NFC East » Philadelphia Eagles
Philadelphia Eagles, analyse
Af Henrik Hansen
Angrebet:
For tredje år i træk går Michael Vick ind til sæsonen som Philadelphias startende quarterback. Det er endnu ikke lykkedes ham at spille alle kampe i de foregående tre sæsoner han har været i klubben, og i sidste sæson gik han endda også ned i niveau. Han kastede ganske vist for 3.303 yards (godt 300 mere end sæsonen før), men hans completionprocent faldt til 59,8. Han kastede også kun 18 touchdowns mod 14 interceptions, samtidig med at han kun løb for 589 yards og et touchdown. Det skal dog siges, at han gjorde det på en kamp mere end sæsonen før. Det er stadig flotte statistikker, og der er ingen tvivl om, at Vick stadig kan føre Eagles til store bedrifter, hvis han kan holde sig skadesfri og ramme et konstant højt niveau. At hans rushing-statistikker gik ned i sidste sæson kan også være et tegn på, at han er begyndt at passe mere på sig selv. Han er ikke en ret stor quarterback, så selvom det er hans spillestil at løbe meget og i det hele taget bevæge sig i områder, hvis der er en sandsynlighed for, at han vil blive ramt, så kan det måske være klogt, hvis han skruer lidt ned for sit højt anlagte spil og begynder at beskytte sig selv lidt bedre. Vick har op til sæsonen døjet med en småskade i ribbenene, men der burde ikke være nogen risiko for, at han ikke bliver klar til sæsonstarten. Hvis han dog ikke gør det, eller skulle han blive skadet i løbet af sæsonen, står rookien Nick Foles klar i kulissen. Foles har spillet rigtig godt i preseason-kampene, og han vil formentlig godt kunne tage over i en kortere periode, hvis det bliver påkrævet.
I lang tid har wide receiver DeSean Jackson klaget over sin kontrakt, så tidligere på året besluttede Eagles sig endelig til, at de ville honorere Jacksons fine spil indtil nu. Til trods for sin utilfredshed greb Jacksons stadig 58 bolde for 961 yards og fire touchdowns i sidste sæson. Han gik endda glik af en kamp, og havde han spillet den er det ikke usandsynligt, at han kunne have nået sin fjerde 1000-yard-sæson i træk. Jeremy Maclin missede to kampe på grund af en forstrækning i skulderen. Alligevel nåede han at hive 63 bolde ind for 859 yards og fem touchdowns. Maclin er ved at manifistere sig som holdets bedste receiver. Altid solide Jason Avant bakker dem op, efter endnu en god sæson fra ham med 52 catches for 679 yards og et touchdown. Det er faktisk ganske pæne statistikker, når der tænkes på, at Eagles på næsten hvert spil ønsker at få bolden i hænderne på Jackson eller Maclin. Tredjeårsspiller Riley Cooper fik øget spilletid i sidste sæson, og den brugte han ganske glimrende til at gribe 16 bolde for 315 yards og et touchdown. Selvom det ikke lyder af meget, er det et ganske kraftigt fremskridt for Cooper, og han kan få en endnu mere udvidet rolle i denne sæson.
Brent Celek har i flere år været en yderst solid tight end for Eagles. Således også i sidste sæson, hvor han greb 62 bolde for 811 yards og fem touchdowns. I sidste sæson fik han dels følgeskab, dels konkurrence på banen fra Clay Harbor, en anden tight end. Harbor greb 13 bolde for 163 yards og et touchdown, og selvom Harbor primært blev brugt sammen med Celek eller som en slags overraskelsesmoment, kan han godt få en lidt større rolle i denne sæson.
LeSean McCoy har med sine præstationer i de to seneste sæsoner sat en tyk streg under, at han er den altoverskyggende running back-stjerne i Philadelphia. I sidste sæson formåede han at løbe imponerende 1.309 yards med et snit på 4.8 yards pr. carry. Han scorede hele 17 touchdowns. Derudover greb han 48 bolde for 315 yards og yderligere tre touchdowns. Han blev tidligere på året belønnet med en ny stor kontrakt. Dion Lewis blev i sin første sæson udelukkende brugt som change of pace-back, og nåede dog op på respektable 102 yards på 23 forsøg (4.4 yards i snit) med et enkelt touchdown til følge. De to rookies, Bryce Brown og Chris Polk, runder running back-gruppen af. Så god som McCoy er blevet, ville det være en stor overraskelse, hvis nogen anden running back får bare i nærheden af halvt så meget spilletid som McCoy.
