Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Syv år i træk med flere nederlag end sejre er to år i træk nu blevet fulgt op med 8-8-sæsoner i Oakland. Bedre end en tredjeplads i AFC West har holdet dog ikke kunnet præstere trods fremgangen. 2012-sæsonen byder nok engang på en ny begyndelse i Oakland, men i modsætning til de tidligere genopbygninger af holdet, ligner det at der rent faktisk er en plan i denne ombæring – en plan, som ikke indebærer det mangeårige motto ”Just win, baby”.

 

NFL blev ramt af et chok, da Oakland Raiders’ ejer Al Davis døde i oktober sidste år. Davis, en enehersker i Oakland, der gennem de sidste mange år af sit liv havde taget flere kontroversielle beslutninger omkring sit mandskab – fem forskellige head coaches mellem 2004 og 2011, foruden opsigtsvækkende draftvalg, kontraktforlængelser og free agent-signings – er væk og en ny æra er blevet indledt.

 

Store udskiftninger gennem hele organisationen – fra front office over trænerstab til spillertruppen – er blevet foretaget, og et nyt Oakland Raiders er under opbygning. Head coach Hue Jackson, der indtog en defacto general manager-rolle ovenpå Davis’ død, og manøvrerede den opsigtsvækkende Carson Palmer-trade med Bengals, var ikke indstillet på at se sin magtrolle reduceret, og det førte til en fyring fra holdets nye general manager Reggie McKenzie (der spillede linebacker hos Raiders i midt 80erne, da de holdt til i Los Angeles), der er kommet til fra Green Bay Packers, og har fået til opgave at bygge et nyt – og betydeligt mere disciplineret (Raiders har ført NFL i penalties de seneste to år og været i top 3 de seneste fem) – mandskab op.

 

Jacksons exit var nødvendigt for harmonien, men for Raiders’ offensive succes her og nu, er det nok et slag. Jackson er en innovativ coach, der formår at skabe gode matchups og produktion for sine spillere. Ny mand med ansvaret for angrebet er Greg Knapp, der også stod i spidsen for Raiders’ angreb i 2007-2008, inden en ét-årig tjans i samme job hos Seahawks blev fulgt op af to sæsoner hos Houston Texans som quarterbacks-coach. Mens Knapp havde succes i jobbet som offensiv koordinator hos Atlanta Falcons fra 2004 til 2006 – med Michael Vick som quarterback – så må hans succes siden da siges at have været begrænset, om end han fortjener kredit for hvad han udrettede med T.J. Yates hos Texans sidste år.

 

Under center vil Carson Palmer fortsat være at finde. Palmer, der efter et holdout hos Bengals blev tradet til Oakland i oktober, ti dage efter Al Davis’ død, blev straks kastet for løverne, og efter en forfærdelig debut (8/21-116yds-3ints) efter at have indtaget banen i anden halvleg i et 0-28-nederlag til Chiefs, fik Palmer rettet lidt op på skuden, og kastede 13 touchdowns mod 13 interceptions i de sidste ni kampe (syv af disse over to kampe, hjemme mod Broncos i første kamp som starter samt ude mod Packers).

 

Trods et nyt system under Greg Knapp, har Palmer haft en hel offseason til at komme ind i det, og efter at have vist bedre armstyrke end ventet sidste år, er der håb for at han kan sammensætte en pæn sæson. Palmer lider dog lidt under at Knapp har tradition for at køre et system hvor quarterbacken skal ud at løbe, og det er så langt fra hér Palmer har sin styrke.

 

Al Davis’ regime har dog sikret at Palmer har en mængde af lynhurtige spillere at kaste bolden til, og flere af disse har også allerede vist gode takter. Det yderst kontroversielle førsterundevalg fra 2009, Darrius Heyward-Bey, havde flere gode kampe i 2011 (om end hans vane med at tabe bolde stadig var et problem – dog ikke i samme omfang som i de første år) starter på den ene side med den ekstremt eksplosive Denarius Moore modsat. Det er en talentfuld, men ikke voldsomt rutineret, duo – og det samme gælder for resten af receivergruppen. Jacoby Ford, der har imponeret både som receiver og returner i sine første to sæsoner, samt rookie Juron Criner og undrafted free agent Rod Streeter, udgør dybden. Der er grund til at være bekymret over dybden, for bliver starterne ramt af skader begynder det hurtigt at se sort ud. Heyward-Bey (975 yards i 2011) og Moore er kandidater til at bryde 1000-yard grænsen i denne sæson, hvis de holder sig fri af skader, og især Moore er af mange eksperter spået et stort gennembrud i denne sæson, hvor han kan etablere sig som det klare førstevalg i kastespillet.

