Af Peter Jensen

 

Angrebet:

Ovenpå den flotte 2010-sæson faldt Buccaneers hårdt til jorden i 2011. En fin 4-2-start på sæsonen, med nederlag til de senere slutspilsdeltagere fra Lions og 49ers, gik det grumt nedad bakke resten af vejen, og Buccaneers tabte de sidste ti kampe i sæsonen.

 

Det store flop kostede head coach Raheem Morris jobbet og ny mand i spidsen er Greg Schiano. Schiano var et højst overraskende valg, der har taget springet fra college hos Rutgers, til NFL. Under den disciplinerede Schiano vil Bucs implementere et klart run-first angreb, som han også kørte det hos Rutgers, hvor han bl.a. stod bag udviklingen af Ravens’ running back Ray Rice.

 

Under center er det fortsat Josh Freeman, der er at finde. Freeman tog ligesom det meste af holdet et skridt tilbage i sidste sæon. Efter blot at have kastet seks interceptions i 2010 blev det til hele 22 i sidste sæson, hvor hans touchdownantal samtidig faldt fra 25 til 16. Freeman er uhyre talentfuld, men lokale medier har spekuleret i at trænerstaben og holdets front office ikke er overbevist om at Freemans manglende præcision kan tilrettes.

 

Freeman har dog fået tilføjet et stærkt våben i kastespillet i form af den tidligere Chargers-receiver Vincent Jackson, der fravalgte muligheden for at blive i San Diego, til fordel for Florida. Jackson er det soleklare førstevalg i kastespillet, og har vist ganske god kemi med Freeman gennem preseason. Bag Jackson er Mike Williams et solidt andetvalg, der i en toer-rolle bør kunne spille sig lidt tilbage på sporet efter sidste sæsons svage præstation. Presten Parker, Arrelious Benn og Sammie Stroughter udgør den øvrige dybde, men skal næppe vente megen spilletid i et angreb, der ventes at være særdeles løbeorienteret.

 

Kellen Winslow er fortid på tight end-positionen, og hans erstatning er fundet i form af den tidligere Colts-profil Dallas Clark. Clark har været ramt af flere skader i de seneste år – skader, der har kostet ham 15 kampe i de sensete to sæsoner, hvor det samlet blot er blevet til 699 yards og fem touchdowns i 17 kampe. Clark lignede samtidig en spiller, der havde ramt muren, da han tørnede ud for Colts i sidste sæson, og han havde ukarakteristisk mange drops. Luke Stocker, sidste års fjerderundevalg, så kun begrænset spilletid som rookie, og kæmpede i blokeringsspillet – det samme gjorde Clark dog også hos Colts, og det lover umiddelbart ikke godt i et angreb, hvor løbeanrgebet er omdrejningspunktet, at de to tight ends er særdeles tvivlsomt spillende når de de agerer blokeringsspillere.

 

Buccaneers tradede op i bunden af første runde af årets draft for at vælge running back Doug Martin – en spiller, der som type minder umiskendeligt om Schianos tidligere collegeprofil Ray Rice. Martin er et uhyre spændende talent, der er et glimrende fit i Schianos offensive system, og har potentiale som three-down back. Han løber bolden effektivt, også i short-yardage situationer, og blev allerede fra starten af training camp installeret som third down-back, grundet sine evner i kastespillet, både som pass catcher og blokeringsspiller. Sidste års starter LeGarrette Blount, åbnede preseason stærkt, men blev overstrålet af Martin, der hurtigt skubbede Blount tilbage i en rolle som backup. Blount er uduelig i kastespillet og vil være begrænset til spilletid på tidlige downs, hvis Martin skal have et hvil på sidelinjen. På tredje downs vil så enten Martin atter entrere banen, eller D.J. Ware eller rookie Michael Smith vil indtage banen her. Ware er kommet til efter han kom til overs hos Super Bowl-vinderne fra Giants, og selvom han er et ret middelmådigt talent, så er han en solid third-down back.

 

Den offensive linje sikerde sig en massiv forstærkning i årets free agency, da offensive guard Carl Nicks valgte at skifte tilværelsen hos divisionsrivlaerne New Orleans Saints ud med en hos Buccaneers, hvor han glider direkte ind som left guard. Den hidtidige starter på left guard, Jeremy Zuttah, vil rykke ind på center hvor han oertager fra Jeff Faine, der nu er at finde hos Bengals. På right guard stod Davin Joseph, der længe er blevet grumt overvurderet, til at starte i et system, der passer bedre til hans styrker, men en alvorlig knæskade har sendt ham ud for sæsonen – Ted Larsen, der så skidt ud i begrænset spilletid sidste år, vil overtage starterjobbet. De to tackles, den solide Donald Penn på left tackle og den forfærdelige Jeremy Trueblood på right tackle, runder linjen af. Dybden udgøres af Demar Dotson (der så solid ud i begrænset spilletid i 2011) og Jamon Meredith på ydersiden samt Cody Wallace og Derek Hardman indvendigt på linjen.

