hvor sidstnævnte er en fabelagtig run blocker, der samtidig gør det ganske solidt på kastespil. Brown har fået forlænget sin kontrakt kort før sæsonstart, mens Myers forlængede sin aftale da han ramte free agency tidligere på året. Den gigantiske rookie Brandon Brooks giver dybde på linjen sammen med en anden rookie, Ben Jones, samt den tidligere Broncos-tackle Ryan Harris.

 

Forsvaret:

Én sæson med Wade Phillips som defensive coordinator var alt det krævede at få et af ligaens, år efter år, dårligste forsvar gjort til et af ligaens bedste. Phillips’ ankomst kombineret med en aggressiv offseason med solide draftvalg og de rigtige free agent-signings vendte forsvaret på hovedet, og trods bl.a. det tidligere topvalg Mario Williams’ afsked, ligner forsvaret stadig en rigtig stærk enhed.

 

Den defensive linje føres an af sidste års førsterundevalg J.J. Watt – en spiller som Phillips allerede har kaldt en kommende Hall of Famer. Watt havde en forrygende rookiesæson, hvor han viste sig som den komplette pakke, der både stopper løbet effektivt og er god til at komme efter quarterbacken. Han droppede ikke tilbage i opdækning ofte, men når han gjorde gik det som regel godt, og han forsvarede fire kast i den regulære sæson og returnerede en interception for touchdown i slutspillet. Watt har misset en stor del af preseason med en albueskade, men det har hele tiden været dét at blive klar til den regulære sæson, der har været målet for ham.

 

På den anden side af den defensive linje er Antonio Smith en fantastisk pass rusher, der til gengæld lader en del tilbage at ønske i løbespillet. Shaun Cody i midten af linjen er ikke specielt flashy, men han holder skansen ganske pænt og giver plads til at spillerne bag ham kan lave spillene. Tim Jamison er en stærk backup på ydersiden, der på sigt måske kan tage snaps fra Antonio Smith på tidlige downs, da han er klart bedre mod løbet end Smith. Rookie Jared Crick er den anden backup på ydersiden, mens Earl Mitchell bakker Cody op indvendigt. Ligesom Cody tilbyder Mitchell dog ikke meget mod kastet.

 

Linebackerkæden har sagt farvel til to startere fra sidste sæson – topvalget fra 2006-draften, outside linebacker Mario Williams, der missede en stor del af sæsonen med en skade, er skiftet til Bills, mens inside linebacker DeMeco Ryans er blevet handlet til Eagles. På ydersiden startede Williams sidste sæson uhyggeligt stærkt, men selv efter han gik ned med en skade leverede forsvaret varen, og Connor Barwin og Brooks Reed formede en stærk duo. Førsterundevalget i årets draft, Whitney Mercilus, er blevet tilføjet til gruppen og bør også se en del spilletid i år – han vil primært blive brugt som pass rush-specialist, mens han lærer at spille positionen. Indvendigt er Brian Cushing, NFLs Defensive Rookie of the Year i 2009, og dobbelt All-Pro, en nøglespiller, der med Ryans’ farvel står til en endnu vigtigere rolle i år. Cushing er den komplette pakke, der kan stoppe løbet, droppe tilbage i opdækning og pass rushe effektivt. Ved siden af Cushing er veteranen Bradie James kommet til – James spillede under Wade Phillips hos Cowboys, og hans kendskab til systemet har fået Phillips til at udnævne ham til defensiv playcaller. Tim Dobbins er den primære backup indvendigt, mens Darryl Sharpton åbner sæsonen på PUP-listen og dermed tidligst er tilbage i uge 7.

 

I det bageste forsvar var tilføjelsen af cornerback Johnathan Joseph en vigtig del i de defensive fremskridt sidste år. Joseph, der havde spillet andenviolin til Leon Hall og Bengals, gik hurtigt ind i forsvaret og tog ansvar, og viste glimrende spil i opdækning sæsonen igennem. Det tidligere førsterundevalg Kareem Jackson på den anden cornerback-position viste lidt fremskridt sidste år, ovenpå en horribel rookiesæson, men efter at have delt spilletid med Jason Allen sidste år, skal Jackson i år klare starterjobbet selv, og han skal vise fremgang i opdækning (til gengæld har han set glimrende ud i run support). Brice McCain, Alan Ball og sidste års andetrundevalg Brandon Harris er de primære reserver.