Den offensive linje har måttet lave en kæmpe ændring op til denne sæson. Det drejer sig om sidste sæsons meget stærke left tackle, Jason Peters, der to gange i denne offseason har revet sin akillessene over, og derfor må sidde på skadeslisten hele sæsonen. Egentlig hentede man derfor Demetress Bell i free agency som erstatning, men han er simpelthen blevet overgået i training camp af King Dunlap, der dermed starter på left tackle. De andre fire positioner er identiske med dem, der sluttede sidste sæson, og det er noget nyt efter en massiv udskiftning før sidste sæson, hvor hele tre spillere blev flyttet rundt indtil kort før sæsonstart. Alligevel sluttede Philadelphias offensive linje som den 11. bedste i NFL. I snit løb running backs for 5.1 yards bag dem, mens de 32 opgivne sacks var alt for mange. Ved siden af Dunlap kommer Evan Mathis til at spille. Han spillede rigtig godt i sidste sæson og var en stor årsag til dels linjens succes i run blocking, dels McCoys personlige succes.
I midten spiller Jason Kelce for andet år i træk, selvom han kun er i sin netop anden sæson i NFL. Kelce har op til denne sæson fået udvidet ansvarsområde, så han nu i fællesskab med Vick skal læse forsvaret og kalde blokeringsopgaver for resten af den offensive linje. Danny Watkins blev valgt i første runde af sit års draft, men den tidligere brandmand havde det svært op til sæsonen. Derfor startede Kyle DeVan på right guard, men eftersom han rent ud sagt ikke er ret god, blev han efter fire kampe afløst af Watkins i startopstillingen, og Watkins startede så de resterende tolv kampe. Han blev bedre som sæsonen skred frem, og er nu at regne som en sikker starter på right guard. Todd Herremens har efterhånden spillet alle positioner bortset fra center på den offensive linje. I sidste sæson blev han rykket til right tacke og gjorde det ganske udmærket. Derfor får han lov til at beholde pladsen. Dybden er ikke imponerende, for udover Bell består den af de to rookies Dallas Reynolds og Dennis Kelly. Det kan sådan set være godt nok, for begge har gjort det godt i optakten, men der er ikke rigtig andre oplagte muligheder end dem, så de skal nødvendigvis præstere, hvis deres nummer bliver kaldt.
Forsvaret:
Eagles spillede rigtig godt mod slutningen af sidste sæsons grundspil og var faktisk lige ved at tage en slutspilsplads. Mens deres angreb spillede virkelig godt og deres kasteangreb var hæderligt, kostede deres løbeangreb dem konstant. Det har de prøvet at rette op på frem mod næste sæson. Mike Patterson startede i sidste sæson på defensive tackle. Det kan man mene meget om, men faktum er, at han i løbet af training camp pludselig faldt om og efterfølgende blev diagnosticeret med en hjerneskade. Han blev opereret for det, og kom på mirakuløs vis tilbage. Han startede 15 kampe, men gjorde ikke det store væsen af sig. Man kan selvfølgelig kun gisne om hvorfor. For lige at stramme historien lidt op, blev det lige inden training camp konstateret, at hans sår efter operationen endnu ikke var helet. Derfor blev han sat på den såkaldte non-football illness-list, der afslutter hans sæson. Man skal bare lige huske på, at han altså spillede næsten hele sidste sæson med et mere eller mindre åbent sår ind til hjernen. Cullen Jenkins startede alle 16 kampe i sidste sæson, men havde en sæson, der gik lidt op og ned. De 40 tacklinger og 5,5 sacks er godkendt for en defensive tackle, men fem af de sacks kom i de første fem kampe. Resten af tiden var han bare udmærket. Derek Landri startede ingen kampe for Eagles i sidste sæson, men fik alligevel masser af spilletid som rotationsspiller. Faktisk blev han fyret inden sæsonen, men da Antonio Dixon blev skadet for sæsonen, hentede holdet Landri tilbage. Han registrerede ganske vist kun 21 tacklinger og to sacks, men samtidig var han inde at ramme quarterbacken fem gange og havde 13 quarterback pressures. Det betyder faktisk, at han noterede sig for en quarterback pressure hvert 9,5 snaps han spillede. Det er planen, at Landri starter sæsonen ved siden af Jenkins, men det kan hurtigt ændre sig. Det kan det, fordi Eagles brugte deres første valg i årets draft på Fletcher Cox. Han er nærmest skræddersyet til Philadelphias ultra-aggressive defensive line-system. Desuden har Landri tidligere vist tegn på, at han ikke kan levere på et højt niveau i alle fire quarters.