 

Forsvaret:

Med 23 sacks var Buccaneers i sidste sæson ligaens suverænt dårligste hold i den kategori, og den tilladte passer rating på 97,2 var fjerdehøjest i ligaen. Overordnet set så det dog ikke så dårligt ud som sack-statistikken indikerer. Problemet var delvist at Bucs ofte kun forsøgte at lægge pres på quarterbacken med de fire forreste. Der var dog også lyspunkter blandt de forreste i den kategori – sidste års førsterundevalg Adrian Clayborn gjorde ganske god figur, og samlede 7,5 sacks, tre forced fumbles, 10 hits og 32 pressures sammen, og gjorde dermed sit til at leve op til det høje valg – mod løbet var hans impact dog i allerhøjeste grad til at overse. På den anden defensive end var Michael Bennett primært en uhyer stærk run stopper, men også som pass rusher gav han prøver på sit talent undervejs i sæsonen. George Johnson, er marginalspiller hidtil, der afsluttede sidste sæson på injured reserve, ligner den primære reserve til de to startere, mens Wallace Gilberry, der er kommet til fra Chiefs og Daniel Te’o-Nesheim, et tredjerundevalg i 2010, der startede karrieren på Eagles’ practice squad, giver mere dybde. Sidste års andetrundevalg, Da’Quan Bowers, åbner sæsonen på PUP-listen, men kan blive en god tilføjelse til truppen hvis han bliver klar til at komme i aktion i år.

 

Indvendigt på linjen er 2010-draftens førsterundevalg Gerald McCoy det store håb. Den talentfulde defensive tackle har leveret flere stærke præstationer når han har været i aktion, men det har han bare været alt for sjældent. McCoy har afsluttet begge sine første sæsoner på injured reserve, og samlet kun været i aktion i 19 kampe, men når han har spillet har han været en mere stabilt spillende defensive tackle end Ndamukong Suh, der blev valgt lige inden ham i 2010-draften. Han har ikke Suhs topniveau, men til gengæld er hans bundniveau højere. Roy Miller ved McCoys side ligner det svageste led på linjen blandt starterne. Gary Gibson, der var ganske velspillende for Rams sidste år, og Corvey Irvin, der blev hentet efter Jaguars fritstillede ham kort før sæsonstart, er de to reserver indvendigt. Kan Roy Miller ikke hæve sit niveau skal det ikke udelukkes at han må se sig overhalet af Gibson.

 

Bag den defensive front er der potentiale for fremgang i denne sæson, takket være tilføjelsen af andetrundevalget Lavonte David på weakside linebacker. David glider direkte ind som starter fra dag 1 og vil fungere som every-down linebacker, og påtage sig det svære job at forsøge at dække spillere som Jimmy Graham og Tony Gonzalez op i denne sæson. Både middle linebacker Mason Foster og strongside linebacker Quincy Black havde forfærdelige sæsoner sidste år, og skal hæve niveauet gevaldigt i denne sæson. Kan den defensive front holde sig fri af skader og levere godt spil bør jobbet dog også blive lettere for linebackerne, og det vil kunne få dem til at se bedre ud. Adam Hayward og Dekoda Watson, der begge i begrænset spilletid undgik at falde helt igennem sidste år, giver dybde i enheden sammen med rookie Najee Goode.

 

Bagtil byder Buccaneers’ forsvar på et nyt look. Veteranen Ronde Barber er konverteret fra cornerback til free safety og vil line op ved siden af Bucs’ førsterundevalg Mark Barron. Den stærke safety blev et hot navn som draften kom nærmere, og Buccaneers slog til og sikrede sig den uhyre talentfulde spiller, der fra dag 1 går ind som starter, og giver forsvaret en playmaker, der både gør det godt i opdækning og mod løbet. Cody Grimm og Ahmad Black, der begge kun så begrænset spilletid sidste år – Grimm pga. en skade, der sendte ham ud for sæsonen i Bucs’ tredjekamp (han havde åbnet sæsonen som starter) – er de primære reserver.