 

Det er næppe fra tight end-positionen at Moore, eller Heyward-Bey, skal føle sig presset af spillere, der kan tage targets fra dem. Zach Miller forsvandt i free agency forud for sidste sæson og i denne offseason er Kevin Boss forsvundet, og det efterlader en uimponerende gruppe, hvor Brandon Myers – der blot snittede ét catch pr. kamp sidste år (16 for sæsonen, 7 i 7 kampe som starter) – er førstevalg. David Ausberry, en konverteret receiver, kan blive det farligste våben i kastespillet, men viste ikke meget sidste år, og kan også lide under det faktum, at Raiders ventes at være et mere løbeorienteret mandskab under Greg Knapp.

 

I sin fjerde sæson i ligaen startede running back Darren McFadden stærkt ud i 2011 – 393 rushing yards og 84 receiving yards i de første tre kampe, hvor han skaffede mindst 143 offensive yards i alle kampe, og noterede sig for samlet fire touchdowns – og gav forhåbninger om en flot opfølgning på 2010-sæsonen, der blev gennemført med 1157 rushing yards og 507 receiving yards. Sæsonen sluttede dog i syvende spillerunde, da han pådrog sig en Lisfranc-fraktur. Skader har været et generelt problem for den talentfulde running back, der endnu til gode at spille samtlige 16 kampe i en regulær sæson. Det er McFadden opsat på at ændre i år, og for Raiders’ skyld må man håbe at det lykkes.

 

Michael Bush, der overtog starterjobbet i McFaddens fravær, er således væk, og selvom Mike Goodson, der er kommet til fra Raiders, har startererfaring, er det en nedgradering fra Bush – samtidig med at Goodson sluttede sidste sæson på injured reserve og ikke har haft et carry i NFL siden 2010-sæsonen (i de fire kampe han kom i aktion i sidste år greb han én bold). Den lynhurtige Taiwan Jones, der kæmpede med skader i store dele af sin collegekarriere hos Eastern Washington, missede flere kampe i sin rookiesæson pga. en skade, og det er altså en generel bekymring til denne sæson; en skadesplaget starter, og to reserver, der begge var ramt af skader sidste år. Til at blokere for sig har spillerne Marcel Reece – Reece har dog sine styrker stort set alle andre steder end som run blocker; han griber bolden godt, løber bolden godt og er solid i pass protection.

 

Den offensive linje har ligeledes gennemgået en ændring til denne sæson. Startende center Samson Satele forsvandt i free agency og det samme gjorde offensive tackle Stephon Heyer, der dog ikke var udset som starter. Satele har været en undervurderet spiller i undertegnedes optik, men voldsomt overraskende er det dog ikke – Raiders draftede Stefen Wisniewski i anden runde af 2011-draften, og efter at have tilbragt sin rookiesæson på left guard (med tre startede kampe som center), er han nu klar til at rykke ind i midten, til den position han blev valgt til. Wisniewskis plads på left guard overtages af Cooper Carlisle, der sidste år bemandede positionen på højre side af linjen, og generelt har haft en del problemer de sidste par sæsoner – det ligner altså et svagt punkt på linjen.

