Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Oftest er 12-4 ikke bare nok til en divisionstitel, men også til en bye week i slutspillet – det var det også for Baltimore Ravens i AFC North i 2011, men for Pittsburgh Steelers blev en indbyrdes 0-2-record mod Ravens afgørende, og sendte Steelers ned på en femteseedning med et besøg hos Broncos i slutspillet. Den på papiret overkommelige kamp udviklede sig dog til et drama, der fandt sin afgørelse på første spil i overtiden, da Tim Tebow fandt Demaryius Thomas for et 80-yard touchdown, der ødelagde Steelers’ drømme om at nå til Super Bowl for andet år i træk.

 

Offseason har været sjældent tumultuøs for et Steelers-hold, der traditionelt har ganske godt styr på egne tropper. Kontraktforhandlinger mellem holdet og Mike Wallace førte til et længere holdout fra sidstnævnte, og Steelers selv forlængede i stedet med Wallaces receiverkollega Antonio Brown og afbrød forhandlingerne med Wallace indtil han meldte sig til training camp.

 

Der er dog også blevet plads til en forlængelse af head coach Mike Tomlins aftale – Tomlin, der har ført Steelers til en 55-25-record i sine fem sæsoner som head coach, med tre sæsoner med mindst 12 sejre, tre divisionstitler, to Super Bowl-optrædener og kun ét misset slutspil, er en uhyre populær skikkelse, der udadtil virker som ”one of the guys” på sidelinjen, men samtidig er en respekteret autoritetsfigur hos holdes.

 

På sidelinjen er der sket lidt udskiftning efter offensive coordiantor Bruce Arians’ exit fra klubben efter han ikke fik forlænget sin kontrakt med udgangen af sidste sæson – ind er kommet Todd Haley, der tidligere har haft stor succes i en tilsvarende rolle hos Arizona Cardinals, inden et knapt så succesfuldt head coach-ophold hos Kansas City Chiefs, der fyrede ham i sidste sæson, og med Haleys ankomst er forventningerne til et særdeles produktivt angreb også steget.

 

Ben Roethlisberger havde en solid 2011-sæson, der dog ikke formåede at nå de forgangne sæsoners niveau. 14 interceptions var det højeste antal siden 2008 (og for 15 kampe mod 16 i ’08), og sæsonen igennem var ”Big Ben” god, men aldrig fantastisk, som man har set ham været det tidligere. Han var plaget af diverse skader og missede en enkelt kamp med en skadet ankel, mens han ligeledes brækkede en tommelfinger i løbet af sæsonen.

 

Tilgangen af Todd Haley bør kunne booste Roethlisbergers produktion, og med en forrygende receivergruppe kan det blive et sjovt år at følge Steelers’ angreb. Efter sit langvarige holdout er Mike Wallace tilbage i truppen, og receiveren, der over de seneste to sæsoner har grebet 132 bolde for 2450 yards og 18 touchdowns, kan blive et kæmpe hit i Haleys system, hvor han spiller den position, som tidligere har bragt Larry Fitzgerald og Dwayne Bowe enorm succes med Haley som play-caller. Det sene fremmøde har dog sat Wallace lidt tilbage og det kan tage noget tid for ham at finde sig til rette i det nye system, hvilket kan komme til at koste i starten af sæsonen.

 

Antonio Brown fik den kontraktforlængelse som Wallace efterspurgte, og selvom Brown havde en glimrende sæson (1108 receiving yards med 2 touchdowns, 1062 return yards  med 1 touchdown), så nød han godt af at Wallaces tilstedeværelse, der gav Brown mand-mod-mand-situationer, mens Wallace tiltrak sig to modstanderes opmærksomhed. Det skal heller ikke overses, at Brown kun startede tre kampe fra start, og først for alvor brød ind på scenen i anden halvdel af sæsonen – i de første seks runder nåede Brown max. 75 yards, mens han i de sidste ti kampe, seks gange krydsede den grænse, og i ni af de ti kampe greb for mindst 59 yards. Brown vil indtage den rolle i angrebet som Anquan Boldin fandt stor succes i under Haley hos Cardinals.

 

Bag de to startere er Emmanuel Sanders et solidt tredjevalg (når han holder sig fri af skader), der har trådt ind på Wallaces plads i training camp, mens veteranen Jerricho Cotchery er solid dybde. Cotcherys har ikke et eksplosivt antrit eller farten til at slippe væk fra modstanderne, men han kan levere vigtige catches, og er samtidig en solid run blocker. Efter Steelers-ikonet Hines Ward har indstillet karrieren må Cotchery, trods sin kun ene sæson i klubben, nu påtage sig en mindre mentorrolle for de unge receivers.