På siderne havde Eagles allerede i sidste sæson to ekstremt farlige defensive ends, der excellerede i det wide 9-system, som defensive line-coach Jim Washburn bragte med sig fra Tennessee. Trent Cole har i mange år været holdet bedste pass rusher, men han har også lidt af, at der ikke rigtig har været andre trusler fra den anden side. Det var der i sidste sæson, men det betød så også, at Cole simpelthen ikke kunne nå at forbedre sine statistikker fra de seneste sæsoner. Derfor endte han på 44 tacklinger og 11 sacks, hvilket er nogenlunde det samme som han har ligget på seks sæsoner i træk. Cole har for nyligt beskadiget et led i sin skulder, og det er uvist hvor længe han skal holde sig i ro. Meldingerne går på op til to uger. Truslen fra den modsatte side af Cole kom fra Jason Babin. Efter syv middelmådige sæsoner hos fire forskellige hold, eksploderede Babin pludselig, da han blev sat sammen med Jim Washburn i Tennessee. Det fik Eagles til at hente ham, og han takkede for tilliden med 40 tacklinger, hele 18 sacks (tredjebedst i NFL) og tre forcerede fumbles. Babin missede en måned af sæsonforberedelserne med en lægskade, men er nu tilbage og går direkte ind i startopstillingen. Brandon Graham blev valgt i første runde af 2010-draften, men formåede ikke at leve op til forventninger i sin rookie-sæson. I slutningen af den sæson pådrog han sig samtidig en alvorlig korsbåndsskade, der ødelagde hele hans anden sæson hos Eagles, selvom han dog spillede i tre kampe. Nu er Graham tilbage for fuld skrue, klar til at vise at der var en grund til, at Eagles valgte at handle op efter ham i draftens første runde. Graham har været fremragende i training camp. Det samme har Philip Hunt, der er i sit andet år hos Eagles, efter at være blevet hentet som den førende pass rusher i CFL (den canadiske pendant til NFL). Hunt var egentlig udset til at skulle kæmpe ualmindelig hårdt for bare at nærme sig truppen, men rigtig godt spil i training camp og specielt preseason-kampene har gjort, at han nu sammen med Graham må betegnes som førstereserver, alt efter hvem af Babin og Cole som har brug for en pause. Veteranen Darryl Tapp og rookien Vinny Curry giver endnu mere dybde til enheden.
Ingen enhed på holdet var i sidste sæson mere tumultarisk end linebackerkæden. Allerede inden sæsonen havde de fleste udpeget enheden til at være det svage punkt, og det brød hurtigt ud i lys lue. Casey Matthews (ja, han er bror til Clay) startede som middle linebacker, men var temmelig dårlig til det (37 tacklinger, et sack) og blev erstattet allerede efter tre kampe. Hans afløser på pladsen var Jamar Chaney, der efter en imponerende rookie-sæson var udset en rolle som strongside linebacker. Det blev hurtigt ødelagt, da han måtte erstatte Matthews, og selvom 92 tacklinger, et sack og tre interceptions lyder helt fint, virkede Chaney ofte forvirret over sin rolle, han spillede slet ikke så hårdt som året før og han var hele tiden ude af position. Akeem Jordan startede flere kampe som strongside linebacker, da Chaney blev flyttet. Jordan gjorde det hæderligt med 40 tacklinger, men har tidligere vist at han kan gøre det endnu bedre. Han starter igen i år, men det er sandsynligt at han bliver roteret flittigt ind og ud af startopstillingen med specielt Chaney. Da Matthews blev fjernet fra middle linebacker-positionen, blev han flyttet ud på weakside linebacker. Ret hurtigt blev han dog totalt overskygget af rookie Brian Rolle, som så startede de resterende 13 kampe på positionen. Rolle var en positiv overraskelse, for selvom han ikke gjorde det fantastisk, spillede han godt med 54 tacklinger, et sack og en forceret fumble. Det er gode tal for en rookie, men alligevel er Rolle nu tilbage som reserve. Nye i linebackerkæden er først og fremmest DeMeco Ryans, som er blevet hentet i en handel med Houston. Siden han kom ind i ligaen i 2006 har Ryans været en af de bedste middle linebackers, men han blev lidt offer for, at Houston for nogle sæsoner siden skiftede til et 3-4-forsvarssystem, og derfor er han nu hos Eagles. Udover systemskiftet var Ryans også hæmmet i sidste sæson af efterveerne fra en skade i akillessenen fra 2010, men det tager normalt et år at komme sig fuldt over, så han burde være tilbage på fuld kraft nu. Den sidste starter bliver rookie Mychal Kendricks, der har været holdets måske bedste spiller i preseason-kampene.