 

På right guard har Greg Knapp fået Mike Brisiel med sig fra Houston Texans, der lod ham gå i free agency – Brisiel var en del af ligaens måske bedste offensive linje sidste år, men det er værd at bemærke at han var ét af de to svageste led i kæden. På ydersiden af linjen vil Khalif Barnes atter bemande højresiden – ligesom de øvrige spillere er det dog som run blocker han har haft størst problemer, hvilket ikke just er det mest opløftende tegn for et mandskab, der ventes at ville løbe bolden. Efter fuldstændig håbløst at have været prøvet af som center i sin rookiesæson og siden have haft problemer på left tackle havde Jared Veldheer en fin sæson på left tackle sidste år, hvor han bl.a. var én af kun to left tackles til at holde Vikings’ Jared Allen væk fra quarterbacken (hverken et sack eller et hit tilladt – Veldheer tillod dog et enkelt pressure). Ustabilitet var fortsat et problem, men når Veldheer spillede godt var han glimrende, og med mere rutine er der bestemt mulighed for fremgang. Rookie Tony Bergstrom og sidste års tredjerundevalg Joseph Barksdals ligner nogle af de vigtigste reserver, hhv. ind- og udvendigt.

 

Forsvaret:

Mens angrebet umiddelbart ser lidt svækket ud med Hue Jacksons exit er der begrundet håb om et forstærket forsvar. Defensive coordinator Chuck Bresnahan fik ikke forlænget sin aftale med klubben og head coach Dennis Allen kommer med en defensiv baggrund, om end hans sæson som defensive coordinator hos Broncos sidste år er den eneste i karrieren – Jason Carver, der sidste år var bestred posten hos Stanford University, efter at have overtaget den fra 49ers’ nuværende koordinator Vic Fangio, har den officielle titel som defensive coordinator, men Allens fingeraftryk bør alligevel kunne ses på et forsvar, der sidste år rangerede som nummer 29 i ligaen målt i yards pr. kamp.

 

Ikke mindst løbeforsvaret, der tillod 5,1 yards pr. carry, var årsag til dybe panderynker. Det var det højeste tilladte snit i ligaen, og for andet år i træk kan jeg i en sæsonoptakt påpege ironien i at Raiders’ defensive spillere gjorde det overvejende godt mod løbet – der var indtil flere stærke run stoppers på den defensive linje, og heller ikke i linebackerkæden faldt nogen igennem – men ikke desto mindre præsterede et skidt løbeforsvar. Og problemet er det samme som jeg kunne gøre opmærksom på sidste år; når det gik galt, gik det helt galt. 24 tilladte løb for 20+ yards (kun overgået af Buccaneers’ 28) og 5 tilladte løb for 40+ (kun overgået af Rams’ 40+).

 

En mere disciplineret defensiv bør kunne rette op på den statistik, og Allens forsvar hos Broncos tillod blot 14 løb for 20+ yards og 1 for 40+ i sidste sæson samt 4,1 yards pr. carry – efter at have været ét af ligaens allerdårligste året forinden – så der er grobund for lidt optimisme.

 

Den defensive front bemandes igen i midten af Richard Seymour, der leverede en overordnet set flot sæson, men især i første halvsæson var næsten ustoppelig (hvilket gav ham en plads på mit Midseason All-Pro-mandskab). Ved Seymours side er det Tommy Kelly, der tog et lille skridt tilbage i 2011 – og ligesom Seymour var han klart bedre i første halvsæson. Desmond Bryant så masser af spilletid på defensive end sidste år med 10 starter, og gjorde især god figur mod løbet, men han vil formentlig være bedst tjent med en rolle indvendigt på linjen, hvor han kan aflaste starterne. Med store John Henderson væk kan Bryants er sjetterundevalget i årets draft, Christo Bilukidi, kandidat til spilletid, om end han umiddelbart har været vurderet som et udviklingsprojekt.

 

På ydersiden af linjen er dybden blevet svækket med afskeden til såvel Jarvis Moss som Trevor Scott, mens Dave Tollefson er kommet til fra Giants. Tollefson var primært backup hos Super Bowl-mestrene sidste år, men fik dog to kampe fra start og noterede sig samlet for fem sacks. Tollefson er dog også primært hentet til Raiders til en reserverolle. Starterpladserne på ydersiden besiddes nemlig ganske solidt af Lamarr Houston, der leverede en rigtig stærk sæson i 2011, og Matt Shaughnessy, der fik ødelagt sin sæson sidste år af en skulderskade. Shaughnessy havde et lovende 2010, men nåede altså blot i aktion i tre kampe sidste år inden sæsonen var slut. En af bekymringerne for Dennis Allen er at hverken Houston eller Shaughnessy endnu for alvor har vist sig i stand til at nå ind til quarterbacken. Houston præsterede dog 27 pressures i sidste sæson, men det blev kombineret med kun syv gange han fik ram på quarterbacken (enten med et hit eller et sack). Tollefson vil sammen med Desmond Bryant formentlig være de primære reserver på ydersiden sammen med rookie Jack Crawford, og Dennis Allen har brug for at en spiller – helst én af starterne – sætter sig igennem fra ydersiden som en konstant pass rush-trussel.