 

Tight end Heath Miller har over de seneste par sæsoner set sin rolle som pass catcher reduceret en smule i takt med at behovet for at holde en ekstra mand inde for at beskytte Ben Roethlisberger har vist sig større og større. Med opgraderinger på den offensive linje til denne sæson er håbet så at Miller igen kan begynde at vise sig i kastespillet, men det kan snildt komme til at tage noget tid før det sker, i hvert fald baseret på dét den offensive linje har vist i optakten. Backup Leonard Pope kender Haleys system indgående efter at have fulgt med Haley fra Cardinals over Chiefs og nu til Steelers, men nogen større rolle skal han næppe gøre sig forhåbninger om at få i kastespillet, hvor han sidste år greb for karrierehøjeste 247 yards. Weslye Saunders, suspenderet i de første fire kampe, er en solid blokeringsspiller, der blot greb fire bolde i sin rookiesæson sidste år.

 

Løbeangrebet giver grund til bekymring forud for starten på sæsonen. Rashard Mendenhall overrev sit korsbånd nytårsdag og ventes ikke i aktion før oktober, og han har historikken imod sig hvis han gør sig forhåbninger om at levere en god sæson ovenpå denne skade – og det er ikke gode nyheder da han går ind til det sidste år i sin rookiekontrakt. Isaac Redman, der viste gode takter sidste år, både som aflastning for Mendenhall og som starter i hans fravær, har kæmpet med smerter i hoften op til sæsonstarten og har sågar udtalt at han tror det kan blive et problem i hele sæsonen. Jonathan Dwyer, der hidtil ikke har fået mange chancer hos Steelers, har haft en god training camp og presse på for carries her i starten af sæsonen som Redmans backup, mens den eksplosive rookie Chris Rainey ventes at se spilletid på kastedowns i en rolle a la Darren Sproles’ hos Saints, og vil både line op som running back og receiver, foruden sin rolle på special teams.

 

At det er en topprioritet at sikre at Ben Roethlisberger kommer til at komme igennem en sæson uden skadesproblemer blev tydeliggjort i årets draft, hvor både første- og andetrundvalget blev brugt på offensive linjemænd, mens et par rutinerede spillere ikke fik forlænget deres ophold. Guard David DeCastro, der har banet vejen for running backs og beskyttet Andrew Luck hos Stanford blev samlet op sent i første runde, mens den store left tackle Mike Adams blev valgt i anden runde. DeCastro indfandt sig hurtigt på den offensive linje, men pådrog sig en korsbåndsskade, der koster ham resten af sæsonen, mens Adams hurtigt fik problemer. Ustabilitet har længe været en bekymring omkring Adams, og hans preseasondebut blev en katastrofe da han tillod 2,5 sacks i løbet af ni snaps mod Eagles og siden udgik med en mindre knæskade. Det har bidraget til at Adams nu er sendt lidt ned på holdets depth chart, mens den mere rutinerede Max Starks atter indtager pladsen på left tackle. Willie Colon, der i 2009 var fremragende på right tackle, men siden blot har spillet én kamp pga. skader, er tilbage og indtager nu pladsen som left guard. Center Maurkice Pouncey er en solid spiller, der dog endnu ikke har spillet op til det ry han har fået rundt omkring i ligaen og i medierne. Den skadede DeCastro afløses af Ramon Foster, mens sidste års andetrundevalg Marcus Gilbert på right tackle runder linjen af. Trai Essex og Doug Legursky giver noget rutineret, om end ikke specielt velspillende, dybde på linjen.

 

Forsvaret:

Under Hall of Famer Dick LeBeaus ledelse har Steelers’ forsvar i årevis tilhørt NFLs elite, og der er ingen grund til at formode at det ændrer sig i 2012. Flere profiler er ganske vist ved at komme lidt op i årene, men Steelers har i årevis leveret nogle gode draftvalg på forsvaret, der har bidraget til at sikre kontinuiteten.

 

I midten af den defensive front har det i årevis været Casey Hampton, der har ageret nose tackle, men efter en korsbånsdoperation er han nu umiddelbart kun backup til Steve McLendon. McLendon, en undrafted free agent i 2009, der tilbragte sin rookiesæson på holdets practice squad, kom ind i ligaen med en vægt på 280 lbs, men har år for år fået lagt nogle pund på og vejer nu ind på 325 lbs. Han leverede fint spil, især mod løbet, i sidste sæson, og ligner umiddelbart starteren i denne sæson, om end han ventes at dele spilletid med Hampton, der primært vil få spilletid på løbedowns, da han intet tilbyder som pass rusher. Rookie Alameda Ta’amu var af mange udset som en arvtager for Hampton, men Steelers har i stedet planer om at træne ham op til en fast backuptjans, og som tredjevalg i midten af linjen vil han næppe se megen spilletid i år.