 

Barbers skifte til safety blev hjulpet på vej af at Buccaneers signede cornerback Eric Wright i free agency. Wright blev grumt overbetalt med tanke på at han ikke just har været specielt velspillende de seneste år, men han glider altså ind som starter på den ene side i år. Problembarnet Aqib Talib vil bemande den anden starterplads – Talib var ét af få lyspunkter i Buccaneers’ bageste enheder i sidste sæson, og han har niveauet til på dagen at stoppe nogle af ligaens bedste receivers. Begge har været i problemer udenfor banen i denne offseason, men ser altså ud til at slippe for karantæne. E.J. Biggers, der blev brændt i opdækning gentagne gange som starter sidste år, er den primære reserve, mens sidste års syvenderundevalg Anthony Gaitor og undrafted free agent Leonard Johnson giver yderligere dybde på positionen.

 

Special teams:

Kicker Connor Barth og punter Michael Koenen udgør en solid duo, der begge gjorde det fint i sidste sæson. Barth var skarp på sine field goal-forsøg og ramte på 26 af 28 spark – herunder hele 15 af 17 fra over 40 yards ude (det ene brændte var fra over 50) – for en succesrate på karrierebedste 92,9%. Barth fik forlænget sit ophold i klubben for fire år i offseason ovenpå den gode sæson.

 

Koenen, der kom til fra Falcons inden sidste sæsonm har ikke just ligaens bedste ben, og rangerede midt i ligaen med sine 45,1 yards pr. punt. Bedre så det ud med hans nettosnit på 40,3, der rangerede som nummer 7. Mens længden af Koenens punts ikke altid er optimal, får han som regel tilpas hang time på, til at coverageenheden kan nå ned og stoppe returneren for et begrænset antal yards.

 

Preston Parker står listet som både kick og punt returner. Sidste år delte han tjansen som kick returner med Sammie Stroughter, der står listet bag Parker begge steder. Parker var dog ganske uimponerende med 22,0 yards pr. kick return og 9,0 yards pr. punt return.

 

Kampprogram:

Week 1: vs. Panthers

Week 2: @ Giants

Week 3: @ Cowboys

Week 4: vs. Redskins

Week 5: Bye

Week 6: vs. Chiefs

Week 7: vs. Saints

Week 8: @ Vikings (TNF)

Week 9: @ Raiders

Week 10: vs. Chargers

Week 11: @ Panthers

Week 12: vs. Falcons

Week 13: @ Broncos

Week 14: vs. Eagles

Week 15: @ Saints

Week 16: vs. Rams

Week 17: @ Falcons

 

Do-or-die player: QB Josh Freeman

Breakout player: DT Gerald McCoy

Rookie impact: RB Doug Martin

 

Konklusion:

Det er nye tider hos Buccaneers ovenpå sidste sæsons skuffende afslutning. Der er mange ting at kunne lide ved dét Buccaneers har præsteret i offseason, ikke mindst de tidlige draftvalg, der alle ligner store bidragsydere fra dag 1, men tag ikke fejl: Greg Schiano har en stor opgave foran sig, og det er næppe i år der vil være markante forbedringer at spore – kan man fornemme de er undervejs er Schiano dog allerede kommet langt. De bageste enheder på forsvaret var de store defensive svagheder sidste år, og trods talenttilgang, er der stadig et stykke vej tilbage før forsvaret ligner en stærk enhed. På angrebet ligner Doug Martin og Vincent Jackson solide tilføjelser, men der er fortsat en del spørgsmålstegn ved det meste af angrebet – herunder quarterback Josh Freeman.

 

Kampprogrammet åbner hårdt og brutalt med en svær hjemmekamp mod divisionsrivalerne fra Panthers og efterfølgende besøg hos NFC East-mandskaberne Giants og Cowboys. Tre hjemmekampe i træk, afbrudt af en bye week, giver lidt forhåbninger om sejr, ligesom de to udekampe hos Vikings og Raiders også kan vindes. Sidste del af sæsonen byder bl.a. på besøg fra Chargers og Rams, mens udekampene er mod stærke hold, og her skal Bucs formentlig være glade hvis de blot kan hente én sejr. Samlet ligner Buccaneers i høj grad NFC Souths prügelknabe.

 

Vores bud på Buccaneers' record i år:

Jonathan: 8-8

Jesper: 8-8

Henrik: 5-11

Peter: 4-12

Analyser af de andre hold i NFC South

Atlanta Falcons
Carolina Panthers
New Orleans Saints