 

Det skyldes ikke mindst at outside linebacker Kamerion Wimbley har forladt klubben i denne offseason. Wimbley, der havde en flot sæson som strong side linebacker (og ville have kunnet bruges på nogenlunde samme måde som Allen brugte Von Miller hos Broncos sidste år), har længe været Raiders’ farligste trussel fra ydersiden af forsvaret, og med ham væk skal en anden spiller altså træde i karakter. Wimbleys plads på ydersiden overtages af Philip Wheeler, der er kommet til i free agency fra Colts – han er dog på ingen måde samme trussel som pass rusher som Wimbley (han er faktisk overhovedet ikke en pass rush-trussel – han har ikke rushet quarterbacken mere end 17 gange i én sæson i sine fire år i ligaen), men har dog i al stilfærdighed gjort god figur i løbespillet, og Allen ventes at bruge ham som run stopper.

 

Raiders’ førsterundevalg i 2010-draften, Rolando McClain, leverede en god sæson sidste år – i sin anden i ligaen – hvor han også viste sig som en trussel som blitzer. Han er stærk mod løbet, men har i begge sine år i ligaen vist problemer i opdækning. Meldingerne fra Oakland går på at holdet ikke har været helt tilfreds med hans spil på banen hidtil og at han derfor skal vise noget i år, og med problemerne udenfor banen skal han præstere i denne sæson. Skulle han ikke stå til rådighed i løbet af sæsonen vil Travis Goethel, der blot har spillet 90 snaps i sine to sæsoner i ligaen – alle i 2010, mens han sad ude i hele 2011 med en skade – formentlig overtage jobbet i midten. Aaron Curry, der aldrig slog igennem efter at være blevet valgt med fjerdevalget i 2009-draften af Seahawks, rettede lidt op på skuden i Oakland sidste år, og ligner starteren på den sidste plads i linebackerkæden. Han har dog siddet ude i en stor del af training camp med en knæskade, hvilket har givet rookie Miles Burris masser af træningstid på positionen. Foruden Wimbley er reserverne Darryl Blackstock og Quentin Groves begge væk til denne sæson. At to rookies valgt på tredjedagen (foruden Burris er der syvenderundevalget Nathan Stupar) er de primære backups vidner lidt om at dybden er en bekymring i kæden.

 

Den bageste enhed har sammen med pass rushet været den største grund til bekymring i denne offseason. Raiders har taget en lidt overraskende konsekvens af det – og smidt alle cornerbacks på porten og hentet seks nye ind. Ind er kommet Ron Bartell, der pga. en nakkeskade stort set ikke kom i aktion for Rams sidste år, samt Shawntae Spencer, der var det måske svageste led på 49ers’ forsvar i 2010 og blot marginalspiller for Raiders’ lokalrivaler sidste år. Bartell er ingenlunde en ball-hawk, men har dog vist sig i stand til at dække de bedste receivers. Joselio Hanson, der er en naturlig nickelback ligner et solidt pickup, mens Patt Lee, Phillip Adams og Coye Francies ligner anstændig dybde.

 

Free safety Michael Huff har aldrig formået at leve op til sit tidlige draftvalg, men går alligevel ind til sin syvende sæson hos Raiders i år, og selvom han ikke gør det helt store væsen af sig, er han en ganske solid spiller, der får gjort sit job. Ved hans side er Tyvon Branch en stærk run stopper, der ventes at få en større rolle i denne sæson. Branch modtog Raiders’ franchise tag i år og nåede efter længere tids kamp til enighed med holdet om en længerevarende aftale. Bag de to er Matt Giordano og Mike Mitchell anstændige backups, der dog næppe skal ud og starte for mange kampe for holdet – om end Allen har været ude og rose Mitchells præstation i training camp.