 

På ydersiden af linjen er Brett ”Fear the Beard” Keisel en uhyre komplet spiller, der både stopper løbet godt, kan lægge pres på quarterbacken og kan droppe effektivt tilbage i opdækning (det sker dog i snit under én gang pr. kamp). Keisel har dog misset fjorten kampe med skader de seneste fire år, hvilket er en lille bekymring. Ziggy Hood på den anden defensive end så mest spilletid af alle mand på linjen sidste år, men efter halvanden sæson som starter er han stadig det svage led, der hverken har et stort impact mod løbet eller som pass rusher. Sidste års førsterundevalg Cameron Heyward viste nogle fine takter som pass rusher sidste år i begrænset spilletid, og efter et år i systemet kan han – især nu hvor han er førstereserve på ydersiden af linjen – se frem til mere tid på banen, og det skal ikke udelukkes at han i løbet af sæsonen vil erstatte Hood på åbenlyse kastedowns. Bag disse tre er der dog ikke meget at komme efter, men det er også kun en bekymring hvis én af dem går ned med en skade.

 

Mens den defensive linje stort set altid har været god, så er det linebackerkæden, der år efter år har været den defensive enhed, der for alvor har gjort en forskel. Indvendigt på linjen er der sagt farvel til veteranen James Farrior, men rutinerede Larry Foote vil overtage pladsen ved siden af Lawrence Timmons og danne en solid duo. På ydersiden har James Harrison de seneste år været en kaosskabende pass rusher, der har voldt den ene left tackle efter den anden problemer. Harrison, 34, har dog kæmpet med knæproblemer og missede fem kampe i sidste sæson – og er efter et mindre indgreb i august tvivlsom til starten af sæsonen (spillemæssigt ventes han uanset hvad at blive begrænset lidt). Hans umiddelbare backup Jason Worilds er blevet opereret for en skade i sit ene håndled, men ventes klar til starten af sæsonen. Bliver han ikke klar vil det betyde at Chris Carter, et femterundevalg sidste år, kan stå med en relativt stor rolle. Carter så kun stærkt begrænset spilletid som rookie, men har ifølge lokale medier haft en god training camp. Der må dog være et fald i kvalitet fra topnavnet til nummer fire i rækken. Nummer to i rækken – starteren på den anden side af banen – Lamarr Woodley noterede sig for ni sacks på trods af at han kun spillede ti kampe pga. skader i sidste sæson; herunder havde han fire kampe i træk med mindst 1,5 sacks inden sin skade. Efter en offseason til at blive helt rask er han klar til igen at volde right tackles rundt omkring i ligaen store problemer.

 

Indvendigt giver det på nuværende tidspunkt skadede 2010-femterundevalg Stevenson Sylvester dybde sammen med Brandon Johnson. Da skaderne ramlede ned over holdets sidste år blev Lawrence Timmons rykket ud på ydersiden, men trænerstaben har slået fast at de ønsker at holde ham indvendigt i år – og selvom han ikke er dårlig på ydersiden, så er Steelers bedre stillet ved at holde ham indvendigt.

 

I det bageste forsvar er Troy Polamalu, NFLs Defensive Player of the Year i 2010, fortsat den store stjerne. Efter at have misset 13 kampe over de seneste to år holdt Polamalu sig fri af skader sidste år, og trods nogle enkelte dårlige kampe undervejs, leverede han igen en stor sæson, og slog fast at han fortsat er ligaens måske bedste safety. En impact-spiller i både opdækning (to interceptions og hele 13 forsvarede kast, fire flere end nogen anden safety; kun fem cornerbacks toppede dette antal), i run support og som pass rusher – Polamalu er den komplette pakke, og holder han sig fri af skader er Steelers allerede nået langt. Ved siden af Polamalu er Ryan Clark en solid spiller, der ikke er ligeså flashy som sin langhårede makker, men gennemgående bare gør sit arbejde – og gør det fint. Pga. en seglcellesygdom spiller Clark ikke i Denvers tynde luft – han fik både sin milt og galdeblære opereret væk efter at have spillet i Denver i 2007; læger har givet ham tilladelse til at spille disse kampe, men Clark og Steelers har valgt at han ikke spiller disse kampe for en sikkerheds skyld. Da Steelers åbner sæsonen i Denver – samme sted de fik afsluttet 2011-sæsonen i slutspillet – vil Clark altså sidde over i sæsonpremieren, og Ryan Mundy vil trække starten i hans sted.