Der var enorme forventninger til secondarien før sidste sæson, efter at Eagles havde hentet de meget dyre herrer Nnamdi Asomugha og Dominique Rodgers-Cromartie. Derudover var profilen Asante Samuel stadig på holdet og safety Nate Allen havde haft en flot rookie-sæson. Det gik dog slet ikke som forventet i starten, hvor Asomugha og Rodgers-Cromartie underpræsterede stort, mens Samuel var sur over, at han bare var blevet sat tilbage i køen af de to nytilkomne. Problemet var blandt andet, at selvom Eagles havde en af ligaens bedste nickelbacks i Joselio Hanson, var de næsten nødt til at bruge alle de tre dyre spillere, simpelthen fordi de både var meget store profiler og fordi de netop var så godt betalte. Ingen af dem er dog dygtige nickelbacks, så når de både underpræsterede og blev udstillet på forkerte positioner, skulle det næsten gå galt. Samtidig havde andenårssafety Kurt Coleman ikke meget startererfaring, så han måtte mere eller mindre lære undervejs i sæsonen. Det blev bedre som sæsonen skred frem, og derfor er der forhåbninger om, at secondarien endelig kan leve op til sit kæmpe potentiale nu.
Desuden er Asante Samuel sendt til Atlanta, så der er ikke længere de samme problemer med hierarkiet. Asomugha har gjort det udmærket i training camp, Rodgers-Cromartie er overraskende nok begyndt at spille mere fysisk, hvilket ellers altid har været det store kritikpunkt ved ham, Kurt Coleman blev kontinuerligt bedre i sidste sæson og Nate Allen kunne godt ligne en fremtidig profil i ligaen. Eagles valgte at lade Joselio Hanson gå i free agency, og det var lidt overraskende, fordi Hanson er en fremragende nickelback, der kunne have frigjort Asomugha og Rodgers-Cromartie til deres mere naturlige positioner på kanterne. Det bliver de nu nok alligevel, for forklaringen på, at Hanson ikke fik forlænget sin kontrakt er sandsynligvis, at rookie Brandon Boykin i training camp har vist, at han har evnerne til at blive en rigtig dygtig nickelback allerede i sin første sæson.
Trænerstaben har store forventninger til andenårsspilleren Curtis Marsh, som sandsynligvis også har været en årsag til, at Samuel blev sendt til Atlanta. Jaiquawn Jarrett blev draftet i anden runde i 2011, men han skuffede i sin første sæson. Han har også været meget op og ned i training camp, så han er nok primært på holdet fordi han var et højt draftvalg, samt at trænerne selvfølgelig håber, at de så rigtigt dengang i draften. Ingredienserne er der altså til, at Eagles kan få en virkelig dygtig secondary i næste sæson, men måske knytter de største forhåbninger sig til Todd Bowles, der er blevet hentet ind som ny defensive backs-coach. Bowles har en alenlang liste over meritter og er en meget anerkendt secondary-coach. Han har bragt et lidt anderledes system med sig, men i training camp har det virket til, at spillerne har taget det godt til sig.