 

Special teams:

Mens der er spørgsmålstegn på både angreb og forsvar, er der næppe grund til bekymring på special teams, hvor få hold er bedre besat end Raiders. Kicker Sebastian Janikowski har ligaens vel nok stærkeste ben – og er kandidat til en dag at tage NFL-rekorden for det længste field goal for sig selv (han deler den i øjeblikket). Han har fået chancen flere gange (og ramt opstanderen på ét af forsøgene), og har over de seneste fem år ramt på 26 af 43 forsøg fra mindst 50 yards ude (og mens mange andre kickers forsøg fra 50+ vil være i starten af 50’erne, så er mange af Janikowskis forsøg altså fra 55+). I sidste sæson ramte ”Seabass” på 31 af 35 forsøg – men 24 af 25 indenfor 50 yards – og valgt til sin første Pro Bowl og All-Pro (2nd team).

 

Punter Shane Lechler, 7-dobbelt Pro Bowler, og 9-dobbelt All-Pro (2nd team sidste år), har kæmpet med en knæskade i offsesason, men er klar til sæsonstart og bør atter være garant for kvalitetsspil fra positionen.

 

Al Davis’ regime har sikret at Raiders har masser af lynhurtige spillere, der kan bidrage som returners, og Jacoby Ford er umiddelbart favoritten til igen i år at håndtere kick returns, hvor han i to sæsoner har scoret fire touchdowns. Denarius Moore ventes at fortsætte som punt returner, hvor han snittede 8.8 yards pr. return på 24 forsøg sidste år.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Chargers (MNF)

Week 2: @ Dolphins

Week 3: vs. Steelers

Week 4: @ Broncos

Week 5: Bye

Week 6: @ Falcons

Week 7: vs. Jaguars

Week 8: @ Chiefs

Week 9: vs. Buccaneers

Week 10: @ Ravens

Week 11: vs. Saints

Week 12: @ Bengals

Week 13: vs. Browns

Week 14: vs. Broncos (TNF)

Week 15: vs. Chiefs

Week 16: @ Panthers

Week 17: @ Chargers

 

Do-or-die player: QB Carson Palmer

Breakout player: WR Denarius Moore

Rookie impact: OLB Miles Burris

 

Konklusion:

År 1 efter Al Davis. Årets draft gav ikke Raiders mange chancer for at lukke nogle af hullerne på holdet, efter Al Davis og Hue Jackson havde smidt både første-, andet- og tredjerundevalget afsted. Det efterlader et Raiders-mandskab, der mest af alt ser ud til at være under genopbygning. Talentmassen er der ingen tvivl om på offensiven og det defensive front seven ser også på papiret ganske solidt ud, men dybden er kritisk stort set overalt på holdet, og Raiders ser meget sårbare ud overfor skader.

 

Kampprogrammet byder på to divisionsopgør i de første fire uger, foruden en svær hjemmekamp mod Steelers og en udekamp mod Dolphins. Efter bye week følger nogenlunde overkommelige hjemmekampe mod Jaguars og Buccaneers, inden tre svære uge fra Week 10-12. Herfra er hjemmekampen mod Browns letteste opgør, mens to hjemmekampe indenfor divisionen kan være svære at spå om – ude mod Panthers og Chargers i de to sidste uger ligner nederlag, men en enkelt sejr skal ikke udelukkes her.

 

To år i træk er Raiders gået 8-8, men jeg er personligt ikke solgt på at de kommer i nærheden af at gentage det i år. Fraværet af Hue Jackson kan koste point på angrebet og det opvejes ikke nødvendigvis af tilgangen af Dennis Allen på forsvaret. Der er umiddelbart upside til 8-9 sejre på holdet, men spørgsmålet omkring pass rush og opdækning fra cornerbacks på forscaret kombineret med min formodning om et mindre produktivt angreb og den manglende dybde gør at jeg har svært ved at se dem nå så højt i år.

 

Vores bud på Raiders' record i år:

Jesper: 7-9

Henrik: 6-10

Peter: 5-11

Jonathan: 4-12

Analyser af de andre hold i AFC West

Denver Broncos
Kansas City Chiefs
San Diego Chargers