 

Safeties Danieal Manning og Glover Quin var ikke superstjerner sidste år, men begge holdt fin stand bagtil med pænt spil mod både løb og kast. Begge vender tilbage til denne sæson som startere og fuldender altså et secondary, der returnerer alle startere. Troy Nolan, der så ganske solid ud når han fik chancen i sidste sæson – bl.a. i tre kampe fra start i Mannings fravær – returerer ligeledes som den primære backup for Manning, mens Shiloh Keo, et femterundevalg sidste år, agerer backup for Quin.

 

Special teams:

Ny kicker i Houston er veteranen Shayne Graham. Graham har kun set begrænset spilletid i andre kickers fravær de seneste år – 12 af 12 i ni kampe for Patriots i 2010, 6 af 7 i tre kampe for Ravens sidste år. Graham er den fjerdemest præcise kicker i NFL-historien, men han er efterhånden også begrænset til forsøg indenfor 50 yards. Siden 2008 har han kun forsøgt fire forsøg fra 50+ (ramt på 2) – alle fire i 2009.

 

Punter Donnie Jones er ligeledes ny i klubben. Efter nogle stærke sæsoner for Rams tidligere i karrieren, rangerede han i den dårligste halvdel af ligaen sidste år med 44,3 yards pr. punt – og hans nettosnit på 37,0 rangerede tæt på bunden i ligaen. Det snit blev dog ikke hjulpet på vej af at Rams tillod to touchdowns på punt returns.

 

Den lille Trindon Holliday er ny returner efter Jacoby Jones’ skifte til Baltimore Ravens, og Holliday viste glimrende takter i preseason med et touchdown efter både kickoff og punt. Keshawn Martin var anset for en glimrende returner i årets draft, men er som udgangspunkt kun aflastning for Holliday.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Dolphins

Week 2: @ Jaguars

Week 3: @ Broncos

Week 4: vs. Titans

Week 5: @ Jets (MNF)

Week 6: vs. Packers (SNF)

Week 7: vs. Ravens

Week 8: Bye

Week 9: vs. Bills

Week 10: @ Bears

Week 11: vs. Jaguars

Week 12: @ Lions (Thanksgiving)

Week 13: @ Titans

Week 14: @ Patriots (MNF)

Week 15: vs. Colts

Week 16: vs. Vikings

Week 17: @ Colts

 

Do-or-die player: OT Derek Newton

Breakout player: TE Garrett Graham

Rookie impact: OLB Whitney Mercilus

 

Konklusion:

De forsvarende AFC South-mestre er klare kandidater til at genvinde titlen i divisionen, men spørgsmålet er om dét i sig selv er nok for Houston. Så langt som holdet nåede sidste år med T.J. Yates under center kan forventningerne til endnu et dybt playoff-run snildt være til stede, nu hvor holdet har Schaub tilbage – og forhåbentlig kan se frem til fuld deltagelse fra Andre Johnson. Mario Williams’ exit fra forsvaret er et slag, uanset hvordan man vender og drejer det, men Texans har gjort hvad de kan for at kompensere for det, og i sidste ende bør det ikke påvirke holdet alt for meget.

 

Divisionen bør være stærkere end den var sidste år, og det er ikke nødvendigvis en fordel at tre af kampene mod Titans og Colts (udekampen mod Titans, begge kampe mod Colts) falder i de sidste fem uger af sæsonen, hvor Jake Locker og Andrew Luck har haft det meste af en sæson til at vænne sig til ét at være starter i NFL – det kan gøre kampene sværere end tidligt på sæsonen. Kampprogrammet byder på AFC East og NFC North, og mens det betyder kampe mod hold som Packers og Patriots, er det også ensbetydende med nogle mere overkommelige modstandere, i form af bl.a. Vikings og Dolphins. Som divisionsvinder kan det ikke undgås at få et svært kampprogram, men overordnet set ser programmet ikke så slemt ud som man kunne formode.

 

Vores bud på Texans' record i år:

Jesper: 12-4

Jonathan 12-4

Peter: 12-4

Henrik: 10-6

Analyser af de andre hold i AFC South

Indianapolis Colts
Jacksonville Jaguars
Tennessee Titans