 

På cornerback er Steelers solidt besat på den ene side med Ike Taylor. Taylor havde en op-og-ned sæson sidste år, kulminerende med en horribel slutspilskamp mod Broncos, hvor han var manden der blev brændt af Demaryius Thomas på dennes touchdown på det første spil i overtiden. Blot 41,7% af kastene i Ike Taylors retning i sidste sæson blev completed – af faste startere tillod kun Darrelle Revis en lavere procentdel af kast at nå frem til den ønskede modtager. Taylors sæson blev dog gjort en smule bedre end de tal indikerer – de var også en konsekvens af nogle upræcise quarterbacks (af 56 incompletions var der kun 11 som Taylor enten interceptede eller slog ned). Tredjerundevalget i 2009, Keenan Lewis, vil i år overtage starterjobbet på den anden side af banen fra William Gay, der er skiftet til Cardinals – Lewis har dog blot startet én kamp i sine første tre sæsoner, mod Colts sidste år, og skal forbedre sit spil. Meldingerne går dog på en god training camp, hvor han har udnyttet sin viden om LeBeaus system, og det kan måske hjælpe ham til et gennembrud i år. Bag Taylor og Lewis er sidste års fjerde- hhv. tredjerundevalg Cortez Allen og Curtis Brown, de to primære backups.

 

Special teams:

Kicker Shaun Suisham sparker i svære forhold på Heinz Field, og heri skal naturligvis også findes en del af forklaringen på at han kun ramte på 23 af 31 spark i sidste sæson; men også kun en del – han var 10 af 14 på hjemmebane mod 13 af 17 på udebane, og faktum er i sidste ende at Suisham aldrig har været en af ligaens bedre kickers.

 

Punter Jeremy Kapinos, der kun er en efter NFL-standarder middelmådig spiller på sin position, blev fritstillet kort før sæsonstart og erstattet af rookie Drew Butler.

 

Antonio Brown agerede primær returner af både kickoffs i sidste sæson, men med sin forøgede rolle på angrebet vil der nok blive skruet lidt ned for rollen på special teams. Chris Rainey ventes at blive den primæer returner, mens Brown bakker op på punts og Emmanuel Sanders på kickoffs.

 

Kampprogram:

Week 1: @ Broncos (SNF)

Week 2: vs. Jets

Week 3: @ Raiders

Week 4: Bye

Week 5: vs. Eagles

Week 6: @ Titans (TNF)

Week 7: @ Bengals (SNF)

Week 8: vs. Redskins

Week 9: @ Giants

Week 10: vs. Chiefs (MNF)

Week 11: vs. Ravens (SNF)

Week 12: @ Browns

Week 13: @ Ravens

Week 14: vs. Chargers

Week 15: @ Cowboys

Week 16: vs. Bengals

Week 17: vs. Browns

 

Do-or-die player: RB Rashard Mendenhall

Breakout player: CB Keenan Lewis

Rookie impact: RB/KR Chris Rainey

 

Konklusion:

Efter at have set ærkerivalerne Baltimore Ravens rende med divisionstitlen – og dermed sende Steelers en tur til Denver i Wild Card Weekend fremfor at få en bye week og en hjemmekamp efterfølgende – vil motivationen for at vende tilbage til toppen af AFC North næppe fejle noget i Pittsburgh i denne sæson.

 

Med et nyt offensivt system, Wallaces holdout, de mange spørgsmålstegn på running back-positionen og ligeså omkring den offensive linje er der dog nogle klare bekymringer ved angrebet, der skal overkommes. Defensivt står dybden til outside linebacker til at blive testet fra starten af sæsonen, men selv hvis skaderne rammer hårdt på forsvaret siger logikken at Dick LeBeau er i stand til at finde en løsning på det, så det er næppe hér bekymringen er størst.

 

Sæsonen åbnes med et svært besøg hos Denver, men derfra bløder det lidt op frem mod en tidlig bye week. Efter bye week bliver det dog sværere over de kommende syv uger – en periode, der byder på hele fire Primetime-kampe. De to kampe mod Ravens kommer med blot to ugers mellemrum, og mens Ravens i mellemtiden skal på besøg hos Chargers skal Steelers på en mere overkommelig opgave mod Browns. Chargers og Cowboys følger inden sæsonen lukkes hjemme mod de to divisionsrivaler fra Ohio.

 

Kampprogrammet virker overordnet set ikke som det allerværste med tanke på at det byder på AFC West og NFC East, og den lidt bløde åbning bør i hvert fald sikre minimum en 2-1-record inden bye week, hvorefter der er to uger til – om nødvendigt – at få styr på de offensive bekymringer. Steelers bør i allerhøjeste grad være med i kampen om AFC North – og siden en plads i Super Bowl. Om de når dertil er en anden snak, men holdet er til det.

 

Vores bud på Steelers' record i år:

Peter: 12-4

Henrik: 11-5

Jonathan: 10-6

Jesper: 9-7

Analyser af de andre hold i AFC North

Baltimore Ravens
Cincinnati Bengals
Cleveland Browns