Special teams:
Chas Henry gjorde det mildest talt skidt i sin første sæson som punter med et snit på kun 42.9 yards pr. punt. Bedre gik det ikke for kicker Alex Henery, der ligeledes som rookie kun sparkede for et gennemsnit på 65 yards pr. kickoff. Lidt bedre gik det med field goals, hvor han ramte på 24 af 27 forsøg, inklusiv fem ud af seks på over 40 yards. Punt returner bliver den undraftede rookie wide receiver Damaris Johnson. Johnson har imponeret i training camp og preseason-kampene, og selvom man også skal holde øje med ham som wide receiver, bliver det nok primært som punt returner, hvor han har gjort det virkelig godt, at han får en rolle i år. Rookie Brandon Boykin bliver kickoff returner. I sin college-karriere hos University of Georgia returnerede han fire kickoffs for touchdowns.
Kampprogram:
Week 1: @ Browns
Week 2: vs. Ravens
Week 3: @ Cardinals
Week 4: vs. Giants (SNF)
Week 5: @ Steelers
Week 6: vs. Lions
Week 7: Bye
Week 8: vs. Falcons
Week 9: @ Saints (MNF)
Week 10: vs. Cowboys
Week 11: @ Redskins
Week 12: vs. Cardinals (MNF)
Week 13: @ Cowboys (SNF)
Week 14: @ Buccaneers
Week 15: vs. Bengals (TNF)
Week 16: vs. Redskins
Week 17: @ Giants
Do-or-die player: CB Dominique Rodgers-Cromartie
Breakout player: WR Jeremy Maclin
Rookie impact: DT Fletcher Cox
Konklusion:
Eagles har materialet til at gå rigtig langt i år. Efter at de sidste år byggede et ’dream team’ i free agency, har de i år gået mere stille med dørene og tilføjet få spillere, som de til gengæld virkelig havde brug for. Michael Vick er igen tilbage som quarterback, og med ham ved man aldrig rigtigt, så potentielt kan Eagles ende som NFLs mest eksplosive og farlige angreb. Den offensive linje ser bedre ud end sidste år, men der er spørgsmålstegn omkring left tackle, hvor det er et kæmpe slag, at Jason Peters er gået i stykker for sæsonen. På forsvaret er der stor dybde på den defensive linje. Jason Babin og Trent Cole er uhyggelige i Philadelphias wide 9-system, men backups som Philip Hunt, Brandon Graham og måske Vinny Curry er heller ikke at spøge med.
I midten har Cullen Jenkins formentlig haft rigtig godt af et år i systemet, så han nu kan være klar til at blive den dominerende faktor han blev hentet til at være. Rookie Fletcher Cox er en fremragende type i systemet, og han kan hurtigt komme til at få meget spilletid. Derek Landri er en rigtig god rotationsspiller, men må nok forvente at miste sin starterplads til netop Cox. Linebackerkæden kan blive virkelig god, hvis DeMeco Ryans kan komme tilbage på sit tidligere niveau. Eagles kunne næppe have lavet en større opgradering noget sted på banen, og Ryans er et rigtig spændende valg af dem. Det virker yderst fornuftigt at have sendt Asante Samuel til Atlanta. Ikke bare fordi der er andre spændende spillere, der nu får chancen, men fordi det fastsætter hierarkiet i secondarien, og kan bringe det bedste frem i Asomugha og Rodgers-Cromartie.
Det kan synes som en stor risiko at lade Joselio Hanson gå, så Brandon Boykin skal virkelig spille godt, for at det ikke skal vise sig som en fejl. Todd Bowles kan dog vise sig at gøre alle tvivlsspørgsmål til skamme, for han er en meget dygtig træner, der burde kunne få styr på secondarien efter sidste sæsons problemer. Eagles har mange store stjerner, men i modsætning til sidste sæson har de nu også samlet et mere homogent hold. De kan virkelig presse de andre hold i NFC East, og det ville slet ikke være en overraskelse, hvis de ender med at vinde divisionen.
Vores bud på Eagles' record i år:
Henrik: 13-3
Peter: 11-5
Jesper: 10-6
Jonathan: 10-6
Analyser af de andre hold i NFC East
Tilføj kommentar
Læs kommentarer (0)
Trup-ændringer
| Spillere ind | |
| QB Trent Edwards, ILB DeMeco Ryans | |
| Spillere ud | |
| QB Vince Young, FB Owen Schmitt, WR Steve Smith, OT Winston Justice, C Jamaal Jackson, DE Juqua Parker, DT Trevor Laws, CB Asante Samuel | |






